3 slags småkager af samme dej – ja med denne opskrift kan du fremtrylle hele 3 forskellige slags småkager ud af samme grunddej.

Det er samtidigt en rigtig god nem småkage grundopskrift du får her. En slags dej – flere småkager. Smart! 🙂

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Faktisk er det bloggens populære opskrift på spirals måkager og kanelsnegle småkager jeg har eksperimenteret videre med. 3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

I stedet for at få en masse småkager ud af den samme dej, så får du her 3 forskellige slags. Jeg delte bare dejen fra grundopskriften i 3 og tilsatte forskellige smagsgivere.

De 3 versioner er:

  • Lakrids småkager
  • Småkager med orange chokolade og evt. revet appelsinskal
  • Kryder småkager med sirup, kanel, ingefær, nellike og kardemomme

Det betyder jo så også, at hvis du er særligt vild med den ene slags, så kan du sagtens bruge al dejen til den ene slags. Så tilsætter du bare ekstra af ingredienserne nedenfor.

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Hvis du ikke er så vild med f.eks. lakrids, så kan du erstatte det med f.eks. kakaopulver? Hvis du ikke er så vild med krydrede småkager, så kan du tilsætte f.eks. revet marcipan eller pistaciemasse i stedet?

Du kan sagtens bruge andre smagsgivere, bare lad dine egne smagsløg bestemme.

Få tips og opskrifter på flere smagsvarianter nederst i dette indlæg.3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

3 slags småkager af samme dej – nem opskrift

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
Nemme småkager ud af samme grunddej
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 1 time 20 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Samlet tid: 1 time 27 minutter
Ret: 3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
Portioner: 150 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Grundopskrift - del dejen i 3 á ca. 250 gram dej

  • 300 gram hvedemel
  • 185 gram sukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 200 gram smør blødt
  • 1 æg
  • et sukkerdrys

Småkager med lakrids - 1/3 af dejen

  • 4-5 tsk lakridspulver afhængtigt af hvor stært dit lakridspulver er. Kan laves med f.eks. 1 spsk kakao i stedet
  • evt. finthakket lakrids

Småkager med orange chokolade - 1/3 af dejen

  • 25 gram orange grene finthakkede. Al anden chokolade kan bruges i stedet - de er også lækre med Daim
  • evt. revet skal af øko. appelsin

Kryddersmåkager med kanel, ingefær, kardemomme og nellike - 1/3 af dejen

  • 1½-2 tsk kanel
  • ¼-½ tsk stødt nellike kan evt. udelades
  • ½-1 tsk kardemomme
  • ¼-½ tsk stødt ingefær kan udelades
  • 2 tsk mørk sirup lys sirup kan også bruges. Kan også laves uden sirup og ekstra mel
  • 3-4 spsk hvedemel ekstra til dejen kan samles til en kugle
  • evt. lidt brun farin

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre ingredienser. Smuldr smørret i og saml dejen med ægget. Ælt til dejen kan samles til en kugle. Varmen fra hænderne vil blødgøre dejen. Del dejen i 3 klumper der vejer ca. 240 gram pr. stk.
    Spiral småkager - opskrift på rouladesmåkager

Småkager med lakrids - 1/3 af dejen:

  • Ælt lakridspulver ind i dejen. Er du en stor lakridsfan, kan du bruge mere lakridspulver. Prøvesmag dejen for at fornemme smagen. Tilsæt evt. finthakket lakrids. Rul dejen ud til en dejpølse, pak i film og afkøle i ca. ½-1 time.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Småkager med orange chokolade - 1/3 af dejen:

  • Hak chokoladen fint og ælt den godt ind i dejen. Tilsæt evt. revet appelsinskal af øko.appelsin, hvis du ønsker kraftigere appelsin/orangesmag. Rul dejen ud til en dejpølse, pak i film og afkøle i ca. ½-1 time.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Kryddersmåkager med kanel, ingefær, kardemomme og nellike - 1/3 af dejen

  • Ælt krydderier, sirup og ekstra mel ind i dejen, til dejen kan samles til en kugle. Tilsæt krydderier lidt af gangen og prøvesmag, måske du ikke ønsker så kraftig krydderismag. Ælt evt. lidt brun farin i dejen. Rul dejen ud til en dejpølse og afkøl
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
  • Lad dejrullerne afkøle til de er helt hårde, så er småkagerne nemmere at skære tyndt ud. Kan afkøles i køleskab ca. ½-1 time eller 15-20 minutter i fryseren. Dejen kan også fryses og bages på et senere tidspunkt.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Sådan bager du småkagerne:

  • Skær dejen tyndt ud (ca. 3-5 mm) med en skarp kniv el. pålægsmaskine. Læg småkagerne på bageplader med bagepapir. De må godt ligge tæt. Bag dem ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til de er sprøde.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
  • Sådan ser choko orange småkagerne ud efter bagning. De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune i kanten. Småkagerne bliver sprøde efter afkøling.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
  • Sådan ser lakrids småkagerne ud efter bagning. De skal også være sprøde og gyldenbrune i kanten. Drys gerne et drys sukker over småkagerne straks efter bagning. Det kan du gøre på alle 3 slags.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
  • Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i tætsluttende kagedåse.
    3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Noter

Dejen kan du bruge som grunddej til andre småkager, f.eks. spiral småkager med kakao eller kanelsnegle småkager, Daim specier, håkonskager eller nøddespecier
Småkagerne kan holde sig flere uger i tætsluttende kagedåse.Dejen kan fryses og kagerne bages senere. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

En dej til 3 slags småkager – det er nemt at lave småkager på denne måde

På ingen tid kan du fylde småkagedåsen med forskellige slags småkager – smart!

Desværre nåede jeg ikke at få taget et billede af den fyldte kagedåse, med alle kagerne i samme dåse. Småkagerne skulle med på tur til fødselsdag, så glemte det lige i farten.

Det var lidt tilfældigt at det lige blev disse smagsvarianter jeg valgte til kagerne. Jeg brugte bare lige de ting jeg havde på lager.

Du kan også lave varianter med f.eks. revet marcipan, finthakkede nødder, Nutella, blød nougat, Daim, revet citronskal eller du kan rulle rullerne i sukker?

Jeg dryssede lidt sukker over kagerne, da de var kommet ud af ovnen. Det giver en god smag og sprødhed.

Faktisk ligner det jo også et lille snedrys, men det ekstra sukker kan selvfølgelig sagtens udelades.

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Jeg glæder mig til at eksperimentere mere med dejen. Mon ikke også vi kan bruge den som udstikker dej, til kagefigurer?

Det tror jeg og det glæder jeg mig til at teste af. Flere af jer spørger nemlig om opskrifter på udstikker deje.

Skal nok tippe dig, når jeg har prøvet et eksperiment. Måske det bliver en peberkage version jeg får lavet eller måske det bare bliver med ren vaniljesmag?

Åh denne søde juletid – en højtid for en bagenørd som mig – og dig. 🙂

Disse småkager kan nydes som julesmåkager eller bag dem året rundt, når dine småkagedåser er tomme.

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

Hvis du gerne vil se flere opskrifter på julesmåkager, så klik her

Prøv også disse lækre specier – nemme småkager med og uden æg

1.

Spiral småkager - opskrift på rouladesmåkager
Nemme, enkle småkager med spiralmønster
Se opskriften her
Spiral småkager - opskrift på rouladesmåkager

2.

Kanelsnegle småkager - opskrift på kanelsnegle cookies
Nemme roulade småkager med kanel
Se opskriften her
Kanelsnegle småkager - opskrift på kanelsneglecookies

3.

Vaniljekager - opskrift på nemme vaniljespecier
Sprøde vaniljespecier
Se opskriften her
Vaniljekager - opskrift på nemme vaniljespecier

4.

Specier med appelsin og chokolade - opskrift
Appelsinspecier med chokolade og vanilje - sprøde og lækre
Se opskriften her
Specier med appelsin og chokolade - opskrift

5.

Nøddespecier opskrift - lækre nøddesmåkager
Nemme hasselnøddesmåkager
Se opskriften her
Nøddespecier opskrift - lækre nøddesmåkager

6.

Citronspecier med vanilje - sprøde og lækre
Nemme, lækre specier med citron og vanilje
Se opskriften her
Citronspecier med vanilje – sprøde og lækre

7.

Specier med Daim chokolade - nem opskrift
Specier med Daim chokolade - sprøde og nemme
Se opskriften her

8.

Håkonskager opskrift på specier med marcipan
Sprøde lækre håkonskager med marcipan og hasselnødder og en kokosvariant
Se opskriften her
Håkonskager opskrift - specier med marcipan

9.

Specier med nougat og hasselnødder - opskrift
Lækre sprøde specier med nougat og hasselnødder
Se opskriften her

10.

Chokoladespecier - specier med chokolade
Smørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf
Se opskriften her

11.

Specier med lakrids og lakridsmarcipan
Sprøde, lækre lakridsspecier med lakridsmarcipan
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.