Rabarbermousse – her får du en god nem opskrift på en frisk dessert med rabarber lavet helt uden husblas.
Sikke en skøn mousse du kan lave, bare med rabarberkompot, luftig æggesnaps og flødeskum. En hurtig dessert med få ingredienser.
Den nemmeste, lækreste mousse dessert med rabarber, du kan lave uden husblas
Desserten bliver cremet og har den dejligste friske smag.
Du kan lave den på ingen tid, hvis du har rabarberkompot i køleskabet. Kompotten kan du nemt lave i mikroovnen, det tager også kun få minutter. Skønt med lækre sommerdesserter, man kan lave nemt og hurtigt.
Jeg lavede en portion rabarberkompot i sidste uge og vi havde lidt piskefløde til overs. Perfekt! Det gav mig straks lyst til at prøve at lave en rabarbermousse efter inspiration fra denne opskrift på jordbærmousse.
Den nemmeste mousse dessert og juhuu projektet lykkedes! Det blev til den dejligste rabarbermousse.
Denne gang prøvede jeg at piske æggehviderne for sig først og det gav en mere luftig mousse, så gør du også gerne dét.
Jeg elsker bare de nemme desserter i glas. Nederst i dette indlæg får du tips til flere lækre rabarberdesserter.
Rabarbermousse – nem opskrift uden husblas
Ingredienser
- 1 æg delt i æggehvide og æggeblomme.
- 3 spsk flormelis smag til
- 3 spsk rabarberkompot anden kompot kan bruges, også syrligt syltetøj
- 1 dl fløde piskefløde eller Cremefine
- evt. lidt vaniljesukker
Sådan gør du
- Start med at lave rabarberkompotten, hvis du ikke har lavet den i forvejen. Afkøl helt.
- Del ægget i blomme og hvide og pisk nu æggehviden stiv.
- Pisk æggeblommen med 3 spsk flormelis, til en tyk hvid æggesnaps.
- Pisk fløden til flødeskum, ikke for letpisket, men heller ikke for fast. Vend forsigtigt æggehviden i æggesnapsen og vend til slut flødeskummet forsigtigt i.
- Rør til slut rabarberkompot i. Du skal kun røre forsigtigt, så luften ikke slås ud af moussen.
- Din rabarbermousse er nu færdig. Smag evt. til med ekstra flormelis, kompot eller lidt vaniljesukker.
- Fordel moussen i 2-3 portionsglas og afkøl gerne 15-30 minutter. Kan også nydes straks.
Noter
Kan også laves med jordbærkompot, kirsebær eller anden kompot
Prøv også denne med Nutella eller denne med marinerede jordbær Der skulle ikke være salmonella i danske æg længere ifølge Fødevarestyrelsen - læs mere herRabarber mousse uden husblas – skøn blød mousse dessert med smag af sommer og sol
Rabarbersmagen passer rigtigt godt til den søde æggesnaps og den cremede flødeskum. Moussen bliver let og luftig.
Smagen af rabarber ER bare smagen af sol og sommer.
Måske du skulle prøve den hurtige rabarbermousse til din familie en aften eller en dag du får gæster?
Tips og variationer til opskriften:
- Moussen kan laves med anden kompot eller et par spsk. syrligt syltetøj med f.eks. lemon curd, hindbær eller appelsin? Bruger du syltetøj, så kan du nøjes med mindre flormelis.
- Kan også laves kun med æggeblommer
- Top gerne desserten med f.eks. ristet havregryn eller knuste makroner.
Nem dessert med rabarber – klar på 15 minutter
Vi nød rabarbermoussen en dejlig sommeraften, til den flotteste solnedgangen i sommerhuset. Hvilken lykke!
Desserten smagte rigtigt godt og jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig.
Desserten er frisk, let sød og har den gode syrlige rabarbersmag. Sødt og let syrligt i køn forening. Jeg ELSKER rabarber!
Prøv også denne trifli med makroner eller denne marengs dessert – det er også lækre desserter.
Jeg fik helt lyst til at eksperimentere mere med denne mousseopskrift. Måske jeg skulle prøve en mousse med æblemos eller en version med hindbærsyltetøj?
Har du også en portion rabarberkompot klar i køleskabet, så her bare lige et tip til dig.
Kan man lave mousse uden husblas? Ja man kan. Måske du også skulle prøve et forsøg? 🙂
Få flere opskrifter på nemme rabarber desserter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.