Kender du dage, hvor man bare undervejs ved, at dagen bliver en oplevelse for livet? Sådan en dag, hvor man er ægte glad, fra tidligt til sent og hvor man er omgivet af mennesker der betyder noget for én og som man betyder noget for?
Kærligheden sejrede og guldbrudeparret nuppede guldet
Sådan en dag, hvor man bliver glad i låget af at se glade mennesker omkring én. Hvor grundfølelsen er god. Hvor menneskene, der er i centrum, har smil om femøren og bare nyder dagen. Hvert sekund. Sådanne dage er skønne. De bedste. Jeg er fan. 
Sådan en dag har jeg haft i dag.
Min forældre har haft guldbryllup og sikke et godt ét af slagsen. En fest helt efter guldbrudeparrets ønske. Den nærmeste familie og gode venner. Med dejligt mad, drikke og gode grin. Hvor alle inviterede gav alt hvad de havde i sig og fik det dobbelt retur. Ægte glæde. Og kærlighed.
Guldbrudeparret nuppede guldet og fik både guldmedalje om halsen og en gylden præmie for lang og tro tjeneste. 😉
50 år er længe og i sang og tale så vi tilbage på tiden der var. På det lange liv der sammen var levet.
Guldbrudeparret blev spurgt: “Hvor og hvordan opstod den første gnist?” Min far, der er en lun fætter, fnisede med glimt i øjet. “Jeg havde jo brylcreme i håret og en Taunus dengang”. 😉 Min mor svarede kærligt: “ej Peter, du er så fjollet” og gæsterne svarede med grin og latter. “Måske det var dét fjolleri du faldt for dengang?”.
Åh hvor jeg nød at se mine forældre så glade. De har været igennem hårde år, med megen sygdom og er desværre ret svækkede fysisk, men det var som om det fysiske forfald i dag var sat på hold. Der var dét ægte glæde. Kærligheden strømmede fra os til dem, og retur. 
Det lyder så højtravende, men i min familie er vi normalt ikke til de store følelser. I dag var vi, men på en god måde. En måde vi alle kunne være i.
Der skulle ikke holdes højtidelige taler, så det blev til en fornøjelig sang i stedet. Maden blev leveret udefra og med køkkenhjælp. Vi gæster havde fri for køkkentjans og havde tid til at nyde, snakke og grine dagen lang. Skønt.
Der var mad i overflod. 
Vi startede med morgensang i mørket hjemme i mit barndomshjem. Det hører sig jo til, at man synger guldbrudeparret op. Ingen kan dog stikke mine forældre. De var da oppe før 6 og havde kaffen klar til de frysende gæster. Vi puslede stille rundt imens og ordnede æresport. En god oplevelse at have sammen som familie. Ikke hver dag man står med sine svogre og binder blomster på en ranke. 😉
Mega-hyggeligt, men for filan hvor er det svært at synge “Det er så yndigt at følges ad”, når man står 10 frysende mand, med rustne morgenstemmer, og hvor ingen praler af at være de store sangere. En mindeværdig oplevelse, på godt og ondt 😀
Mine forældres blikke vandrede rundt, da de stod dér og lyttede på vores skønsang.
Tænk at kunne kigge på børn, svigerbørn og børnebørn efter et langt levet liv. Flashback og et liv der passerer revy. Man står der og skuer. Børn man har præget og sat varige spor i, børnebørnene man også har part i og følelser for. Man må føle sig betydningsfuld. Det må være stort. Det er selve livet.
Mine forældre var bevægede, selvom vi ikke er de store følelsers familie jo. Vi skulle ikke kommentere eller bemærke, men min mor udtrykte det således: “Gid det kun var min 50 års fødselsdag vi fejrede i dag”. Fornemmelse af at ville sætte livet på hold, på pause og kunne få en ny start. Starte forfra, med nye reservedele i kroppen og klar på at nyde livet igen, med en stadigt voksende familieflok omkring sig.
Min datter Amanda havde malet en maleri af alle børnebørnene <3
50 år der smutter. Et langt levet liv. 50% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, men sådan gik det ikke mine forældre. De har været klippefaste sammen – i medgang og modgang. Sejt. Jeg er stolt, imponeret og glad på deres vegne og hvor var det dog den skønneste dag sammen med dem, siger den bevægede datter.
Oplevelsesgaven til mine forældre. To ture med brunch og Aros-besøg med hele familien. Vi glæder os allerede 🙂
Gavebordet var stort og det bugnede med blomster og kurve. Guldbrudeparret er et vellidt par. 
Der var lækkert mad. Fiskeforret. Rejecocktail, fiskemousse og lækker laks. Der var oksemørbrad, skinke, flødekartofler, kartoffeltårn, salater, dressinger. Alt hvad hjertet kan begære og mere til. Helt efter guldbrudeparrets ønske. Til dessert var der overflod af alt det gode. Brownie, is, flødeskum, mousse.
Der var kage, som slet ikke blev spist, men de pyntede godt på dessert-/kagebordet.
Bagenørden havde bagt havregrynssmåkager med appelsin og specier med lakridsmarcipan. Forfriskende her efter jul at få et småkagefad serveret, der ikke er fyldt med julesmåkager. Det kan godt være de slet ikke blev spist, men til et guldbryllup serveres der altså småkager til kaffen. Sådan er det 🙂
Beklager den ringe billedkvalitet, men for en gangs skyld, var jeg mere optaget af at være tilstede end af at tage billeder. Nærvær du ved. Ægte nærvær, finder man jeg ikke igennem en kameralinse.
Tak fordi du havde lyst til at dele dagen sammen med mig. Du følger jo med hele vejen her på bloggen – også hertil. Tak fordi du havde lyst til at komme med mig til mine forældres guldbrylllup. En stor dag for mig – på mange måder.
<3 Det er så yndigt at følges ad <3
