Man kan næsten helt glemme det, efter en lang cykeltur hjemad i regnvejr, kulde og blæst. Er det mon november eller er det sommer?
Jeg skal ikke bladre meget tilbage i mit billedarkiv, før jeg bliver mindet om den. Sommeren. Med bare arme. T-shirt. Solbriller og udeliv fra tidligt til sent. Grønne terrassetimer med velduft og fuglefløjt. Blomsterflor. Alt det skønne. 
Vi må holde os selv oppe på det. Sommeren er der og den lurer lige deroppe ovenover skyerne. Snart er der varme på vej til os. Igen. Jeg tror på den. Sommeren. <3
Når vejret sænker sin kolde, tunge regnvejrsdyne over mig, er det ellers næsten lige før jeg glemmer det. Jeg glemmer det så meget, at jeg jo næsten også helt glemmer at dele de sommerlykkelige glimt med dig. 
Jep – de gyldne timer i sommerhuset, hvor sindet får hvile og øjet får ro. Jeg ånder frit i mit sommerhus og er faktisk 100% #sommerhuslykkelig.
De små oaser. Gåturene til skov og strand. Terrassetimerne. Nabosludren. Grillmiddagene. Solnedgangene. Duftene. Hvislen i træerne og fasanernes skræppen. De små travle fuglemødres trafik ind og ud af fuglehusene. En livscyklus i det fri. 
Du får lige lidt af de sommerlykkelige glimt her. Måske du trænger, på råkolde efterårsagtige sommerdage? Jeg gør.
Du skal da lige se glimtet af min nye hyggekrog i sommerhuset. Havebænk nr. 1 placeret i den gode terrassekrog. På udsigtspletten, hvor der er havkig og læ for vinden. Åh hvor er det et fint sted og jeg har en fryd, når jeg sidder der på bænken og læser i min bog eller blot drikker en kop te.
Polyrattan er måske ikke det smukkeste i verden, til gengæld er det en ægte “smæk stængerne op” driver-bænk, for den skal aldrig nogensinde males jo. Nogen af os har med årene lært at sætte pris på lidt. Havemøbler-af-træ-der-skal-olieres…..Been there, done that. Jeg er videre i livet og polyrattan har vundet mig 🙂
Her i terrassekrogen kan du faktisk også fornemme den kommende terrasse, hvis du altså hallucinerer lidt. En træterrasse af lærketræ, vil havebænken snart kunne stilles på. Hvornår? Lige så snart jeg får sparet penge nok sammen til den.
En lun træterrasse, man kan gå ud på, med bare tæer. En terrasse der hæver plateuet og som vil give et endnu bedre havkig. Jeg kan bare SLET ikke vente og måske jeg allerede nu skulle driste mig til at spørge tømreren om, hvor fyldt sparegrisen er nødt til at blive, før jeg kan og må ringe efter ham?
Åh jeg er helt er komplet utålmodig! Terrassen skal fortsætte næsten hele vejen rundt om huset, så vi vil kunne gå ud på den fra alle terrassedøre og så vi også vil kunne se solen gå ned fra haven mod nord. Jeg glæder mig som et lille barn.
Indtil sparegrisen er fyldt, nyder jeg udsigten fra mine havebænke og frydes over det jeg har. Det er vigtigt at huske på. Glæden over lykken-lige-her, i stedet for at jage lykken et andet sted – siddende på en fiktiv en drømme-terrasse måske?
Denne udsigtsplet findes i virkeligheden og vi har allerede indviet havebænken ved det idylliske haveskur.
Der er den skønneste udsigt fra denne bænk – Man kan skue ud over havens grønne og se vandet også. Der er også læ, på bænken foran haveskuret. En skøn plet. Jeg har allerede siddet på bænken flere gange. Havebænken er en særlig god siddeplads, når solen bager lidt for meget (det ER faktisk sket enkelte gange). Træerne skygger så fint og der er svalende lige dér på bænken.
På slentreturene til stranden i weekenden, spottede vi Sankt Hans-bålet, under opbygning. Prøv lige at se, hvor smukt det bliver, når der kommer fut i heksen lige der.
Jeg håber vi kan komme til at fejre Sankt Hans i sommerhuset – og få startet en ny Sankt Hans-sommerhus-tradition i familien. Jeg er klar! 🙂
Sommerhuset har været lykken for mig. Det har været en livline for mig, i et travlt, pulserende hverdags- og arbejdsliv. Hvem kaster en redningskrans?
Det gjorde sommerhuset og jeg greb den, i farten. <3
