Bananmuffins med olie, brun farin og chokolade. Uhm her får du opskriften på nogle dejlige nemme svampede muffins med bananer og uden smør i dejen.
Muffins’ene har en god krydret smag af brun farin og chokolade. Dejen kan røres sammen på få minutter. Hurtige fristende muffins.
Genialt hvis du har et par brune bananer i overskud. De er perfekte at bruge i kage, for de er nemlig ekstra søde. Perfekte små stop madspilds muffins.
Olien i dejen gjorde muffins’ene ekstra svampede og lækre. Det gør også kagerne noget billigere at lave, nu smør er blevet så dyrt. Den brune farin, gav kagerne en god krydret smag.
De kager kan du altså godt glæde dig til at smage.
Har du ikke brun farin hjemme, så kan kagerne selvfølgelig sagtens bages med almindeligt sukker.
Muffins’ene kan også bages som en hel kage. Bare fordobl bagetiden. Skønne kager. Bare spring på.
Bananmuffins med olie, brun farin & chokolade – muffins med banan
Ingredienser
- 1 æg
- 125 gram brun farin kan erstattes med almindeligt sukker
- 1 dl. olie Smagsneutral olie, f.eks. raps- eller solsikkeolie. Kan erstattes med 100 gram smeltet smør
- 1 dl. kærnemælk yoghurt/tykmælk/mælk el. lign.
- 2 tsk vaniljesukker
- 1½ tsk bagepulver
- 200 gram hvedemel
- 1 nip salt
- 2 brune bananer mine bananer var ret store - du kan sagtens bruge 3 små bananer.
- 25-50 gram chokolade grofthakket. Kan udelades. Du kan sagtens bruge mere chokolade end jeg.
Sådan gør du
- Pisk æg og brun farin godt. Brug piskeris eller elpisker. Tilsæt kærnemælk og olie. Andet surmælksprodukt kan sagtens bruges.
- Bland de tørre ingredienser og vend dejen. Mos bananerne og vend dem i
- Hak chokoladen og tilsæt. Gem lidt til toppingen
- Fyld dejen i muffinsforme. Fyld dem max. 2/3. Læg lidt chokolade på toppen. Jeg brugte muffinforme af silicone, så slipper kagerne let formen. Du kan også bruge forme af papir.
- Bag kagerne ca. 13-15 minutter ved 175 grader (varmluft) eller 200 grader alm afhængigt af størrelse. Kig til kagerne de sidste minutter. Muffins'ene er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune.
- Lad kagerne køle af 5-10 minutter, før du kan vippe dem ud af formen.
Noter
Muffinsene kan bages som hel kage. Fordobl bagetiden i så fald
Nemme muffins med bananer. Svampede, fedtfattige og med god krydret smag. Hurtige at lave.
Dejen er rørt sammen på få minutter. Jeg brugte bare piskeris og dejskraber. Super nemt!
De bananer du bruger, skal helst være så brune som muligt. Jo mere brune dine banananer er, jo sødere er de nemlig. Kassér dem endelig ikke, men lav f.eks. disse kager, som stop madspilds muffins.
Nederst i dette indlæg kan du få inspiration til flere lækkerier du kan bruge bananer til.
Hvorfor bruge olie i kagedejen?
Olien gør faktisk at kagerne holder sig svampede længere tid. Olie stivner jo ikke ved afkøling på samme måde som smør.
Hvis du bruger smagsneutral olie, vil du ikke kunne smage fedtstoffet. Hvis du savner smørsmagen i kagerne, så kan du sagtens erstattes olie med 100 gram smeltet smør.
Jeg brugte grofthakket mørk chokolade i dejen, og det er bare altid godt i kager. Du kan dog sagtens udelade chokolade. Mængden bestemmer du selv. Chokolade er jo blevet meget dyrt, så det kan også sagtens udelades.
Her har jeg prøvet at bage muffins’ene i nogle lidt andre siliconeforme. Du kan også bruge muffinforme af papir
Der breder sig en liflig duft i huset, når du bager disse bananmuffins. Brun farin og banan er altså bare en god blanding, og det kan duftes.
Min familie jublede over disse muffins.
Det var en ganske almindelig hverdag, hvor stemningen lige blev peppet lidt op med lækre kager. Herligt, når brune bananer i frugtskålen kan inspirere.
Det er meget tit at brune bananer får mig til at bage! Mon ikke du kender det?
Godt nok er det stadig banankageklassikeren der fører her i huset, men disse er bestemt gode bud på lækre banankager.
Bananmuffinsene var et hit her i huset. De er lidt mere fedtfattige, end dem vi plejer at lave. Perfekt. Så må man nemlig godt spise to. Sådan er reglen nemlig her i huset.
Velkommen til en ny banankageklassiker 🙂
Prøv også disse bananmuffins med Nutella eller disse med peanuts.
Få inspiration til flere opskrifter på muffins i bloggens særlige muffin kategori.
Få inspiration til flere lækre kage opskrifter med banan her nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.