Kirsebærmousse. Uhm her får du opskriften på en nem og lækker dessert med kirsebær, fløde og kondenseret mælk.
Tænk at så lækker en dessert kan laves så nemt og hurtigt! Ja man skulle jo næsten tro, at det var lyv!
Ideen opstod fordi jeg lige havde havde en rest kondenseret mælk, lidt flødeskum og friske kirsebær til overs. Vildt at man kan lave så lækker en ingrediens med kun 3 ingredienser.
Hvis du ikke har friske kirsebær, så kan du sagtens lave den med andre bær: blåbær, brombær, jordbær, hindbær, solbær?
Jeg rev bare kirsebærrene på et rivejern, men bruger du jordbær ell. lign. så mos dem bare med en gaffel. Du kan også blende bærrene.
Sikke en skøn dessert! Den blev en kæmpe succes og desserten kunne laves på kun 2 minutter, helt uden husblas. Så smart.
Det er en lille portion kirsebærmousse, men den er ret sød i det, så man kan kun spise en lille mængde. En billig dessert at lave er det også.
Et hit som dessert til familien i weekenden eller når/hvis du får gæster på besøg.
Det svinger meget hvor søde/sure kirsebær er, så smag gerne til med kondenseret mælk. Jeg brugte 3/4 spsk pr glas her og det var perfekt.
Kan du ikke finde friske bær, så kan kirsebærsauce også bruges, gerne med de hele bær fra kartonen også Amarena kirsebær. Så vil du faktisk kunne lave desserten som en fin lille dessert til jul også?
Herligt – jeg har stadig kondenseret mælk til overs, og nu er jeg allerede gået i tænkeboks over hvilke nye desserter jeg kan lave.
Man kan lave så mange lækre ting med kondenseret mælk. Få tips til gode opskrifter på kager og desserter med kondenseret mælk her
Allerførst til dagens dessert opskrift. Den er super nem, du kan godt begynde at glæde dig.
Kirsebærmousse uden husblas – god nem opskrift
Ingredienser
- 1-1½ dl piskefløde
- 3 spsk kondenseret mælk ikke kogt. Ca. - smag til
- 8 kirsebær ca. eller andre bær f.eks. jordbær, blåbær, hindbær. 4-5 spsk kirsebærsovs m. bær kan også bruges. F.eks. Amarena. Smag til.
- Pynt: kirsebær og flødeskum jeg brugte bare sprøjtefløde
Sådan gør du
- Pisk fløden til skum og vend den kondenserede mælk i. Start med 2 spsk kondenseret mælk og smag til med resten. Blend kirsebærrene eller riv dem på et rivejern. Rør frugtkød og saft i kirsebærmoussen. Smag til igen
- Fordel massen i 4 små portionsglas og stil desserterne til afkøling, gerne minimum 1 time (eller 15 min på frost).
- Pynt dine kirsebærmousse med flødeskum og et frisk kirsebær, gerne med stilk - serveres straks iskold
Noter
Kirsebærmoussen kan nedfryses, så får du en lækker kirsebæris
Du kan drysse lidt grofthakket chokolade på toppen eller et drys krokant på toppenKirsebærfromage på 2 minutter. Den nemmeste lækreste dessert med fløde, kondenseret mælk og kirsebær
Uhm en dejlig flødedessert! Vildt at den kan laves på så kort tid.
En rigtig god sommerdessert, som jeg glæder mig til at prøve med andre bær også. Den vil også være et hit med rabarberkompot eller brombærkompot tror jeg?
Du kan også bruge den kirsebærsauce vi plejer at købe til jul. Smart og en fin lille juledessert også.
Når man blander flødeskum og kondenseret mælk, sker der jo næsten magi. Det bliver en dejlig råcreme, du også kan nedfryse til is.
Jeps – man kan nemlig lave hjemmelavet is med disse 2 ingredienser.
På denne måde vil du faktisk kunne trylle denne kirsebærmousse om til den lækreste kirsebæris. Uhm det må vi da også prøve.
Bare lige en nem og lækker idé fra mig til dig.
Håber du syntes om den lille kirsebærdessert? Den vil være så fin at servere for gæster og jeg synes da bare at et hindbær i pynter så fint?
En fin lille dessert at lave til festlige anledninger – måske til fødselsdag eller til studenterne hjemme i haven?
Prøv også denne med jordbær:
Den er virkelig så nem, at du kan lave dessert til mange på ganske få minutter.
Den skal dog køle af før servering og gerne serveres iskold. Har du plads i din fryser, så kan desserten være klar på et kvarér.
Hvis du er vild med kirsebær, så prøv også denne clafoutis – en fransk kirsebærkage / dessert. Disse kirsebærmuffins er også super gode.
Denne kirsebæris med kirsebærsovs er også super god.
Få flere lækre opskrifter med kirsebær her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.