Aristokrater er små sprøde lækre småkager med mandler og citron. De minder lidt om specier, smager rigtigt godt og er nemme at lave.

Her får du en god nem opskrift på aristokrater, der er en god gammel dansk småkage, der oftest nydes til jul.

Kagerne smager dog godt hele året rundt. Bag dem, når du er lækkersulten og dine kagedåser trænger til at blive fyldt op. 🙂Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Mange nyder nok at bage småkager i massevis i julemåneden, det gør jeg ihvertfald. December er et sandt eldorado for os bagenørder. 🙂

Jeg storbager på livet løs og i dag får du en ny opskrift på lækre aristokrater småkager. Helt tynde og sprøde småkager, der minder lidt om specier.

Enkle småkager, der er nemme at lave. Selvom du skal bruge få ingredienser, bliver der virkelig mange småkager af denne portion.

Rigeligt til at fylde dine kagedåser eller måske du vil forære nogle væk til én du har kær? Julen er hjerternes fest. <3

Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på specier og andre gode klassiske julesmåkager.

Her får du min opskrift på aristokrater småkagerne. Nedenfor får du også mit bud på hvorfor småkagerne hedder aristokrater.Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Aristokrater – opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
Nemme, lækre specier med citron, mandler og vanilje
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Samlet tid: 17 minutter
Ret: Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
Kategori: Brød og kager
Portioner: 150 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 175 gram sukker
  • 175 gram smør blødt
  • 2 tsk vaniljesukker kan evt. udelades
  • 300-350 gram hvedemel ca. eller til dejen kan samles til en kugle
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 1 øko. citron - kun citronskallen skal bruges
  • 75 gram finthakkede mandler med skal evt. ristede. Jeg hakkede mine i minihakker. Mandelmel kan også bruges
  • 1 æg jeg brugte 2 ret små æg
  • evt. sirup/vand til dejen kan samles til en kugle

Sådan gør du

  • Bland smør, æg, sukker, salt, bagepulver, vaniljesukker og 275 gram mel i første omgang. Vask og riv citronskallen og tilsæt.
    Aristokrater - opskrift på småkager med mandler og citron
  • Hak mandlerne fint i minihakker og bland dem i dejen. Ælt med hænderne eller i køkkenmaskine. Ælt til dejen kan samles til en kugle. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, hvis den er for våd eller lidt sirup/vand, hvis den er for tør.
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
  • Mængden af mel afhænger af æggets størrelse. Jeg brugte to meget små æg.
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
  • Rul 3 dejpølser på ca. 3-4 cm i diameter og stil dem på køl minimum ½-1 times tid før du skærer dem ud (ell. ½ time i fryser).
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
  • Skær småkagerne ud, de skal være ca. 3-5 mm tykke. Kan også skæres ud med pålægsmaskine. Tag en dejpølse ud af køleskabet af gangen, så dejen ikke når at blive for blød, før du udskærer dem. Skær dem ud efterhånden som de skal bages
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
  • Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir. De kan godt ligge ret tæt. Bagetider er ca. 6-7 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune i kanten. Hold øje med dem.
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron
  • Lad småkagerne afkøle før du putter dem i kagedåse. De bliver sprøde, når de er afkølet helt. Jeg fik ikke talt småkagerne, men der blev virkelig mange, for mine kager blev ret små. Der var mindst 150 aristokrater.
    Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Noter

Aristokrater kan holde sig flere uger i tætsluttende kagedåse.
Dejen kan også fryses og bages efter optøning.
Prøv også disse citronspecier - uden æg - eller disse med appelsin eller med chokoladespecier måske?
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Hvorfor hedder småkagerne aristokrater og hvad er historien bag?

Sikke nogle lækre småkager! De er geniale at bage, de er nemme at lave og så kan de holde sig i ugevis. Småkagerne kan dermed også bages i god tid før jul.

Prøv de sprøde citronsmåkager med mandler. Kagerne minder lidt om citronspecier, men består af lidt andre og lidt flere ingredienser.

Småkagerne er en klassisk dansk småkage, der især bages til jul. Knasende sprøde og med den lifligste citron og mandelsmag. Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Navnet antyder at det er lidt en fornem eksklusiv kage, men faktisk så består dejen af få enkle ingredienser.

Aristokrater er slet ikke er dyre at lave, slet ikke når smørret er billigt ved juletid.

Der er revet citronskal og mandler i kagedejen. Kagerne får en fin mandelsmag og kan laves med både finthakkede mandler eller mandelmel.

Førhen kunne det jo godt have været dyre/eksotiske ingredienser, måske derfor kagerne fik sit fine navn?

Du skal kun bruge citronskallen, men citronsaften fra citronen kan du jo sagtens bruge til andre ting. Måske til en portion af disse småkager med lakrids og citron.Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Navnet kan også være opstået p.g.a. småkagernes særligt gode smag? Måske kagerne førhen blev serveret på de fine slotte og herregårde, til adelen og andre aristokratiske godtfolk?

Aristokrater småkagerne smager rigtigt godt, også selvom de er så enkle at lave. De er helt sprøde tynde småkager, der udskæres som og ligner specier.Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

De minder lidt om disse citronspecier. Der er dog æg og mandler i dejen til aristokrater, der er ihvertfald æg i min version. Flere bager dem vist også uden æg?

Dejen er også en smule blødere, end en normal specie-dej. Jeg har nemlig brugt blødt smør, så dejen var nem at ælte sammen.

Den mængde mel du skal bruge, afhænger af hvor stort dit æg er. Er dejen lidt for blød, så tilsæt en smule ekstra mel. Er den for tør, så ælt lidt sirup ind i dejen. Det er nemlig et rigtigt godt småkage trick.

Jeg har også tilsat bagepulver og vaniljesukker til dejen, men vaniljesukker kan sagtens udelades. Mon ikke opskriften findes i mange afskygninger? Det tror jeg og her fik du mit bud. Aristokrater - opskrift på sprøde småkager med mandler og citron

Hvis du er vild med småkager der minder om specier, så prøv også disse vaniljekager, skønne kager med vaniljesmag.

Prøv også disse 3 slags småkager lavet af samme slags dej.

Find mange flere opskrifter på julesmåkager ved at klikke her.

Få inspiration til flere opskrifter på julesmåkager her:

1.

Vaniljekager - opskrift på nemme vaniljespecier
Sprøde vaniljespecier
Se opskriften her
Vaniljekager - opskrift på nemme vaniljespecier

2.

3 slags småkager af samme dej - nem opskrift
Nemme småkager ud af samme grunddej
Se opskriften her
3 slags småkager af samme dej - nem opskrift

3.

Specier med appelsin og chokolade - opskrift
Appelsinspecier med chokolade og vanilje - sprøde og lækre
Se opskriften her
Specier med appelsin og chokolade - opskrift

4.

Nøddespecier opskrift - lækre nøddesmåkager
Nemme hasselnøddesmåkager
Se opskriften her
Nøddespecier opskrift - lækre nøddesmåkager

5.

Citronspecier med vanilje - sprøde og lækre
Nemme, lækre specier med citron og vanilje
Se opskriften her
Citronspecier med vanilje – sprøde og lækre

6.

Specier med Daim chokolade - nem opskrift
Specier med Daim chokolade - sprøde og nemme
Se opskriften her

7.

Håkonskager opskrift på specier med marcipan
Sprøde lækre håkonskager med marcipan og hasselnødder og en kokosvariant
Se opskriften her
Håkonskager opskrift - specier med marcipan

8.

Specier med nougat og hasselnødder - opskrift
Lækre sprøde specier med nougat og hasselnødder
Se opskriften her

9.

Chokoladespecier - specier med chokolade
Smørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf
Se opskriften her

10.

Spiral småkager - opskrift på rouladesmåkager
Nemme, enkle småkager med spiralmønster
Se opskriften her
Spiral småkager - opskrift på rouladesmåkager

11.

Kanelsnegle småkager - opskrift på kanelsnegle cookies
Nemme roulade småkager med kanel
Se opskriften her
Kanelsnegle småkager - opskrift på kanelsneglecookies


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.