Asiatisk agurkesalat smager så godt. Det må du prøve. Her får du opskriften på spicy agurkesalat med asiatisk dressing. Salaten er meget nem og hurtig at lave. Den kan være klar på få minutter.
Prøv en dejlig krydret salat med agurker, forårsløg, citron, sesam og soyadressing. En frisk sprød salat, med god “asiatisk” smag.
Der er også chili og hvidløg i dressingen. Der er godt med “smæk” på smagen, uden at dressingen dog er for stærk.
En frisk smag til de lidt “anonyme” agurker. Du kan sagtens udelade hvidløg og chili eller erstatte med ingefær?
Smagen indeholder både elemener af sødt, salt, surt og lidt stærkt. Bare smag den til, så dressingen kommer til at passe til dine egne smagsløg.
En skøn agurkesalat, som vi spiste til grillet kylling. Jeg kogte også lidt nudler til. Det smarte var, at vi så kunne bruge lidt af den asiatiske dressing fra agurkesalaten som “sauce” til nudlerne.
Det er en nem enkel dressing, med få enkle ingredienser du nok har i dit køleskab.
Denne astiatiske agurkesalat er uden riseddike, men du kan sagtens tilsætte det, hvis du har. Salaten vil også være god med æblecidereddike/ hvidvinseddike.
Hvis du har sesamolie, er det også godt at bruge, men her brugte jeg bare sesamfrø og almindeligt olie. En billig opskrift på agurkesalat er det også.
Hvorfor lave agurkesalat på samme måde altid? Nej vel? Prøv agurkesalat på en ny måde. Hvo intet vover. 🙂
Få flere opskrifter med agurker nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Asiatisk agurkesalat – nem opskrift på spicy agurkesalat
Ingredienser
- 1 agurk halveret og skåret i skiver
- 2-3 forårsløg kan udelades
- 1 spsk sesam gerne ristede på pande
Asiatisk dressing:
- 2 spsk soyasauce
- salt
- 2 spsk olie f.eks. raps- eller solsikkeolie, sesamolie er også godt at bruge
- 3 spsk citronsaft smag til. Kan erstattes med limesaft
- 1 tsk akaciehonning smag til - kan erstattes med lidt sukker
- ¼-⅕ tsk chilipulver mængden afhænger afhvor stærk din chili er. Smag til. Kan erstattes med peber eller ingefær (stødt eller friskrevet)
- 1 fed hvidløg friskpresset. Kan udelades
- evt. 1-2 tsk. riseddike smag til - kan erstattes med æblecidereddike/hvidvinseddike.
Sådan gør du
- Vask og halvér agurken og skær den i skiver. Du kan også snitte skiverne fint f.eks. med et mandolinjern. Læg agurkeskiverne i en skål og drys lidt salt på. Snit forårsløg fint og bland med agurkeskiverne.
Asiatisk dressing:
- Bland alle ingredienser og smag den til. Den skal have en god stærk smag, da agurkerne vil opsuge en del smag.
- Vend sesam i marinaden Du kan også riste sesamfrøene på en pande og drysse dem på salaten kort før servering.
- Vend marinaden i salaten og lad den gerne trække lidt før servering. Kan også serveres straks. Rør rundt i den et par gange. Smag til og tilsæt evt. ekstra citron, soyasauce, honning, salt?
- Servér agurkesalaten til f.eks. kylling, wok, nudler eller risretter
Noter
Agurkeskiverne bliver helt bløde efter nogle timer.
Hvis I spiser den nylavet, vil agurkerne stadigvæk have lidt bid.Prøv også denne relish med chili eller denne sommersalat
Spicy agurkesalat med få enkle ingredienser – god til asiatiske retter, sushi eller som grill tilbehør
Det var en meget nem asiatisk dressing, med de ingredienser vi lige havde i køleskabet.
Jeg vendte bare sesamfrøene i marinaden. Det er også lækkert, hvis du rister dem sprøde og drysser på salaten før servering. Når du vender sesam i marinaden, får de bedre smag af marinaden, men du bestemmer.
Prøv agurkesalaten som tilbehør til asiatiske retter. Måske I skal spise sushi eller have en wok ret en aften? Vi spiste det bare til nudler og grillet kylling og det smagte rigtigt godt.
Servér også gerne din asiatiske agurkesalat til f.eks. denne nudelsalat, til forårsruller måske med sur sød sovs til?
Hvis du mere er til klassisk agurkesalat, så kan du få en opskrift her.
Prøv også disse opskrifter med agurker:
1.
2.
3.
4.