Bacon i airfryer. Her får du opskriften på hvordan du meget nemt kan lave sprød stegt bacon i airfryeren. Helt fri for stegeos.
Man skulle jo næsten tro, det er magi, så nemt det er!
Hvis du har en airfryer, så skulle du næsten prøve at stege din bacon i den. På 5 minutter, kan du have sprøde baconskiver klar.
Hvorfor stege bacon i airfryer?
- Det er nemt, og tager kun 5 minutter.
- Genialt, hvis du kun skal bruge en lille mængde, måske bacon til din morgenmad, røræg eller leverpostej?
- Du slipper for stegeos og bacon der “sprutter” på komfuret.
- Rengøringen er nemmere – komfuret bliver ikke svinet til.
- Airfryeren kan nemt vaskes i hånden eller opvaskeren. Voila!
- Det er en lille smule sundere, end når du steger bacon på panden, da overskydende fedt drypper ned i bunden.
Forleden, da jeg lavede familiens yndlings broccolisalat, skulle der lidt bacon på toppen.
Skørt at tænde komfuret og bruge stegepanden, for så lille en mængde tænkte jeg. Bacon tricket skulle prøves.
Det var så nemt! Fremover kommer jeg kun til at tilberede bacon på den måde, tror jeg. Baconskiverne blev knasende sprøde og lækre.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Bacon i airfryer – få en god nem opskrift på sprød bacon stegt i airfryeren her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 5 skiver bacon eller så mange du kan få plads til. Kan erstattes med f.eks. serranoskinke /parmaskinke?
Sådan gør du
- Læg 5 skiver bacon direkte på risten/trådkurven. Jeg kunne kun få plads til 5 skiver i min airfryer, måske din er større?
- Steg baconskiverne 5-6 minutter v. 180 grader. Tjek dem de sidste minutter. De er færdige, når de er sprødstegte. Airfryere varmer forskelligt, så måske dine skal have kortere/længere tid.
- Læg evt. baconskiverne på et stykke køkkenrulle. Din bacon er nu klar til brug. Var det ikke bare nemt?
Noter
Du kan også stege bacon i alm. ovn og i mikroovn
Sprøde lækre baconskiver stegt nemt og hurtigt i airfryeren på 5 minutter. Hvor er det bare smart!
Genialt at man på kun 5 minutter kan have 5 sprøde skiver bacon klar. Genialt til salaten eller til frokosten. Måske til en rugbrød med æggesalat eller som fyld i en god sandwich f.eks. med kyllingesalat?
Airfryere varmer forskelligt, så tjek gerne lige din bacon undervejs og gå ikke for langt væk fra den imens.
Du kan dufte, at baconskiverne steger, men der er ikke stegeos i køkkenet. Det var der ihvertfald ikke i mit køkken. Måske du også skulle prøve det geniale tip?
Disse pølser i bacon svøb, stegt i airfryer, er også super lækre. Bare lige et lille bonustip til dig. 🙂
Kan man også stege bacon i ovn?
Ja det kan du sagtens. Det er især smart, hvis du skal stege en større mængde eller hvis du ikke har en airfryer. Få en god nem opskrift på bacon i ovn her.
Bare læg baconskiverne på en bageplade med bagepapir og fedtsugende papir bagefter.
Man kan også stege bacon i mikroovnen. Jeps det er nemlig også super smart. Få en god nem opskrift her.
Alle de lækre måder, man kan tilberede bacon på! Bacon er jo det 6. krydderi ved du nok? Se et stort udvalg af bloggens opskrifter med bacon ved at klikke her.
En airfryer er en genial lille maskine og jeg bruger den næsten hver dag i mit køkken. Nu ved jeg, at man også kan bruge den til at stege bacon i. Smart! 🙂
Hvis du vil se alle mine airfryer opskrifter, så klik her eller se et lille udvalg her nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.