Bacontærte med pølser og løg. Uhm her får du opskriften på en rigtig lækker tærte med bacon, løg, pølser og majs.
Tærten er meget nem og hurtig at lave, og vil være populær at servere både til frokost, som nem madtærte til aftensmad og som brunch tærte.
Vi havde bacon og pølser i køleskabet. Smørristede majs smager så godt sammen med pølser, så jeg tilsatte også lidt majs til tærten. Skøn tærte!
Du kan sagens peppe tærten op med andet fyld – pølser kan også erstattes med f.eks. skinke, kylling, eller hakket oksekød?Det er også lækkert med revet ost på tærten, så tilsæt du gerne det. Få tips til flere nemme tærte opskrifter nederst i dette indlæg.
Denne gang “snød” jeg lidt og brugte en rulle færdig tærtedej, mest bare lige for at prøve og det blev en fin tærte med lys tærtebund.
Indrømmet, jeg er nok mest vild med en hjemmelavet tærtedej, men nogle gange skal det gå tjept i køkkenet, måske også for dig?
Jeg må indrømme, at det var super nemt når man rulle tærtedejen ud fra posen.
For mange kan det være en god og nem løsning til hverdag, eller hvis du skal bruge en hurtig tærte til buffet eller brunch.
Man kan sagtens lave en god tærte af færdig tærtedej, men en hjemmelavet dej er nu i top.Få opskrifter på hjemmelavet tærtedej nedenfor. Du får også tips til andet fyld og hvilke grøntsager du også kan bruge i tærten.
Allerførst så får du er dagens nemme tærte opskrift
Bacontærte med pølser og løg – få en god nem opskrift på æggetærte med bacon her
Ingredienser
- 2 store løg i tern. Rødløg, forårsløg eller porrer kan også bruges
- 200 gram bacon i skiver eller tern
- 1 bouillonterning
- 300 gram pølser / cocktailpølser kan udelades eller erstattes med andet fyld: hakket oksekød, kylling, skinke
- 1 rulle tærtedej - købt eller hjemmelavet jeg brugte en rulle færdig tærtedej på 275 gram
- 1 stor dåse majs (340 gram) kan erstattes med porrer, squash, tomat, broccoli, gulerødder eller andre grøntsager
- 8-9 æg
- 3-3½ dl mælk kan erstattes med creme fraiche, tykmælk, hytteost el. lign.
- ½ salt/peber
- 1 tsk paprika kan evt. udelades
- evt. 1-200 gram revet ost kan udelades
Sådan gør du
- Smør et stort tærtefad eller en bradepande. Mit fad målte 30 cm i diameter. Fordel dejen i tærtefadet. Prik tærtebunden med en gaffel og forbag nu tærtebunden 10 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn)
- Skær løg i tern og svits på en pande sammen med bacon og bouillonterning
- Skær pølser i skiver og svits dem med. Tilsæt evt. paprika. Rør ofte, så blandingen ikke brænder på.
- Når pølserne er svitset lidt, så tilsæt majs og svits med
- Fordel bacon/pølseblandingen på tærtebunden
- Pisk æg med mælk og tilsæt salt og peber
- Hæld æggeblandingen på tærtefyldet og tilsæt evt. revet ost
- Bag nu tærten 20-25 minutter v 175 grader varmluft (200 grader alm.) eller til tærten er gyldenbrun og æggemassen fast. Bag tærten nederst i ovnen
Noter
Lækker løgtærte med bacon, pølser og majs – god kødtærte, der er nem og hurtig at lave
Skøn tærte! Der var ikke sparet på kødet, med den store mængde pølser og bacon. Det var lige noget der passede min mand, kan du tro. 😀
Vi spiste ovnstegt blomkål til tærten. Det var godt at få peppet kødtærten op med lidt ekstra grøntsager. Smart også at tilberede blomkålen i ovnen, nu den alligevel var i gang.
Kan man tilsætte andre og flere grøntsager til tærten?
Ja du kan sagtens tilsætte f.eks. porrer, broccoli, peberfrugt, gulerødder, tomater, squash, spinat? Bare brug hvad du har eller de grøntsager, der er i sæson. Du kan også bruge ekstra løg? En løgtærte er nemlig også rigtig lækker.
Denne gang nøjedes jeg med majs og løg og det blev en rigtig fin tærte. Tilsæt gerne revet ost også, en tærte med ost er jo også bare super lækker. Få tips til flere tærte ideer nederst i dette indlæg.
Kan man også lave tærten med hjemmelavet tærtedej?
Jeps – bacontærten vil være så lækker med en hjemmelavet tærtebund og heldigvis er det meget nemt at lave tærtedejen selv.
Prøv f.eks. denne opskrift på grov tærtedej med olie eller denne grove tærtebund med smør.
Fuldkornsmelet kan du sagtens erstatte med almindeligt hvedemel, hvis du ønsker en lys tærtebund, uden groft mel.
Hjælp mit tærtefad er ikke stort nok, så kan jeg lave tærten i bradepande?
Den færdige rulle tærtedej passede perfekt lige til mit store tærtefad på 30 cm. Hvis du ikke har så stort et tærtefad, så kan du sagtens bruge en bradepande eller du kan bruge 2 mindre tærteforme.
Tærterne kan også laves som små portionstærter, hvis du har små tærteforme? Kan også bages i airfryer, hvis du bruger mindre forme.
Jeg har dog endnu ikke prøvet at lave tærte i airfryer endnu, men bare forbag bunden og bag tærten til den er sprød, gylden og æggemassen fast. 180 grader vil være et godt bud.
Bacontærten var et hit som nem aftensmad herhjemme, men jeg kan også forestille mig at lave tærten til et buffetbord eller som indslag til brunch.
En bacontærte mætter godt og både børn og voksne vil elske den, er jeg sikker på. Rigtig god fornøjelse med madtærten til dig.
Kan I ikke spise al tærten, så kan resten sagtens fryses eller snuppes med i madpakken dagen efter.
Få flere gode nemme opskrifter på tærte – du finder både madtærter og grøntsagstærte her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.