Jeg har lige lyst til at dele et par tanker med dig, håber du har lyst til at læse med?
Jeg fik forleden en hilsen fra en bloglæser, der skrev, at jeg ofte her bloggen og på Facebook beskrev mine opskrifter som “nemme” og “lette at lave”.
Vedkommende efterspurgte om jeg ikke også kunne producere og dele sværere opskrifter?
Interessant og jeg takkede – som altid – for feedback’en.
Baggrunden for de nemme og lette opskrifter på bloggen:
For mig handler det om vigtigheden af at alle kan være med og at alle ingredienserne kan købes i ethvert supermarked. Det skal være enkelt. Det skal være let. Det skal være overskueligt og lettilgængeligt. Opskrifterne skal være umiddelbare og give lyst til straks at komme i gang.
Det er sådan en tilgang jeg selv sætter pris på i mit køkken. Det er denne tilgang jeg selv praktiserer.
Jeg bliver glad, når I skriver til mig, at I med basis i mine opskrifter har fået lyst til at lave mad og har fået selvtillid i køkkenet, fordi I nu, med mine opskrifter, har fundet ud af at I kan! Det er bare det bedste!
Jeg får rørende hilsner fra enkemænd, der nu føler de kan stå på egne ben i køkkenet og vi taler her om mænd der aldrig har stået bag et komfur, før de blev enkemænd.
Jeg får hilsner fra unge der er flyttet hjemmefra, som nu kan lave køkken-klassikerne og basis-opskrifterne i deres eget køkken, fordi mine opskrifter er så nemme at gå til og fordi der følger trinvise billeder og overskuelige vejledninger med.
Jeg elsker når jeg får hilsner fra mænd/kvinder der har fået så meget lyst til at lave mad, at de nu har lyst til at invitere gæster og selv stå for maden. En enkemand skrev sågar at det nu var ham der stod for maden til vejfesten, selv ham der aldrig havde kunnet lave mad før.
Jeg kan virkelig fornemme at det er en “sejrsrus” og at det giver et selvtillidsboost for mange, at kunne gå i køkkenet selv og trylle.
Det er en god og vigtig følelse, for alle mennesker, at føle sig god noget og jeg kan mærke, at mange opfatter det som en gave at kunne invitere til gode måltider -at invitere til fællesskab og have noget godt at samles om med venner og familie, hvad enten det er til fest eller bare til hverdag.
Det er også en fryd, når jeg får hilsner som “efter jeg er begyndt at følge din blog, sparer vi nu på kostbudgettet, for du har lært mig at bruge alle ingredienser i køleskabet og går ind for stop madspild”.
At mange, på baggrund i mine opskrifter, får lyst til at gå i køkkenet og kreere mad, kager, suppe, salater, gode brød eller andre lækkerier er vigtigt for mig. Tænk at lille mig kan inspirere til kreativ køkkenenergi og at jeg kan viderebringe madglæde og glæden ved at producere den. Det allerbedste!
Hvad er hemmeligheden?
Jo og så er en af forklaringerne måske også at jeg jo selv i virkeligheden bare er en “quick and dirty” type, uden den store tålmodighed i et køkken OG en travl udearbejdende hausfrau, der har ofte selv brug for hurtige og nemme løsninger i køkkenet. 😀
Ret skal være ret. På bloggen finder man altså også lidt sværere opskrifter, synes jeg, og dem er du meget velkommen til at springe på, hvis du altså har tid, overskud, lyst og lejlighed. Bare spring på. Der er billeder og trinvise vejledninger på dem alle) 🙂
Indrømmet: Lidt ambitioner har jeg dog. Der er sværere opskrifter jeg har på min to-do-liste og som jeg glæder mig til at få afprøvet – den hjemmelavede bearnaisesauce inklusive 🙂
Hvad tænker du?
Sætter du pris på min “nemme og lette” tilgang eller savner du også et “next level”?
Jeg må indrømme, at jeg ikke påtænker at skifte kurs – jeg er jo nok som jeg er og er ikke så let at lave om på – heldigvis. 🙂
Jeg fortsætter i samme vante stil. Håber du følger trop og at du kan lide lugten i bageriet?
Del gerne en kommentar herunder om hvorfor du synes om at følge bloggen. Både ris og ros modtages altså meget gerne.
Jeg er taknemmelig for alle hilsner, for jeg bliver nemlig klogere af dem alle 🙂
Du skal ikke ændre dig! Der er for mange derude, der levere indviklede og tidskrævende opskrifter, som man tvivler på, de selv bruger efter en lang daf.
Fortsæt endelig med de nemme opskrifter, der er også andet i livet end madlavning
Kh. Anna
Jeg er glad for din glæde og optimisme i dine opskrifter og aldrig har jeg bagt så meget før for opskrifterne er lige til at gå til. Fortsæt endelig i det spor også dine madopskrifter er gode og nemme og man kan selv lade sig inspirere ??
Jeg synes det er dejligt med nemme retter i en travl hverdag. Og det er jo altid lækre opskrifter, bare bliv ved . ?
Personligt er jeg glad for, at du holder fast i, at du holder fast i den du er. Jeg har altid synes om, at dine opskrifter er lette og lige til og følge og ikke tager timer og lave.
Hej Gitte!
Du skal endelig blive ved som du gør nu. Jeg elsker korte og nemme opskrifter, og du har nogle nemme og skønne vejledninger. Har ikke tid – ej heller lyst, til at bruge en masse tid i køkkenet.
Jeg tænker der er andre hjemmesider, med mere avancerede opskrifter, hvis det er det man søger 🙂
Rigtig god dag til dig 🙂
Bliv endelig ved her kan jeg være med,
Jeg elsker din blog som den er?
Det er blevet så skønt at få de unge/børn med i køkkenet, fordi de lige har set dit lækre billede på fb og de så siger “ej det skal vi da lige lave, skal vi ik’?” og så gør det bestemt ikke noget at man ikke skal i alverdens butikker for at handle❤️