Brasede kartofler. Her får du den nemme opskrift på de nemme populære kartofler, tilberedt på pande eller i ovn.
Tænk sig, at der snart er 3100 opskrifter på nogetiovnen.dk, men endnu ikke nogen opskrift på brasede kartofler.
Vildt alligevel, når nu har lavet dem SÅ mange gange. Det må jeg da have gjort noget ved. 🙂
Hjemme hos os får vi altid brasede kartofler, når vi har en rest kogte kolde kartofler i overskud. Uhm de nye faste kartofler er bedst at bruge.
Nogle gange har vi måske også lige en rest kød, det kunne være flæskesteg, jeg skærer i tern?
Det kunne også være pølser, og det kunne også være grøntsager? Så bliver det vel næsten til biksemad?
Denne luksus biksemad er med en rest culottesteg f.eks. Det kunne også være bacontern?
Jeg havde lidt pølser, som jeg brugte i denne portion brasede kartofler. Dem kan du selvfølgelig sagtens udelade.
Der er også løg i denne opskrift, for det synes jeg giver en rigtig god smag. Brasede kartofler kan dog også sagtens laves uden løg,
Stødt paprika er lækkert at retten, men du kan sagtens også nøjes med salt og peber eller du kan bruge andet krydderi. Læg gerne et spejlæg på toppen og dryp med engelsk sauce eller HP sauce. Uhm.
Retten kan også laves i ovn. Se f.eks. denne opskrift på brasede kartofler eller pølsemix i ovn
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Brasede kartofler med løg og pølser – få en god nem opskrift på brasekartofler her
Ingredienser
- 25 gram smør ca.
- 1 løg i tern. Kan udelades
- 3-4 pølser i skiver. Kan udelades eller erstattes med anden kødrest f.eks. en rest steg i tern, bacontern ell. lign
- 1 kg kogte kolde kartofler i tern
- 2-3 tsl stødt paprika kan udelades
- salt/peber
Sådan gør du
- Skræl løget i skær det i små tern. Svits køgene klare i smørret. Brug din største pande.
- Skær pølser eller andet kød i tern og svits det med.
- Skær de kogte kartofler i tern og fordel dem på hele panden. Drys med salt, peber og paprika. Tilsæt evt. ekstra smør.
- Vend de brasede kartofler forsigtigt, når de har fået stegeskorpe. Brug en paletkniv. Steg de brasede kartofler ved middel varme, til de er sprøde på de fleste sider. Det tager ca. 15-20 minutter. Retten kan også laves i ovn, i en lille bradepande. Vend kartoflerne undervejs
- Server de brasede kartofler rygende varme, gerne med et spejlæg på toppen
Noter
Biksemad eller brasekartofler – kært barn har mange navne. De stegte kartofler på panden kan også laves i ovnen
Ja nogle gange er de nemmeste retter altså bare de lækreste. Heldigvis. 🙂
Det er super nemt at trylle en portion brasede kartofler, især hvis du lige har en rest kolde kogte kartofler i overskud.
Jeg har skrevet at du ca. skal bruge 1 kg, men bare brug dem du har eller den mængde I kan spise. Bare få brugt dine rester til retten, også gerne af kød og grøntsager.
Uhm hvor var det altså bare en lækker portion brasekartofler. Vi spiste den som lun frokost en dag og det var et hit. Vi udelod spejlæg denne gang.
Da vores børn boede hjemme, kunne vi aldrig lave portionen stor nok. Der var næsten ikke plads på panden, men alligevel blev der altid spist op.
Kartoflerne steger bedst, hvis de ikke ligger i lag, så brug gerne din største pande. Du kan også lave brasede kartofler i ovnen eller i airfryer.
1.
2.
3.
Retten minder lidt om den populære pølsemix, som jeg som regel plejer at lave i ovnen. Til pølsemix bruger jeg bare rå kartofler.
En omgang brasede kartofler er nemmere og hurtigere at lave, især hvis kartoflerne er klar i køleskabet. Prøv at dyppe de stegte kartofler i lidt karryketchup. Uhm <3
Stop madspild i allerbedste stil og det smager jo bare SÅ godt. 🙂
Få inspiration til flere lækre opskrifter med kartofler her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.