Hurtige burgerboller. Her får du opskriften på nemme grove burgerboller, du hurtigt kan lave.

Er du vild med burgere, men slet ikke fan af de færdig-købte burgerboller, så kig med her.

Jeg har nemlig lavet en lynhurtig opskrift, til dig, der er super nem og let at gå til, selv på en hverdage, hvor du/I kommer sent hjem.

Hvordan kan det så lade sig gøre?Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Tjo, tricket er at springe én af hæve-gangene over og speedhæve bollerne i ovnen. Jep – det virker! 🙂

Har du god tid, så lad gerne dejen speedhæve lige efter du har rørt dejen. Selvfølgelig har en gærdej bedst af 2 gange hævninger, men du kan sagtens springe den ene over.

Fra start til slut tager burgerbollerne 45 minutter at lave, alt inklusive – og tro mig, de bliver bare SÅ meget bedre, end de færdigkøbte.

Burgerbollerne både smager af mere og mætter bedre. Det kan vi godt lide, i vores familie.

Bollerne er super gode dagen efter også, hvor de fungerer fint som sandwichboller til madpakken.

De er også rigtigt gode som suppe-brød serveret med hvidløgssmør på. Du kan også bruge dejen til at bage et lækkert franskbrød? Uhm – alle varianter vil være et hit.Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Bollerne kan jo også sagtens formes som flutes eller almindelige boller. De vil være fine som morgenmads boller eller som boller til den varme kakao om eftermiddagen.Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Opskriften kan sagtens varieres efter hvad du lige har på lager af mel og kerner.

Til disse har jeg bare brugt en masse havregryn og hvedemel og det er en rigtig god kombi.

Du kan sagtens sætte dit helt eget præg på burgerbollerne. Tjek dit køkkenskab og se hvilke melposer du har at eksperimentere med.

Der er ikke mælk eller fedtstof i bollerne, så er de er faktisk også veganske og fedtfattige, hvis du går efter den slags. 🙂

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:

Hurtige burgerboller  – opskrift på nemme grove burger boller

Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove
Burgerboller - grove og nemme - næsten uden hævning
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Keyword: burgerboller
Portioner: 20 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter lunkent vand
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 200 gram havregryn ca. 7 dl. Kan erstattes med groft mel
  • 8-900 gram hvedemel - til dejen kan æltes og den slipper fad og fingre. ca. Erstat evt. 100 gram med grahamsmel, fuldkornshvedemel eller andet? Manitoba/Tipo 00 mel kan også bruges
  • Tilsæt evt. også hørfrø, solsikkekerner, eller andre kerner
  • Pensling: Mælk/vand
  • Drys: Sesamfrø eller solsikkekerner

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker
  • Rør havregryn og salt i og tilsæt hvedemel, til dejen kan slippe fad og fingre. Måske du skal bruge lidt mindre/mere mel. Har du god tid, så kan du lade dejen hæve 30 minutter et lunt sted, f.eks. i ovnen v. 30 grader varmluft.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir. Form nu bollerne og mas dem flade, hvis de skal bruges som burgerboller. Dyp evt. fingrene i lidt mel. Jeg fik 16 burgerboller af denne portion
    Burgerboller - nemme grove
  • Pensl burgerbollerne med vand/mælk og drys evt. med sesamfrø/solsikkekerner
    Burgerboller - nemme grove
  • Sæt burgerbollerne på 2. nederste rille i ovnen på 30 grader varmluft. Lad nu bollerne speedhæve 15-20 minutter.
  • Skru ovnvarmen op til 200 grader varmluft (225 grader alm. ovn) og bag burgerbollerne ca. 15-20 minutter, eller længere. De er færdige, når de er gyldne og sprøde
    Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove
  • Lad dem lige dampe af nogle minutter, før de udskæres.
    Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Noter

Bollerne bliver endnu luftigere ,hvis du lader burgerbollerne hæve efter dejen er rørt og igen efter de er formet. 
Du kan også bruge dejen til franskbrød, flutes eller almindelige boller
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Burgerboller  – nemme, grove og hurtige – perfekte sandwichboller til madpakken også

Hurtige burgerboller - opskrift på nemme og grove boller

Vi brugte burgerbollerne til lækre ribbensandwich – uhm de var lækre! En enkelt mættede så godt, at vi sagtens kunne nøjes med én.

De vil også være lækre med flæskesteg – få inspiration i opskriften på denne flæskestegssandwich.

Jeg fik 16 store burgerboller ud af denne portion. Mængden afhænger af hvor store/små, du laver dem. Vær obs på, at bollerne skal bage kortere tid, hvis du laver mindre boller/brød.

Du bestemmer helt selv hvilken type mel du bruger, men minimum halvdelen skal være hvedemel, for at bollerne hæver ordentligt op.

Jo grovere brød er, jo tungere bliver det dog. Jo mere hvedemel du bruger, jo luftigere bliver bollerne. Manitoba/Tipo 00 mel lkan også bruges. Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Et hurtigt og nemt burgerbolle tip fra mig til dig. Brødene kan bruges til alt, så spring du bare på.

Vi kom sent hjem i går, og her var de hurtige burgerboller et hit. Dejligt med gode hyggelige bagedufte i huset, selv efter en lang arbejdsdag.

Det er afslappende for mig, at røre en dej, og bageduftene breder en rigtig god stemning og hygge i hjemmet.

Skønt med lidt weekend stemming, med hjemmebag på en hverdag.

Disse burgerboller er et nemt overskueligt projekt, selv på en travl hverdag. Smart, at de kun skal hæve én gang.

Har du god tid, så kan du dog sagtens lade bollerne hæve 2. gang, efter de er blevet formet. Så bliver de endnu luftigere. Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Familien jubler og vi nyder hverdagen lidt mere med hjemmebag. Som sagt, nyder jeg også at gå i køkkenet – og slapper af med at bage.

Hvis du ikke orker at bage, så spring over til hverdag og bag brød i weekenden eller i ferier måske? Intet pres. Lysten – og hjertet – skal være med jo.Burgerboller opskrift - nemme hurtige & grove

Rigtig god bagelyst til dig – håber du vil synes om de lynhurtige burgerboller 🙂

Få flere gode nemme opskrifter på burgerboller her:

1.

Brioche boller - opskrift luftige burgerboller
Bløde, luftige burgerboller
Se opskriften her
Brioche boller - opskrift på bløde burgerboller

2.

Burgerboller opskrift på grove boller til burgere
Hjemmelavede bløde, grove burgerboller 
Se opskriften her
Burgerboller - den bedste opskrift på bløde, grove burgerboller

3.

Burgere med kylling i grove burgerboller
Kyllingeburgere i grovboller af havregryn og Manitobamel
Se opskriften her

4.

Kerneboller og brød med knækkede hvedekerner
Grove burgerboller og franskbrød med rugmel og knækkede hvedekerner
Se opskriften her

5.

Burgerboller med durum og speltmel - opskrift
Lækre burgere med bøffer. Burgerboller lavet af durum, spelt og müsli
Se opskriften her

6.

Burgere med kylletter og pesto - burgerboller
Lækre nemme burgerboller med kylletter, grønt og pesto
Se opskriften her

7.

Flæskestegssandwich i burgerboller - opskrift
Opskrift på lækre flæskestegssandwich og burgerboller
Se opskriften her
Flæskestegssandwich i burgerboller opskrift

8.

Burgere med oksekød og bacon i grove burgerboller
Hjemmelavede burgerboller med lækre burgere af oksekød
Se opskriften her
Burgere med oksekød i grove burgerboller

9.

Kyllingeburger med karrydressing hjemmelavet
Hjemmelavede burgerboller med kylling og karrydressing
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.