Glasur, creme og frosting til kage – opskrifter
I denne kategori finder du opskrifter på tilbehør, der både pynter og giver smag til kager f.eks. glasur, creme, smørcreme og frosting.
En helt almindelig kan nemlig blive ekstra god med en god glasur og lidt kagepynt. En lagkage bliver også ekstra lækker med en hjemmelavet kagecreme eller flødeskumscreme, måske med Nutella?
Få en masse inspiration her på siden, som du kan afprøve næste gang du skal bage og pynte en kage.
Her i denne søde kategori på kagetilbehør og pynt finder du opskrifter på:
Klassisk glasur:
- Flormelis rørt med vand, citronsaft, syltetøj, kakao eller kaffe. Chokoladeglasur til bradepandekage
- Hvid glasur med citronsaft eller appelsinsaft til sandkage
- Romglasur til de klassiske fedtebrød
Smørcreme og frosting:
- God til cupcakes og lagkager. Kan også farves, formes eller sprøjtes ud. Vaniljesmørcreme til lagkage f.eks. en brun lagkage
- Frosting til cupcakes kan laves kun med smør, smør/ æg eller flødeost/Mascarpone.
Kagecreme og flødeskum:
- Et hit til lagkager, fastelavnsboller og flødeskumskager – enten som fyld eller topping.
- Hjemmelavet kagecreme med vanilje eller vaniljesauce kan også bruges ssom tilbehør til kager.
- Flødeskum med kakao, Nutella eller f.eks. Bailey eller anden likør
Pynt og drys – Toppings du kan bruge som kagepynt:
- Du kan f.eks. pynte kager med f.eks. krymmel, frysetørrede bær eller revet appelsinskal / citronskal.
- Pynt også med f.eks. revet chokolade, hakkede mandler/nødder eller mandelflager
Tips og gode råd, når du skal pynte en kage:
- Lad kagen køle helt af, før du kommer glasur eller creme på
- Brug gerne kogende vand til glasur, det opløser glasuren bedre og gør glasuren blank
- Er din glasur for tynd, så tilsæt ekstra flormelis.
- Er den for tyk, så tilsæt kun få dråber vand af gangen eller måske citronsaft eller appelsinsaft?
- Lav gerne cremer og frosting i god tid – de har godt af at sætte sig lidt i køleskabet.
God fornøjelse med lækkerierne til dig og god fornøjelse med de mange opskrifter, du finder her på siden.