Dressinger,pesto og marinader – opskrifter
I denne kategori finder du opskrifter på hjemmelavede dressinger, pesto og marinader – både de klassiske og nye favoritter.
Dressing kan være en vigtig del af et måltid, som tilbehør til en grøn salat eller som tilbehør til grillmad.
Dressinger er også et hit både til både sommermad, til buffet eller tapas.
En hjemmelavet dressing tager ofte kun få minutter at røre sammen. Ofte består den af få enkle ingredienser.
Jeg bruger ofte creme fraiche, yoghurt / græsk yoghurt, skyr, mayonnaise eller olie eller eddike som basis i dressingerne.
Som smagsgiver kan man bruge f.eks. hvidløg, sennep, krydderurter, citron, honning, chili?
Bliv inspireret i de mange dressing opskrifter på nogetiovnen.dk her på siden.
En dressing kan sagtens løfte et måltid. Ofte er den prikken over i’et.
I denne kategori finder du f.eks. opskrifter på:
- Hvidløgsdressing – god til pitabrød, kebab, ovnbagte grøntsager eller som dip
- Dilddressing – frisk og mild, passer godt til fisk og nye kartofler
- Cæsar dressing – en cremet klassiker med parmesan og måske ansjos, især god til cæsarsalat, romainesalat og croutoner
- Honning-sennep dressing – lidt sød, lidt stærk – fin til kylling og grøn salat
- Hjemmelavet pesto af alle slags
- Tzatziki – græsk yoghurt med hvidløg og revet agurk, god som tilbehør til grillmad
- Thousand island – mild og lyserød, god til rejer, burger og som dip til grønt
- Chilidressing – lidt stærkere, god til pulled pork, kylling eller som burgerdressing
- Marinader: Du finder også opskrifter på marinader du kan bruge til både kød og grøntsager.
Hvad kan dressinger bruges til?
Klassikeren er jo salat med dressing, men du kan også bruge dressingerne som dip til f.eks. chips og grøntsagstave.
De kan også bruges som “smørelse” i sandwich og burgere, i bagte kartofler eller som en hurtig, kold sauce til varme retter.
Flere af dressingerne kan du også bruge som base i f.eks. coleslaw, pastasalater eller kartoffelsalater.
Måske har du en dressing favorit, du altid vender tilbage til?
Tjek opskrifterne i denne kategori ud, hvis du kunne bruge ny inspiration.