Jeg sidder her i stuen og kigger på Breaking News. Jeg – og resten af Danmark – har lige måttet sluge en kamel.
Vi har netop oplevet Mette Frederiksen holde en stærk Tale til Nationen, en virkningsfuld tale, med et budskab der gik klart ind. En af de taler vi vil huske altid. Måske sådan en aften der går over i vores alles fælles historie?
Vores statsminister, sundhedsministeren og myndighedspersoner tonede professionelt frem på skærmen og skitserede dystert status på Corona og trak linjerne op med stramme og strikse restriktioner der nu bliver taget.
Det er alvor. Tonen er barsk. Tøjet sort, minerne gravalvorlige og talerne alvorsfulde.
Ingen er vist længere i tvivl om, at det er alvor nu.
Vi forstår det.
Nu.Vi må værne om de syge og svage borgere i samfundet og må gøre alt hvad vi kan for at for at begrænse smitten.
Danmark lukker ned og vi må nu stå sammen ved at holde afstand.
Som Mette F. sagde, så søger vi danskere traditionelt fællesskabet, men Corona har gjort, at vi nu faktisk står allerbedst og allerstærkest sammen, ved at fjerne os fra hinanden.
Dem vi har lyst til at kramme, viser vi allerstørst kærlighed til, ved at nøjes med at kaste længselsfulde blikke efter, eller ved at afskære al kontakt.
Det bliver en svær periode og ekstra svær for de kronisk syge, de udsatte, de ældre – alle dem vi skal passe særligt godt på. Vi er alle bange og utrygge nu, men især dem der frygter for deres liv – er bange med særlig god grund.
Vi skal passe på hinanden og det gør vi, ved at tænke på hinanden og nøjes med at sende kærlige tanker fremfor et fysisk møde.
Måske vi selv er stærke, men det er de svage i vores omgivelser, vi skal tænke på.
Corona-pandemien har gjort, at det er næstekærligheden der vinder over egoismen – det er ihvertfald dét Mette Frederiksen og vores myndigheder appellerer til.
Kærligheden består, selvom forholdet til vores pårørende kan blive sat på pause på ubestemt tid.
Vi må glædes ekstra meget til de gode gensyn, når smittefaren er drevet over.
Vi må tænke over, at savnet også er en god og rar følelse, der kan have en helt særlig glød og frembringe en helt særlig glæde i én.
Min mor er syg, svækket og kronisk syg og lige nu er jeg så taknemmelig over at jeg ikke kørte på besøg hos hende i weekenden. Det var mit behov, for jeg havde lyst, men faktisk endte det med, at jeg ved mit fravær, hjalp hende allerbedst.
Jeg glæder mig til at se min mor igen og jeg håber inderligt at der vil være en sengeplads til hende på sygehuset, hvis hun skulle få behov for det i de nærmeste uger <3
Jeg er nok ikke den eneste der har fået en lille smule ondt i maven, de sidste dage, når graferne over antal smittede er blevet offentliggjort. For hver time er tallet steget og lige nu fordobles tallet over antallet smittede for hvert døgn.
Skræmmescenariet er de italienske tilstande. Jeg har set grumme fotos af selv unge mennesker i respiratorer. Virkeligheden gik op for mig der. Det er ikke bare en almindelig vinter-influenza, men en influenza, der spreder sig på en vild måde, som vi ikke har set før og som vil ramme i et omfang, vi ikke kan forestille os.
Jeg er tryg ved den måde Mette Frederiksen og regeringen handler på, i Corona-sammenhæng.
Regeringen tager ansvar og tager drastiske, men fornuftige og rigtige skridt og jeg tænker at det er det helt rigtige at gøre, at lukke Danmark ned nu, for at forhindre den fortsatte eksplosive stigning i antallet af smittede.
Jeg er offentlig ansat og arbejder på et bibliotek. Alle kulturinstitutioner skal lukke fra fredag d. 13. Fredag den trettende. En skæbnesvanger dag, men også en betydningsfuld dag. Det er dér vi tager et af de første drastiske skridt til at stoppe smittespredningen.
De sidste dage har vi taget alle forholdsregler på biblioteket med håndsprit, færre møder og færre lånere, men et bibliotek er et populært mødested, så en nedlukning var uundgåelig i Coronasammenhæng.
Fagre nye digitale verden. Godt at vi kan tilgå mange bibliotekstjenester digitalt i dag på Ereolen og Filmstriben. Vi skal nok klare os <3
Jeg er taknemmelig over at bo i et land med et dygtige politikere, der tager deres ansvar alvorligt. Jeg er tryg ved at bo i et land med et velfungerende sundhedssystem og hvor vi har tillid til vores politikere, myndigheder og embedsfolk.
Vi kan stole på de smittetal, der bliver offentliggjort. Statistikker er pålidelige og intet bliver holdt skjult med Fake news. Vi kan stole på, at myndighederne gør det rigtige og at det er befolkningens tarv, der bekymrer vores folkevalgte allermest. Helbred før økonomi, men samtidigt også et blik for at samfundet ikke må gå i stå.
Alle initiativer, anbefalinger og restriktioner vi nu skal rette os efter, bliver effektueret af kærlighed til folket, men selvfølgelig også for at forhindre at sundhedssystemet bliver så belastet, at alt for mange liv sættes på spil.
Corona giver mig ondt i maven og perspektiverne er dystre.
Jeg lytter også på, at almindelig vinterinfluenza hvert år er årsag til – alt for – mange dødsfald og det gør ikke, at jeg synes Corona bliver mere harmløs, næh faktisk synes jeg at der burde være endnu mere opmærksomhed på de traditionelle influenzaer fremover også.
Måske vi skulle praktisere håndvask og håndsprit lidt oftere om vinteren fremover? Måske tænke lidt mere over hvordan vi agerer i større forsamlinger?
Faktisk vil jeg overveje en influenzavaccine næste år, for smittespredningen er jeg blevet ekstra opmærksom på. Smittebærer kan man jo sagtens være, også selvom man føler sig frisk og på toppen. Det er de svage og de kære vi har omkring os, der er de vigtigste.
Skriv gerne en kommentar med dine tanker herunder. Indlægget blev lidt rodet, for jeg er faktisk ret chokeret og rystet i min grundvold.
Normalt er vi mennesker i kontrol, men det er vi ikke nu og vi må vænne os til en helt ny situation, hvor vi ikke kender til – eller er herre over – den morgendag vi står op til.
Jeg sender dig en masse gode tanker og håber at du – og dine kære – kommer godt igennem Corona
Pas godt på jer selv – og hinanden – derude og prøv at bevare roen uden at panikke.
I min familie har vi ikke hamstret i butikkerne og faktisk vil det være risky business at handle, når supermarkedet er propfyldt. Tænk lige på det. Vi stærkest ved at fjerne os fra hinanden. Lige et par slut-refleksioner på falderebet <3
Kærlig hilsen Gitte
Kæreste Gitte Hvor er det fint skrevet. Jeg havde samme følelse som du (og sikkert mange mange flere), at nu gælder det. Jeg har hidtil ikke taget Corona risikoen så seriøst, jeg mente at så længe der blot kom henstillinger og ønsker om ændret adfærd, kunne det ikke være så alvorligt. På 2 dage gik jeg fra “det skal nok gå alt sammen”, til: “hmmmm. mon den førstefødte overhovedet skal til den der jam hun har øvet sig til så længe”, for at ende med: “arrrrgh, Rebekka har høj feber, vi bliver inde allesammen og takker nej til al socialt… Læs mere »