Fastelavnsbollestang – her får du en god nem opskrift på en lækker walesstang med konditorcreme og syltetøj.
Fastelavnsboller kan man lave på mange måder og her har jeg prøvet at lave dem som en stang af vandbakkelsesdej. Smart med sådan en stang, hvor man selv kan bestemme størrelsen på sin fastelavnsbolle 😀
En fastelavnsbollestang af vandbakkelse er en lækker festlig kage. En vandbakkelsesstang med cremet fyld og lækker topping.
Hvordan laver du fastelavnsbollestang?
Min version af fastelavnsbollestangen består af tre elementer:
- En vandbakkelsesstang af vandbakkelsesdej
- Konditorcreme – en vaniljecreme med flødeskum, der gør kagen ekstra lækker.
- Syltetøj
- Topping – syltetøjsglasur , hakket chokolade og mandelflager.
En fastelavnsbollestang er faktisk en walesstang, men her i en endnu mere luftig udgave, p.g.a. konditorcremen. Kagen kan pyntes med glasur, chokolade eller flødeskum alt efter smag.
En let og luftig vandbakkelse, der sagtens kan serveres som flødeskumskage hele året rundt. Perfekt til fastelavn, men også som en skøn kage til enhver lejlighed, hvor du vil servere noget nemt og lækkert.
Vi er vilde med vandbakkelser herhjemme hos os. Dejen er rigtig god at bruge til fastelavnsboller også. Få f.eks. en opskrift her og se flere opskrifter nedenfor.
Vandbakkelser er lækre, for de er lette og særligt sprøde uden på. De “puffer” op når de bager. Perfekt, så bliver der jo nemlig god plads til fyld, f.eks. creme, hindbærskum, en sød konditorcreme.
Skøn nem kage, der smager virkelig godt og som du kan lave med få ingredienser.
En vandbakkelse kræver ingen gær eller hævetid, så du kan bage den hurtigt. Vandbakkelse kan drille lidt, så er der nogle elementer der er vigtige at følge. Bare følg mine tips og opskriften nedenfor, så din vandbakkelse ikke falder sammen.
Opskriften får du lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på vandbakkelser og andre lækre flødeskumskager.
Fastelavnsbollestang – opskrift på walesstang med konditorcreme
Ingredienser
Fastelavnsbollestang af vandbakkelsesdej:
- 1¼ dl vand
- 50 gram smør
- 70 gram hvedemel
- 2-3 æg (afhænger af størrelsen) jeg brugte 3 æg
- 1 nip salt
Konditorcreme:
- 2½ mælk
- 1½ spsk Maizenamel kartoffelmel kan også bruges
- 40 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker eller ½ vaniljestang
- 1 æg
- 1-1½ dl fløde
- 8 tsk syltetøj gerne hindbærsyltetøj eller anden lidt syrlig sylteøtj
Glasur med syltetøj
- 4 tsk syltetøj jeg brugte rabarber/hindbær syltetøj. Kan også bare laves med almindelig glasur uden syltetøj.
- 2 tsk kogende vand
- 50 gram flormelis ca.
- mandelflager eller grofthakkede nødder
- grofthakket chokolade
Sådan gør du
Walesstang af vandbakkelsesdej:
- Hæld vandet i en gryde og tilsæt smør. Smelt smørret ved svag varme
- Pisk salt og hvedemel i. Det bliver en tyk fast "klump". Rør til dejen slipper gryden og massen er varmet godt i igennem. Lad nu dejen afkøle ca. 10 minutter. Pisk herefter et æg i af gangen og pisk efter hvert. Måske du ikke skal bruge alle 3 æg
- Brug gerne elpisker. Måske kan du nøjes med 2-2½ æg. Det sidste æg tilsætter du kun lidt af gangen. Dejen må ikke være tynd, den skal være fast men dog ikke for tyk. Du skal kunne trække toppe i dejen
- Dejen skal have sådan en konsistens at den kan sprøjtes ud med sprøjtepose, Tænd ovnen på 175 gr varmluft (200 gr. alm. ovn) så den er perfekt varm, når vandbakkelsen skal i ovnen.
- Hæld nu dejen i en sprøjtepose/ plastpose med sprøjtetyl. (Sæt evt. sprøjteposen ned i et litermål imens) Beklæd en bageplade med bagepapir og sprøjt nu en dejen ud herpå, enten i striber eller som en "slange" som jeg.
- Bag nu fastelavnsbollestangen ca. 25 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) til den har en mørk gyldenbrun farve. Bag den hellere lidt for længe end for kort tid. Sænk evt. temperaturen lidt Du må IKKE åbne ovnen under bagningen
- Når bagetiden er gået, så sluk for temperaturen og lad gerne kagen afkøle i eftervarmen. Når du tager din fastelavnsstang ud af ovnen så klip straks hul i siderne på kagen, så dampen kan slippe ud. Afkøl helt før du flækker den.
Konditorcreme:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen. Rør maizena ud i ½ dl mælk og rør det i æggemassen
- Kog mælken op og tilsæt langsomt æggeblandingen, imens du pisker. Rør godt, til vaniljecremen tykner. Afkøl vaniljecremen straks
- Pisk fløden til skum og vend den i den helt kolde creme. Smag til evt. med ekstra vanilje. Vaniljeflødecremen er nu klar til brug.
- Hæld konditorcremen i en sprøjtepose med sprøjtetylle. Sæt gerne sprøjteposen ned i et litermål imens, det er nemmest.
Sådan pynter du din fastelavnsbollestang:
- Flæk forsigtigt fastelavnsbollestangen og sprøjt konditorcremen ud herpå. Læg syltetøj i midten. Er der for meget creme, kan du servere den ved siden af eller gemme den til andre kager. Kan holde sig tildækket på køl i 2-3 dage.
Syltetøjsglasur:
- Rør syltetøj, kogende vand og flormelis sammen. Jeg brugte rabarber/hindbær syltetøj. Læg striber af glasur på din fastelavnsbollestang. Du kan også bare pynte med chokoladeglasur eller hvid glasur
- Drys evt. mandelflager og hakket chokolade ovenpå
- Din fastelansbollestang er nu klar til servering
Noter
Kan bages som små vandbakkelses fastelavnsboller i stedet.
Stangen skal være helt kold, før du flækker den. Kagecremen også, før du blander den med flødeskum (ellers bliver den for tynd/kan skille) Vent med at lægge din fastelavnsbollestang sammen/pynte den, til lige før servering. Dejen kan også laves med kakaoSprød lækker vandbakkelsesstang med fyld – kan sagtens serveres som walesstang eller fastelavnsbollestang til fastelavn
Halløj en lækkerbisken!
Der var jubel herhjemme, da jeg kunne servere den lækre fastelavnsbollestang til eftermiddagskaffen. Min mand fik næsten julelys i øjnene! Flødeskumskager er altså bare noget af det bedste!
Smagene passede rigtigt godt sammen i denne walesstang.
Sprøde lækre luftige vandbakkelse med lækker cremet fyld. Syltetøjsglasuren på toppen både pyntede og gav også god smag til kagen.
Almindelig glasur, f.eks. chokoladeglasur eller hvid glasur kan selvfølgelig også sagtens bruges.
Brug gerne en lidt syrlig syltetøj til kagen, som f.eks. hindbærsyltetøj, hvis du har, også som fyld inde i kagen.
Det smager super godt, da kagen er ret sød i sig selv. Hvis du vil bruge hindbærsyltetøj i glasuren, så kan du evt. si kernerne fra, når du har rørt syltetøjet med lidt vand først?
Det smagte lækkert med lidt nødde/chokolade knas på toppen. Du bestemmer helt selv hvad du vil pynte din fastelavnsbollestang med.:-)
Tips til en perfekt vandbakkelse, der ikke falder sammen:
Forvarm ovnen, så temperaturen er perfekt, når du sætter kagen i ovnen.
Åbn ikke ovnen under bagningen: Vandbakkelser hæver ved hjælp af damp, og hvis du åbner ovnen for tidligt, kan de falde sammen. Bliver din kage for mørk under bagningen, så sænk evt. temperaturen lidt.
Giv kagen nok bagetid: din vandbakkelse skal have en god gyldenbrun afbagning, før den er færdig. Er den for lys, kan den blive blød, når du tager den ud af ovnen.
Lad gerne vandbakkelsen tørre i ovnen efter bagningen. Sluk ovnen og lad vandbakkelsen stå i ovnen evt. med lågen lidt på klem i et par minutter, så den ikke falder sammen ved temperaturændringen.
Klip huller i siderne, når den er kommet ud af ovnen. Så kan dampen nemlig slippe ud.
Afkøling: Skær først kagen over, når den er helt kold, ellers kan den også falde sammen.
Hvad kan du ellers pynte din fastelavnsbollestang med?
- Smeltet chokolade – Mørk eller lys chokolade eller måske smeltet blød nougat for ekstra smag?
- Kagecreme uden flødeskum
- Hakkede nødder eller mandler?
- Bær eller frugter – Hindbær, blåbær eller jordbær gør kagen ekstra frisk.
- Med fastelavnspynt, krymmel eller farvet glasur, hvis den skal serveres til børn.
Hvad kan du servere fastelavnsbollestangen med og til?
Fastelavnsbollestangen kan nydes som en dessert eller som en kage til en kop kaffe eller te. Den er også rigtig god som dessertkage efter en god middag.
Den vil være et hit hos både store og små, børn og voksne, unge som gamle.
Vandbakkelsesstangen er en nem og lækker kage, der altid er et hit. Perfekt til fastelavn eller som en populær walesstang til enhver festlig lejlighed.
Prøv den næste gang du vil bage noget ekstra lækkert.En stor anbefaling herfra.
Man kan også bage den fineste kagemand af vandbakkelsesdej? Få opskrift her. Vil du ikke sprøjte dejen ud, så kan du også bare smøre den ud på bagepladen som her.
Få inspiration til flere flødekager og andre nemme flødeskumskager ved at klikke her
Hvis du gerne vil se flere fastelavnsbolle opskrifter, så klik her.
Her kan du se flere opskrifter på vandbakkelser:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8