Fiskefrikadeller i airfryer. Jeg elsker at eksperimentere med min airfryer og nu har jeg også prøvet at lave fiskefrikadeller i den.
Kæmpe succes! Det blev nogle lækre fiskefrikadeller. Sprøde og saftige og så var de nemme at lave.
Jeg har lige fået en ny airfryer. En Holm deli XXL airfryer, med endnu mere plads i.. Den skulle selvfølgelig afprøves.
Tit når man steger fiskefrikadeller på stegepanden, så har man jo også “fornøjelse” at stegeos lugten i huset et stykke tid bagefter.
Det var faktisk min mand der foreslog, om vi ikke skulle prøve at stege frikadellerne i airfryeren? God ide, tænkte jeg.
Når nu man kan stege frikadeller i airfryeren, så vil man vel også kunne stege fiskefrikadeller i den?
Det var super nemt at lave fiskefrikadeller i airfryeren og du får opskriften lige her nedenfor. Nederst i dette indlæg, får du flere nemme opskrifter på mad i airfryer.
Der er ikke varmelegeme i bunden af min HOLM XXL airfryer, så derfor skulle mine fiskefrikadeller vendes. Prøv dig frem, om de også skal vendes i din.
Fiskefrikadeller i airfryer – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 400 gram fiskefars - færdigrørt jeg brugte færdigblandet fiskefars af laks/torsk - ren torskefars kan også brugs
- olie/smør til pensling
Sådan gør du
- Klip et stykke bagepapir til, så det passer til airfryerens trådkurv/rist
- Dyp en ske i vand og form nu fiskefrikadeller, som du lægger på bagepapiret. Jeg fik plads til 8 fiskefrikadeller af denne portion. Pensl frikadellerne med olie eller smeltet smør
- Steg nu fiskefrikadellerne 10 minutter på den ene side v. 180 grader
- Vend nu fiskefrikadellerne forsigtigt og steg dem yderligere 5-6 minutter v. 180 grader, eller til de er gyldenbrune og sprøde. Steg dem ikke for længe, så hold øje med dem. Kan også steges i alm. ovn eller på stegepanden
- Fiskefrikadellerne er nu sprøde og ristede og klar til servering
Noter
Frikadeller af fiskefars tilberedt i airfryeren – fiskefrikadellerne er nemme og hurtige at lave.
Hvor var det nemt at stege fiskefrikadeller i airfryeren! Det gik jo legende let og de kan laves på ingen tid og uden fiskefrikadelleduft i huset. Så fedt at man slipper for stegeos fra stegepanden!
Fiskrfrikadellerne smagte super godt og blev sprøde uden på. De nemmeste fiskefrikadeller! Måske vi også kunne eksperimentere med at stege anden fisk i airfryer?
Er fiskefrikadeller i airfryer lige så gode som dem du steger på en pande?
De er jo ikke helt som de smørstegte fiskefrikadeller du laver på en stegepande.
Fiskefrikadeller i airfryer er også mere fedtfattige, for jeg penslede bare mine fiskefrikadeller med lidt olie.
Fiskefrikadellerne blev luftige og gode, men overfladen blev selvfølgelig en smule mere tør, fremfor stegepande versionen.
Du kan sagtens pensle fiskefrikadellerne med mere smør på begge sider. Bare prøv dig frem og gør dig dine egne erfaringer.
Prøv også disse kyllingefrikadeller i airfryer eller disse “almindelige” frikadeller af svinekød.
Kan man bruge bagepapir i en airfryer?
Det er der mange meninger om. I manualer til airfryere angives, at bagepapir ikke anbefales, da luften så ikke kan cirkulere frit. Ideen med en airfryer er jo netop varmluft der cirkulerer.
Nogle køber særligt bagepapir med huller i, så luften kan slippe op.
Jeg har lige fra starten bare klippet helt almindeligt bagepapir til, så det passer til risten.
Stykket klipper jeg til, så varmen stadig kan slippe op ude i siderne/i hjørnerne. Det går så fint og jeg har ikke oplevet problemer i forhold til tilberedning med bagepapir.
Måske skal det du tilbereder lige have et par minutter ekstra og vendes undervejs?
Du vil tit skulle vende f.eks. frikadeller og boller alligevel, hvis der ikke er varmelegeme i bunden af din airfryer. Det skal jeg ihvertfald i mine airfryere. Jeg har 3 airfryere. Hvilke kan du læse mere om her.
Vigtig info vedr. bagepapir i airfryer:
Brug kun bagepapir, når det du skal tilberede, ikke er så let, at bagepapiret kan blæse op i varmelegemet.
Luften cirkulerer ret kraftigt i en airfryer, så hvis du tilbereder meget lette ting, så kan du opleve at bagepapiret flyver rundt i maskinen.
Klip altid bagepapiret ned i højden, så spidserne/toppen ikke rammer varmelegemet, ellers kan der gå ild i det.
Lad gerne 1 cm være fri ude i siden/hjørnerne.
Hvornår bruger jeg bagepapir i airfryeren?
Bagepapir bruger jeg for at lette rengøringen og når jeg tilbereder retter, der ellers vil klistre fast i risten.
Det kan f.eks. være når jeg bager boller, laver knuste kartofler eller laver pizza i airfryer. Tit så kan du også bare nøjes med at pensle risten med olie.
Som sagt er det kun mine egne erfaringer med bagepapir, jeg deler ud af. Gør dig gerne dine egne erfaringer med bagepapir/ikke bagepapir i din.
Hvilket udstyr og tilbehør kan man bruge i airfryer?
Jeg har ikke købt alverdens airfryer udstyr. Det giver ikke så meget mening, synes jeg, især ikke hvis udgangspunktet for ens airfryerkøb er, at man gerne vil spare penge på f.eks. strøm.
Besparelsen kan jo hurtigt blive brugt, hvis man bruger en masse penge på ekstra udstyr? Sådan har jeg ihvertfald tænkt. Jeg bruger bare de ovnfaste forme/skåle og fade jeg havde i mine skabe og som passer i størrelsen. Små siliconeforme/ kokotter/små springforme har jeg også fundet, der kan bruges.
Heldigvis har jeg også fundet en masse godt og billigt udstyr i genbrugsbutikker, til næsten ingen penge. Bare lige et tip til dig.
Et lille sæt har jeg dog købt, der passer til min HOLM XL airfryer.. Sættet koster 149 kr, og der følger både en stegepande, en stegesgryde og en rist med. Det har jeg faktisk brugt meget, så bare lige en anbefaling til dig. Sættet kan købes her.
Håber du kan bruge mine erfaringer. 🙂
Jeg elsker bare at eksperimentere med min airfryer og her fik du endnu en opskrift.
Måske du også skulle prøve at lave disse lækre ting i airfryer? Se opskrifter her
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.