Hjemmelavet flæskestegssandwich. Uhm her får du opskriften på hjemmelavede sandwich med kold – eller varm – flæskesteg og gode sandwichboller.
I weekenden spiste vi den lækreste flæskesteg med sprød svær.
Øj manner en lækker flæskesteg! Saftig, sprød og velsmagende. Helt perfekt, stor og meget vellykket!
Flæskestegen var så kæmpestor, at der var rigeligt til flæskestegssandwich dagen efter OG biksemad dagen efter igen. Lækkert!
Har du ikke tid til en langtidsstegt flæskesteg, så kunne du lave en lille flæskesteg i din airfryer? Det er nemt og hurtigt.
Tit, når vi har spist flæskesteg, så bager jeg sandwich boller til lækre flæskestegssandwich dagen efter. Det er bare så lækkert og en nem måde at variere madresterne på.
Til disse sandwich, bagte jeg disse lækre Manitoba boller. De var perfekte som lidt grove sandwich boller til flæskestegssandwich’ene.
Andre burger boller kan selvfølgelig også bruges. Få tips til flere opskrifter på burgerboller nederst i dette indlæg.
Det er super nemt at samle sådan en sandwich med flæskesteg. Få den nemme opskrift her:
Hjemmelavet flæskestegssandwich med Manitoba sandwich boller – få en god nem opskrift her
Ingredienser
Sandwich boller - burger boller:
- 4 stk sandwich boller f.eks. disse af Manitoba mel andre sandwich / burger boller kan bruges
Flæskesteg:
- 12 skiver flæskesteg 2-3 skiver pr. sandwich. Både kold og lun flæskesteg / ribbensteg kan bruges
- flæskesvær
- rødkål kan erstattes med syltede rødløg, agurkesalat eller coleslaw
- smør
Sådan gør du
- Halvér bollen og smør begge halvdele evt. med smør. Læg lidt rødkål, på den underste del
- Skær flæskestegen i tynde skiver og læg skiverne på den underste sandwich del.
- Fordel rødkål på flæskestegen. Drys med salt. Læg flæskesvær på toppen. Saml bollen med den øverste del også. Så er flæskestegssandwichen klar til servering.
Noter
Rødkål kan erstattes med syltede rødløg, coleslaw eller agurkesalat
Flæskestegssandwichen kan serveres både med lun og kold flæskesteg.Kan opbevares på køl, til de skal serveres. Kan også bruges til madpakker dagen efter.
Hvis du har bagt bollerne dagen før, så kan du lune dem i ovnen 10 minutter på 100 grader i ovn eller airfryer, hvis du vil have sprøde boller. Flæskestegen kan også laves nemt i airfryer, få en god opskrift her.Lækre flæskestegsburgere med hjemmelavede sandwich boller – er bare det bedste!
Nem og lækker aftensmad på dag 2. Det er også rigtigt lækkert at tage sådan én med i madpakken, kan du tro.
Der kunne være to fine skiver flæskesteg pr. burgerbolle. Herrerne i huset kunne spise to burgere hver. Vild appetit de har. Godt vi havde rigeligt med burgerboller. 🙂
Burgeren kan også laves med ribbensteg. Få opskriften på ribbensandwich her.
De lækre flæskestegsburgere eller sandwich, var især også et hit, da vores børn boede hjemme og skulle have madpakker med.
Den allerbedste måde, at nyde flæskestegsrester på, syntes vi alle.
Tit laver vi en stor flæskesteg. Jeg har nemlig den bagtanke, at der skal være nok flæskesteg til både burgere og måske også en lækker omgang biksemad.
Vi spiser tit bare rødkål i vores burgere, men prøv også en flæskestegssandwich med f.eks. syltede rødløg, coleslaw eller agurkesalat.
Du kan sagtens nyde din sandwich med andet tilbehør end rødkål. De bliver lækre, uanset hvilket tilbehør I spiser til.
De gode Manitoba boller var lækre at bruge til burgerne, men andre sandwich / burger boller, kan også sagtens bruges.
Hjemmelavede burger boller smager meget bedre, end de færdige tørre “pap” burgerboller du kan købe, i supermarkedet.
De købte kan jo selvfølgelig også sagtens bruges, hvis din energi er helt væk. Du bestemmer. 🙂
Hjemmelavede burger boller tager lidt tid at lave, så lav gerne en stor portion og frys ned, til en anden gang.
Hvis du har bagt bollerne dagen før, så kan du lune dem i ovnen 10 minutter på 100 grader i ovn eller airfryer, hvis du vil have sprøde boller.
Du kan også lune dem 2-3 minutter i mikrobølgeovn, hvis du vil have store varme bløde boller.
Sådan så vores flæskestegssandwich ud.
Altså opskriften på flæskestegssandwichen er simpel:
Den kolde flæskesteg skæres i skiver.
Der åbnes et glas rødkål. Wow. Nogen ville lave rødkålen selv, men det gjorde jeg ikke lige denne gang.
Bollerne flækkes og der lægges rødkål i bunden, flæskesteg i midten, et drys salt og et par spsk. rødkål på toppen. “Låget” på, og så har du en frikadellesandwich.
En god måde at få brugt en rest steg på. Geniale flæskestegsburgere.
Måske du også har prøvet at have en flæskestegssrest og bare har lavet biksemad i mangel på gode ideer?
En rest flæskesteg kan også fint fryses, til en anden gang, men prøv da lige sådan en burger hér. De er så gode. Jeg er sikker på din familie vil give dig ret. Min gør. :-)’
Få inspiration til flere nemme opskrifter på burger boller / sandwich boller her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.