Flødekartofler <3 Er du også bare vild med cremede flødekartofler?

Jeg elsker dem og er de at finde på et buffet-bord, er jeg straks klar og skal smage hver gang.

Flødekartofler er et hit til rigtigt mange retter – prøv dem til glaseret skinke eller hamburgerryg eller til vindermenuen: oksemørbrad  men her i huset kan vi nu altså også sagtens spise dem til en god portion frikadeller eller karbonaderOksemørbrad og flødekartoflerIndrømmet. Flødekartoflerne smager altså bare bedst med ægte piskefløde. De bliver allermest cremede og lækre og laver du kun flødekartofler få gange om året, vil jeg da råde dig til at gå “all-in.

På bloggen har jeg utallige opskrifter på flødekartofler også i mere kalorielette versioner og reducér gerne flødemængden eller erstat med mindre fedtholdige varianter, hvis du synes, mælk kan f.eks. også bruges.

I dag får du den bedste opskrift på flødekartofler med ost og masser af piskefløde og ost. Her er der ikke sparet på noget 🙂

Er du ikke vild med ost, kan du selvfølgelig sagtens udelade det. Du bestemmer 🙂

Flødekartofler - opskrift med ost og fløde

Flødekartofler – med ost. Den bedste opskrift

Oksemørbrad og flødekartofler med ost
Cremede flødekartofler med ost og fløde
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 50 minutter
Ret: Flødekartofler - opskrift med ost og fløde
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2½-3 kilo kartofler skåret i tynde skiver
  • 3 løg i skiver mellemstørrelse
  • 5-6 fed hvidløg du kan nøjes med mindre
  • 1 liter fløde Ja, en liter! Jeg brugte Milda light, men brug gerne ½ liter piskefløde og supplér med mælk eller ren piskefløde
  • Salt/peber kartoflerne skal krydres godt
  • 200 gram revet ost al slags ost kan bruges men gerne mozzarella eller Danbo. Ost kan også udelades

Sådan gør du

  • Skræl kartofler og løg og skær i skiver. Brug gerne en køkkenmaskine.
    Flødekartofler - opskrift med ost og fløde
  • Fordel kartofler, løg og ost i ildfaste fade. Krydr godt Brug gerne en eller to høje skåle, så du undgår at alt for meget væde fordamper under tilberedningen.
    Flødekartofler - opskrift med ost og fløde
  • Tilsæt pressede hvidløgsfed, salt og peber og fløde til sidst, så hvidløg og krydderier fordeler sig godt ned i kartoflerne, når fløden hældes over.
    Flødekartofler - opskrift med ost og fløde
  • Dæk fadene med stanniol, så fløden ikke fordamper
  • Sæt kartoflerne i ovnen, min. 1½ time v. 150 grader varmluft.
  • Kartoflerne er færdige, når de er helt møre.
    Flødekartofler - opskrift med ost og fløde
  • Tag gerne stanniolstykkerne af de sidste 10 minutter, så kartoflerne kan få en gratineret overflade. Drys evt. lidt ekstra revet ost på toppen

Noter

Kartoflerne skal krydres godt
Flødekartoflerne kan laves uden ost.
Du kan også prøve at tilsætte 1-2 peberfrugter i skiver, eller porrer, det smager også godt i flødekartofler.
Flødekartoflerne bliver virkelig gode, hvis du bruger ren piskefløde
Flødekartoflerne kan også laves i stegeso  eller i slow cooker.  De kan faktisk også laves i gryde - få en opskrift lige her
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lækre, cremede flødestuvede kartofler – den bedste opskrift med ost

Flødekartofler - opskrift med ost og fløde

Har du en køkkenmaskine – eller anden køkkenmedhjælp – så gør brug af det, for så vil kartoffelskrælningen og snitteriet gå hurtigere. Det er faktisk arbejdet med kartoflerne der tager længst tid, ovnen klarer jo resten af arbejdet.

Disse flødekartofler kan du altså godt glæde dig til

..og du bestemmer selv om du vil gå den rene piskeflødevej eller reducere lidt i kalorierne.

Vi spiste disse flødekartofler til en lækker oksemørbrad og der ville vi altså ikke gå på kompromis 🙂

Eksperimentér gerne med flødekartoflerne og tilsæt andet krydderi – barbecuekrydderi eller chili f.eks?

Oksemørbrad og flødekartofler med ost

Du kan også prøve med bacon? Jeg havde en vældig succes med disse bacon-flødekartofler – find opskriften her Du kan også tilsætte forskellige grøntsager, som porrer eller peberfrugt som foreslået?

Flødekartofler med bacon og løg - opskrift
Flødekartofler med bacon - de lækreste flødestuvede kartofler
Se opskriften her
Flødekartofler med bacon og løg - opskrift
Flødekartofler i gryde - nemme og cremede
Flødekartofler - møre, cremede og lavet i gryde
Se opskriften her

Flødekartoflerne kan laves i et ildfast fad i ovnen men de  kan også laves i stegeso  eller i en slow cooker og faktisk kan de også laves rigtigt nemt i en gryde. Find opskriften lige her

Vi lavde dagens lækre flødekartofler til en helstegt oksemørbrad. Det er dén du kan se på billedet. Opskriften på mørbraden kan du se her:

Oksemørbrad i ovn - helstegt. Nem opskrift
Mør og lækker oksemørbrad - helstegt i ovn
Se opskriften her
Oksemørbrad helstegt i ovn. Nem opskrift

Hvis du foretrækker flødekartoflerne classic – så bare spring på opskriften ovenfor. Den vil føre dig lige i mål 🙂

Flødekartofler - opskrift med fløde og ost


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.