Franskbrød med rugmel. Uhm her får du opskriften på grove brød med havregryn og rugmel.

Franskbrød med rugmel og havregryn - opskrift

I mandags – på min fridag i sommerhuset – bagte jeg et par lækre franskbrød. Grove franskbrød, der kunne mætte os i flere dage.

Brødene var lækre og perfekte til både morgenmad, frokost og madpakker. Jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig og du får den da lige her 🙂

Jeg har brugt både havregryn og rugmel til brødene, så de var grove og mættende – helt som vi godt kan lide dem.

Franskbrød med rugmel og havregryn - opskriftFaktisk er franskbrødene nemme at lave. Hjemmebagte franskbrød smager bare så meget bedre end bagerens eller supermarkedets færdigkøbte brød.

Hvis I ikke kan spise to brød hjemme hos jer, så put du gerne bare det ene brød i fryseren.

Det vil være så lækkert at kunne tage et franskbrød op og lune det en dag hvor I virkelig trænger.

Jeg nød det lune franskbrød med en god ost, hjemmelavet rabarberkompot og god honning fra den lokale biavler.

God kaffe, krimi og en solskinssstribe på terrassen. Ahh Jeg mindes sådan en skøn franskbrøds-stund på min mandags-fridag.Franskbrød med rugmel og havregryn - opskriftØnsker du at bage et par gode brød til weekenden, så spring du bare på. Brødene kan også sagtens bages som boller.

Brødet er rimeligt groft, så det er en bastant dej og brødet er ret kompakt i krummen.

I min familie kan vi godt lide godt mættende brød, fyldt med fibre, der er godt til frokost også.

Jeg prøvede brødet med lun leverpostej og også en skive med spegepølse – det var bare så lækkert 🙂Franskbrød med rugmel og havregryn - opskriftOpskriften på de gode grove franskbrød får du lige her:

Franskbrød med rugmel og havregryn – god nem opskrift :

Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
Lækre grove franskbrød med rugmel og havregryn
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Ret: Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn:
Portioner: 2 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter mælk lunkent. Kan erstattes af vand eller et surmælksprodukt
  • 50 gram gær
  • 2 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 250 gram rugmel ca. 5 dl. Kan erstattes af anden meltype f.eks. grahamsmel, fuldkornshvedemel ell. lign.
  • 150 gram havregryn ca. 5 dl
  • 6-800 gram hvedemel ca. fik ikke noteret den præcise mængde. Brug kun lige mel nok, til dejen ikke længere klistrer til fad og fingre
  • Pensling: mælk eller æg

Sådan gør du

  • Lun mælken til fingervarm og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker Bland rugmel, havregryn og salt i dejen. Rør godt. Brug gerne en køkkenmaskine, hvis du har, eller en elpisker med dejkroge
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
  • Tilsæt hvedemel - lidt af gangen. Du skal kun lige bruge sådan en mængde, at dejen kan æltes uden at klistre alt for meget til fad og fingre. Måske du skal bruge mere end jeg. Lad dejen hæve tildækket i skålen et lunt sted i ca. 30 minutter.
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
  • Beklæd en bageplade med bagepapi. Form to franskbrød og læg dem på bagepladen eller i bageform. Skær evt. snit i brødene med en kniv. Tildæk franskbrødene med et viskestykke og lad dem efterhæve 30 minutter
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft og pensl brødene med mælk eller æg.
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
  • Bag brødene nederst i ovnen ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde og lyder hule, når du banker på dem under bunden
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn
  • Nydes gerne lune med smør og lækkert pålæg
    Franskbrød - opskrift med rugmel og havregryn

Noter

Brødene er fryseegnede
Du kan erstatte rugmel med en anden meltype f.eks. fuldkornshvedemel, grahamsmel eller lignende.
Det grove mel kan også erstattes af hvedemel eller sigtemel, hvis du ønsker mere lyse franskbrød 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Et lækkert svampet grovbrød, med en knasende sprød skorpe.

Franskbrød med rugmel og havregryn - opskriftDet var altså bare nogle lækre grove franskbrød jeg fik bagt i mandags og vi har haft fornøjelse af dem hele ugen.

I dag brugte vi et halvt franskbrød til lækre tomat-bruschetta – en genial måde at få brugt en brødrest på

Franskbrød med rugmel og havregryn - opskriftMåske den vakse seer vil se at mine brød måske ser en bitte smule flade ud efter bagning?

Jeg må med skam erkende at jeg faktisk glemte alt om franskbrødene, da jeg havde stillet dem til hævning foran brændeovnen i mandags. Jeg var så travlt optaget af at skrive dette blogindlæg til dig om mine blogger-fridag om mandagen og det var åbenbart så spændende, at jeg glemte tid og sted 🙂

Ups når brød hæver læææænge et lunt sted, så hæver de først flot op og falder derefter lidt sammen.

Brødene blev fine og hvis du holder øje med dine brøds hævetid, så vil dine med garanti blive både højere og mere ranke end mine 🙂

Jeg tror at jeg genovervejer at indføre minuturet i mit køkken igen, ihvertfald på mine mandage, hvor jeg åbenbart glemmer tid og sted.

Netop denne følelse af “flow” er faktisk ellers noget af det jeg sætter allerstørst pris på ved ved mine fridage. 🙂
Franskbrød med rugmel og havregryn - opskrift

Så er der franskbrød klar til hele familien

…og du kan tro, at du vil blive populær, hvis du tryller sådan et par gode brød. De mætter familien godt, og de kan snildt gøre det ud for måltiderne til familien dagen lang 🙂

Rigtig god fornøjelse med dine franskbrød – jeg håber du vil synes om dem.

Vi har stadigvæk ½ brød til overs og det vil jeg da nyde til min morgenmad i morgen…med honning tror jeg. Der er fuld brødvaluta for alle pengene 🙂

Hvis du er vild med hjemmebagte franskbrød, så prøv også dette havregrødsbrød bagt med havregrød. Et mormor franskbrød er jo også altid et hit.

Franskbrød med rugmel og havregryn - opskrift

Få flere gode opskrifter på franskbrød her:

1.

Koldhævet brød uden form - nemt franskbrød
Nemt franskbrød af koldhævet dej
Se opskriften her
Koldhævet brød uden form - nemt franskbrød

2.

Koldhævet franskbrød - langtidshævet brød
Nem opskrift på langtidshævet franskbrød - æltefrit
Se opskriften her
Koldhævet franskbrød - langtidshævet brød

3.

Kerneboller og brød med knækkede hvedekerner
Grove burgerboller og franskbrød med rugmel og knækkede hvedekerner
Se opskriften her

4.

Groft brød & boller med speltmel - opskrift
Lækre bløde boller og franskbrød med speltmel, rugmel og havregryn
Se opskriften her

5.

Fuldkornsboller og franskbrød - nem opskrift
Lækre grove boller med havregryn, solsikkekerner og hørfrø
Se opskriften her
Fuldkornsboller og franskbrød - nem opskrift

6.

Franskbrød med Manitoba & majsmel - majsbrød
Lækkert franskbrød og bløde boller med Manitoba og majsmel
Se opskriften her
Franskbrød med Manitoba & majsmel - majsbrød

7.

Groft franskbrød - opskrift på grov brød med rugmel
Verdens Bedste Franskbrød med rugmel
Se opskriften her

8.

Hjemmebagt franskbrød - mormor franskbrød
Klassisk gammeldags franskbrød bagt uden form
Se opskriften her
Hjemmebagt franskbrød - mormor franskbrød

9.

Havregrødsbrød - opskrift på brød med grød
Svampet grødbrød med havregrød
Se opskriften her
Havregrødsbrød - opskrift på brød med grød

10.

Franskbrød i airfryer - nem opskrift på brød
Nemt brød bagt i airfryeren
Se opskriften her
Franskbrød i airfryer - nem opskrift på brød

11.

Oldemorbrød – opskrift på klassisk franskbrød
Luftigt klassisk franskbrød
Se opskriften her
Oldemorbrød – opskrift på klassisk franskbrød - let og luftigt

12.

Sødmælksfranskbrød - nem opskrift på franskbrød
2 sødmølks franskbrød i form
Se opskriften her
Sødmælksfranskbrød - nem opskrift på franskbrød


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.