Hamburgerryg på grill. I dag skal du høre om en lækker grillet hamburgerryg som vi lavede i weekenden. En hamburgerryg på grillen er altså bare en super god idé.
I dag skal du høre om en glaseret hamburgerryg, glaseret med en rigtig god sennepsmarinade. Uhm den smagte godt, kan du tro.
Jeg brugte min yndlings sennepsmarinade med timian, som jeg bruger og har brugt i mange forskellige retter.
Den marinade har du jo hørt om før. Jeg har anvendt den i utallige retter lige fra sennepsmarineret mørbrad, bagte rodfrugter, kyllingeschnitzler, til koteletter og sprøde kartofler.
Dagens grillede hamburgerryg blev den lækreste steg, SÅ meget lækrere end når du tilbereder den i gryde.
Hamburgerryggen grillede jeg på en gasgrill, men brug gerne en kulgrill eller ovn eller airfryer, hvis du ikke har en grill.
En grillet hamburgerryg er meget nem at lave og den passer helt sig selv under tilberedningen. En rigtig nem grillret.
Vi spiste hamburgerryggen til lækre grillede majs og en ny variant hjemmelavet kartoffelsalat med timian.
Opskriften på den nemme lækre glaserede hamburgerryg på grill får du lige her:
Hamburgerryg på grill – få opskriften på glaseret hamburgerryg hér
Ingredienser
- 1 hamburgerryg eller røget skinke min vejede mellem 1½-2 kg
Sennepsmarinade:
- 2 spsk Dijonsennep eller sød fransk sennep
- 2 spsk olie
- 1 tsk akaciehonning
- 1 spsk tørret timian eller frisk timian
- Salt/peber
- Tilbehør: Kartoffelsalat, rissalat, pastasalat, flødekartofler, grillede bagte kartofler?
Sådan gør du
- Tænd grillen
- Fjern evt. net fra hamburgerryggen
- Rør marinaden sammen.
- Pensl hamburgerryggen med sennepsmarinaden på begge sider. Gør det gerne i rigtig god tid. Jo længere tid stegen trækker i marinaden, jo bedre (min trak kun 1 time, start gerne lidt før)
- Placér hamburgerryggen i en stegholder / et rotisserie eller læg den på en alubakke med varmeafledende huller.
- Grill stegen ca. 45 minutter v. ca. 200 grader eller til en kernetemperatur på ca. 75 grader. Er stegen stor, kan tilberedningstiden være længere. Stegen kan også tilberedes i ovnen
- Vend stegen en enkelt gang undervejs, hvis du tilbereder på alubakke.
- Lad gerne stegen trække lidt, før servering.
Noter
Er din hamburgerryg stor, skal mængden af marinade måske fordobles
Bayonneskine eller herregårdsskinke kan også bruges Hamburgerryggen kan også tilberedes i ovn eller i airfryerEn glaseret grillet hamburgerryg smager skønt – saftigt, mørt og smagfuldt kød
Marinaden er nem at røre sammen og den vil passe fint til både hamburgerryg/skinke.
Den vil også være fin på en grillkylling og måske en grillet nakkesteg også? Jeg købte min hamburgerryg i supermarkedets slagterafdeling.
Det var en rigtig god hamburgerryg. Slet ikke oppumpet med vand, som en købehamburgerryg jo ellers kan at være.
Hamburgerryggen var fyldt med smag, saft og kraft og glaseringen gjorde kødet ekstra smagfuldt og saftigt.
En-to-vupti var der en rigtig lækker grillet hamburgerryg.
Marinaden var rigtig smagfuld og grillsmagen klædte hamburgerryggen.
Serverer du fedtfattigt tilbehør til, er det faktisk også en rimelig sund menu, uden særligt mange kalorier.
Vi spiste kold kartoffelsalat til. Du vil kunne spise alt til denne steg tænker jeg.
Pastasalat, bulgursalat, rissalat, flødekartofler, bagte kartofler eller hvad du nu lige synes?
1.
2.
3.
4.
5.
Grøn salat til er jo også et must, eller lav grillede majs til, nu grillen alligevel er i gang?
Opskrifter på det tilbehør vi spiste til hamburgerryg, kan du se her:
Den grillede steg kan spises til hverdag eller fest. Den vil helt sikkert vække jubel hos dine gæster også.
Rigtig god fornøjelse med din grillede hamburgerryg.
Nyd at det stadigvæk er sommer og grilltid. Eller måske du er så gæv, at du griller hele året?
Hvis du ikke har en grill, så kan hamburgerryggen sagtens tilberedes i ovnen. Ingen bliver snydt 🙂