Flutes – her får du opskriften på grove koldhævede flutes med salt og peber.

Hvis du følger bloggen trofast, ved du at jeg er storfan af koldhævede deje. Det er bare så nemt! Dejen skal bare røres, hæve længe i køleskab og så sættes på bagepladen med to skeer, når du er klar til at bage. Slet ingen æltning, pr. håndkraft eller maskine.

Vi har altid en stor skål koldhævet dej i køleskabet og vi bager morgenbrød hver eneste morgen og laver ekstra brød, som vi bruger til frokostboller i madpakken.

Koldhævet dej i 3 variationer : kanel/rosinboller, Verdens bedste brød og morgenboller

Jeg har en stor plastbøtte med låg i køleskabet og laver en stor portion dej et par gange om ugen. Dejen kan fint holde sig 3-4 dage. Når jeg rører en ny portion, lader jeg noget dej blive tilbage i skålen, og det fungerer som surdej. Min “surdej” er vist snart ved at være et par år gammel? Jeg bliver jo næsten helt nostalgisk, bare ved tanken 😉

Du kan finde en opskrift på grunddejen til den koldhævede dej lige her

Det smarte ved at have sådan en portion grunddej klar i køleskabet er, at man hurtigt kan trylle friskbagt brød.

Man kan også lave f.eks. nemme müsliboller, ved at røre krydderier og æbletern i noget af dejen eller nemme grove flutes? Krydrede flutes med salt & peber måske, serveret med lækker hvidløgssmør? Det er disse flutes du skal høre om i dag 🙂

Det er SÅ smart at man bare kan tage dej-fadet ud af køleskabet, når man kommer hjem fra arbejde og så hurtigt trylle det lækreste brød. Skønne flutes til en god suppe eller en god gang tapas måske?Flutes - grove koldhævede med salt og peberDagens brød er knasende sprøde og med god krydret smag. De smager SÅ skønt med hvidløgssmør på.

Du finder en opskrift lige her:

Flutes – grove koldhævede med salt og peber

Grove koldthævede flutes med salt, peber & hvidløgssmør
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Portioner: 3 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til max. Min kan sættes på 275 grader varmluft
  • Beklæd en bageplade med bagepapir
  • Fugt hænderne med vand og "træk" dej til flutes ovenpå bagepladen.
  • Fugt med mere vand og form flutes'ene. De må gerne være lidt rustikke. Drys med groft salt/friskkværnet peber
  • Bag flutes'ene ved fuld varme de første 5 minutter og sænk herefter temperaturen til 225 grader (varmluft)
  • Brødene er færdige, når de er gyldne og sprøde
  • Hvis du sætter et fad med vand ind i bunden af ovnen, imens flutes'ene bager, får brødet en sprødere overflade
  • Lad gerne flutes'ene dampe lidt af, før servering. De kan også nydes lune, så hvidløgssmørret smelter

Noter

Kan også laves uden salt og peber
Fryseegnede
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Grove koldthævede flutes med salt, peber & hvidløgssmør

Hvis du ikke lige orker at røre en stor portion dej, kan du nøjes med en mindre portion. Prøv denne opskrift på grove koldhævede flutes.

Det er bare så nemt med en koldhævet dej og brødet både smager skønt og ser rimeligt imponerende ud.

Skal du have gæster, vil det være et fornemt madbrød at servere som tilbehør, men det vil også være et lækkert brød til en almindelig frokost, serveret til en lækker hjemmelavet tunsalat eller en hjemmelavet hønsesalat måske?Grove koldthævede flutes med salt, peber & hvidløgssmør Brødene smager skønt med hvidløgssmør på, og har du én gang smagt et hjemmelavet flutes med hvidløgssmør, smager de færdig-købte jo slet ikke så godt længere.

Skønne flutes og en skøn koldhævet dej. Kast dig gerne ud i en stor portion grunddej.

Du vil sætte pris på at kunne få serveret nybagt morgenbrød hver morgen og få friskbagte sandwichboller med på arbejde hver dag. Du sparer også MANGE penge på kantinemad?

Det er ikke urealistisk at bage brødet om morgenen, for du kan sætte dem i ovnen før du går i bad og så er brødet klar, når du er klar.

Når dejen er lavet og bare skal sættes på en bageplade med ske, er det til at overskue, også selvom det er før morgenkaffen og du er søvnig og med morgenhår 🙂

Lækre brød, der også er gode som sandwichbrød. Jeg håber du har fået lyst til at springe på? 🙂Grove koldthævede flutes med salt, peber & hvidløgssmør


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.