Gulerodssalat. Her får du opskriften på en rigtig god og nem salat klassiker: gulerodssalaten med rosiner og citron.
Sikke en vild dag i går!
Ved 18-tiden stillede jeg spørgsmålet:
“Skal der rosiner i gulerodssalat? Ja/nej? Kunne vi få en rask lille afstemning?”
Jeg skal da lige love for, at kommentarerne eksploderede og likes’ene også. På 1 time, var der over 100 kommentarer og det sidste døgn, er kommentarerne bare væltet ind.
Vildt! Jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet så livlig en debat på Bloggens Facebook-side nogensinde før.
Faktisk måtte jeg opgive at svare på alle kommentarerne, hvilket jeg ellers altid sætter en stor ære i.
Det blev tydeligt for mig – at wow – hvor deler rosiner bare vandene. Enten har man et had- eller også har man et kærlighedsforhold til dem. 🙂
Gulerodssalat kan laves uden rosiner eller kan erstattes med appelsin, ananas eller tranebær
Rigtigt mange af jer putter også rosiner i gulerodssalaten, ligesom jeg. Andre bruger f.eks. tørrede tranebær, feta, eller ananas eller appelsin tern i stedet. Uhm – lækre varianter!
Jeg blev meget inspireret af jeres kommentarer og vil helt sikkert lave gulerodssalat på mange nye måder fremover. Måske du bare er kommet ind på denne side fordi du er interesseret i opskriften på en klassisk gulerodssalat med citronsaft og rosiner?
Den skal du da ikke snydes for. Du får den lige her:
Den bedste opskrift på gulerodssalat med citronsaft og rosiner
Ingredienser
- 1 kg gulerødder revne
- 2-3 spsk citronsaft
- 2 håndfulde rosiner
Sådan gør du
- Skræl gulerødderne
- Riv gulerødderne.
- Det tager temmelig lang tid pr. håndkraft, så brug gerne en køkkenmaskine, hvis du har.
- Tilsæt citronsaft og rosiner og rør gulerodssalaten rundt
- Lad den gerne trække nogle minutter, men det er ikke nødvendigt.
Noter
Nogle smager gulerodssalaten til med sukker, men jeg synes rosinerne søder rigeligt
Smag evt. gulerodssalaten til før du serverer den.Gulerodssalaten kan holde sig 3-4 dage i køleskabet. Måske længere, hvis du opbevarer den tildækket.
Revet gulerod med citron og rosiner – sådan laver du gulerodssalaten
Gulerodssalaten smager skønt som tilbehør til mange retter, frikadeller, fisk, kylling?
Vi spiste den til en portion lækre tunfrikadeller og hjemmelavede pommes frites. Halløj en lækker menu. Spring du bare på en portion 🙂
Gulerødder er billige, sunde, saftige, farvestrålende og kan købes nemt hele året rundt. Win win.
Hvis du er ekstra vild med gulerødder, så skulle du måske også prøve den rå gulerodskage? En lækker dessert med rå gulerødder.
Få flere gode opskrifter med gulerødder her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Der skal da revne æbler i gulerodssalat sammen med rosiner
Gulerodssalat med rosiner er jo en klassiker helt fra barndommen, så ja, jeg gør det også;-)