Min torsdag startede hæsblæsende. Har du mon lyst til læse ned, så kig med nedenfor 🙂
Nå men jeg skulle med DSB til Aalborg for at holde oplæg i biblioteksregi, for kolleger i Region Nordjylland.
Hæsblæsende torsdag – med overraskelser og happy end
Jeg var mega-glad for invitationen, havde glædet mig og forberedt mig til tænderne. Jeg brænder SÅ meget for det jeg skal fortælle om. Alt skal nok blive rigtigt godt, tænkte jeg, da vækkeuret ringede klokken mega-tidligt i morges.
Det bliver en god dag.
Jeg ankommer til toget i god tid, for at finde ud af at min tog er aflyst. Får melding om at næste tog afgår en halv time senere. Skriver akut-melding til kollega i Aalborg om at jeg sandsynligvis bliver forsinket. Jeg planlægger haste-taxa fra stationen.
Tjekker afgangstavlen på stationen. Pludselig meldes: “Alle tog aflyst” p.g.a. overgravet kabel ved Skørping.
Defekte kabler kan menige bibliotekarer ikke stille meget op med, klokken mega-tidligt på stationen i Randers
Gode råd er dyre. Togbus afgår til Skørping, og herefter tog til Aalborg. Forventet ankomst 10.30. Shit også, mit publikum venter jo kl. 9.30.
What to do!
Jeg pisker hen til bilen, der er parkeret langt væk fra stationen og drøner med sømmet i bund til Aalborg. Tiden er knap nu. Der er køer ud af byen og rød lys ved alle kryds. Uret tikker.
Forinden har jeg ved togbussen fyldt bilen op med strandede medpassagerer, med destination Aalborg, og sammen får vi en mindeværdig og meget uventet tur sammen på motorvejen.
Venner i nøden. Pludselig finder vi sammen, omkring vores paniske situation. Vi har alle haste-aftaler i Aalborg. Vi finder løsninger sammen der i bilen og suser afsted.
Undervejs tikker parkeringsanvisninger ind på sms af søde Aalborg-bib-kolleger, som mine nye bilvenner læser op fra min telefon og plotter ind i Google Maps.
Sammen kan vi pludselig klare alt.
Vi snakker om sommerferie, hundehvalpe, arbejds-og, studieliv. Vi er så forskellige, men netop derfor var mødet så fedt. Mit stressniveau falder igen. Mødet med de søde damer i bilen og de hyggelige snakke med dem, gør at jeg helt glemmer før-oplægs-stress-panik og jeg glemmer næsten, at jeg nu ikke har nået at læse oplægs-papirerne igennem, og forberede mig det sidste, eller besvare de 1000 arbejdsmails jeg var bagud med. Det var jo ellers dét togturen ellers skulle have været brugt til. 
Nå men vi ankommer lige i rette tid til oplæg, men biblioteket mangler et hdmi-stik til min PC. VPN-forbindelsen fejler. Får grejet til at virke i sidste sekund og når lige at tisse og spise en banan.
Publikum ankommer. Den sødeste mest videbegærlige flok bibliotekarkolleger venter. Bibliotekarer er altså de rareste mennesker og de er så nysgerrige på at lære nyt. Flokken er så interesserede i at høre om hvad jeg har på hjerte og begejstringen vil ingen ende tage.
Jeg bliver båret igennem og kan knap lande af fryd og glæde.
4 timers oplæg/workshop og opsamling flyver afsted.
Dagen slutter med rendez vous med min yndlingsdatter i Aalborg. Vi har gode, gyldne timer sammen og vi anbefaler også dig at besøge Salling Rooftop i Aalborg. Herligt perspektiv at se det hele lidt fra toppen.
Solen tittede frem og pludselig skrumpede vi mennesker og morgenens problemer med DSB ind til…..ingenting,
Sådan kan en torsdag også gå. En øvelse i stressmestring. En vild dag, men med Happy end <3
Ikke en “another day at the office”. En begivenhedsrig dag fyldt med overraskelser og nye gyldne møder.
Havde jeg vidst i nat, da jeg vågnede med lidt “dagen-før-oplæg-uro”, at så vild en dag ville være i vente, så havde jeg nok roteret lidt ekstra i min seng. Tror min lære er, at uanset hvor meget og hvor godt man forbereder sig, så skal man altid være forberedt på at det uventede kan ske. Selv det uventede kan der findes løsninger på og det går jo ALTID alligevel det hele. På den ene eller anden måde.
Der er altid en løsning og altid en udvej, men måske det alligevel bliver uden DSB næste gang 🙂
Kære Gitte. Tusind tak for din eksplosive oplevelse, der sluttede med en meget vellykket kontrolleret eksplosion. Nogle gange er det det helt uventede samkvem med ukendte mennesker, der giver nogle helt utrolige dybder – og måske endda nye venskaber. … jeg skal lige høre om du overhovedet læser kommentarerne fra denne opslagskolonne ? Nogle gange har jeg kommenteret, uden at vide om det jeg siger til dig når frem. Ikke at jeg har krav på retursvar hver gang jeg ytrer mig, men det har for det meste været et par ord fra dig, der har bevist at det jeg har… Læs mere »