Havregrynsmuffins med kærnemælk. Her får du opskriften på nemme muffins med kærnemælk og havreryn.
Lidt sundere muffins med mindre sukker og mindre fedtstof.
Faktisk er disse muffins bagt med kun ½ dl olie og kun 75 gram brun farin.
Kagerne er derfor lidt mere fedtfattige og lidt mere sunde end andre muffins, selvfølgelig afhængigt af hvor mange du spiser. 🙂
Svampede lækre muffins med kardemomme og kanel. De smagte skønt!
Dejlige havregrynsmuffins hvor kærnemælk gør kagerne ekstra svampede og lækre.
Det er nemlig godt at bage med kærnemælk eller andre surmælksprodukter. Et hit i både brød og kage.
Har du ikke kærnemælk på lager, så kan tykmælk eller andre surmælksprodukter sagtens bruges og mælk også.
Havregrynsmuffins’ene er meget nemme og hurtige at lave – bare spring på.
Jeg iler med at bringe dig opskriften. Du får den lige her:
Havregrynsmuffins med kærnemælk – sundere, fedtfattige og næsten uden sukker
Ingredienser
Muffindej:
- 1 æg
- 75 gram brun farin kan erstattes med eller alm. sukker
- 65 gram havregryn 1½ dl
- 2½ dl. kærnemælk ell. andet surmælksprodukt skyr/ yoghurt/tykmælk el. lign. - mælk kan også bruges
- ½ dl olie kan erstattes med 50 gram smeltet smør
- 150 gram hvedemel
- 1½ tsk kardemomme kan udelades
- 1½ tsk kanel kan udelades
- 1½ tsk. bagepulver natron kan også bruges
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
Evt. chokoladeglasur - kan udelades:
- 30-40 gram flormelis
- ½ tsk kakaopulver
- 2-3 tsk kogende vand
- evt. mandelflager
Sådan gør du
- Blød havregrynene ud i kærnemælken og lad dem trække i ca. 5 minutter
- Rør æg, sukker og vaniljesukker i sammen med olie. Dejen kan røres bare med gaffel. Bland mel med bagepulver, salt og krydderier og vend det i dejen med en dejskraber. Sigt det gerne i dejen
- Fordel dejen i muffinsforme af silicone eller papir. Dejen rækker til 8 store muffins eller 12 små. Fyld max. formen ⅔.
- Bag muffins'ene ca.15-17 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) afhængigt af størrelse. Muffins'ene er færdige, når de er gyldenbrune, sprøde og gennembagte. Vend dem evt. om og mærk om de føles faste i bunden.
- Afkøl og rør evt. en chokoladeglasur. Kagerne kan også nydes som de er. Her ser du muffins'ene bagt i en lille muffinform (og her fik jeg 12 stk). På de andre billeder har jeg bagt kagerne i lidt større muffinforme.
- Her ser du kagerne pyntet med lidt chokoladeglasur og mandelflager.
Noter
Muffins'ene kan bages som en hel kage - fordobl bagetiden i så fald
Krydderier kan udeladesSunde muffins med havregryn, kærnemælk og krydderier – et sødt sundt mellemmåltid
Overraskende hurtige muffins at bage. Jeg var lidt spændt på smagen og konsistensen. Når man bager kager uden meget sukker og fedt, så kan konsistensen godt blive lidt “kompakt”.
Jeg mindes en guldkommentar, min søn engang kom med, da jeg havde bagt sukkerfrie og fedtfattige muffins:
“Mor, disse kager minder lidt om en hoppebold af gummi. Tror du de kan hoppe??” Han prøvede faktisk, og jo, de KUNNE hoppe! 🙂
Disse havregrynsmuffins blev heldigvis godkendt uden hopperi. 🙂
Konsistensen er lidt mere kompakt end i muffins med mere fedtstof og sukker, men de blev rigtigt fine.
Dagens muffins med havregryn er et godt sødt alternativ til dig der gerne vil skære ned på sukker og fedtstof i kager.
Sundere muffins kan vi vist godt kalde dem og de er meget nemme at lave. På ingen tid var der et fad lækre kager.
Kærnemælken i muffins’ene gør, at kagerne er svampede og friske i flere dage. Genialt!
Kagerne er med fibre fra havregryn, så de vil også mætte godt som et sødt lidt sundere mellemmåltid.
De vil også være et hit som eftermiddagssnack i madpakken eller derhjemme til en god kop kaffe eller te.
Sådan laver du havregrynsmuffins – nemme muffins med kærnemælk – se billederne her:
Dejen kan røres sammen på under 10 minutter alt inklusive. Efter et kvartér i ovnen, er muffins’ene klar (selvfølgelig afhængigt af størrelsen på dine kager).
Lækre muffins som kan fremtrylles hurtigt hvis din familie plager om kage og I gerne vil “synde” lidt sundere.
Man tror næsten at de er mere kalorieholdige end de er? Runde, bløde og saftige muffins. Olien og kærnemælken er tricket hér.
Jeg har bagt havregrynsmuffins’ene flere gange. Derfor ser kagerne også lidt forskellige ud på billederne.
Sådan ser havregrynsmuffins’ene ud uden glasur og bagt som lidt mindre muffins
Nogle gange pynter jeg dem med chokoladeglasur, men de kan sagtens nydes uden også. Der bliver 8 store muffins eller 12 mindre muffins af denne portion.
Vi havde lige en rest kærnemælk, men du kan sagtens bruge andet surmælksprodukt til kagerne og mælk også.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager disse muffins!
Glæder mig til at eksperimentere med flere versioner. Vi må da også prøve med kokosmel, bananer, æble- eller rabarberstykker? Uhm!
Familien var vilde med kagerne og selv min datter satte sit sukkerstop på midlertidigt hold, i dagens anledning.
Hun smagte undtagelsesvist én muffin og var begejstret. Hun er SÅ sej, min datter, at hun kan sige nej og vise mådehold! Respekt! Hvor har hun det fra monstro? Ikke mig! 🙂
Dagens muffins blev lavet lige efter mit humør og min køkkentilgang; kreativ eksperimenteren og det forhåndenværende søms princip.
Stop kærnemælksspild – stop madspild!
Rigtig god fornøjelse med muffinsene. Mon ikke også de bliver et hit hjemme hos dig? 🙂
Prøv også disse havregrødsmuffins med banan eller bagt havregrød med æble og kanel.
Få flere opskrifter på muffin ved at klikke her
Få flere gode nemme opskrifter på kager og muffins med havregryn her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.