Koldskål uden æg. Her får du opskriften på en nem fedtfattig koldskål uden æg, lavet med kærnemælk og vanilje cheasy yoghurt.
Det er sommer. Det er svedende varmt. Vi er i haven det meste af tiden og det eneste vi har lyst til er…..koldskål.
Her får du lige tippet om den nemmeste lækreste koldskål, der kan laves på få minutter helt uden æg.
Faktisk er det bare cheasy vanilje yoghurt og kærnemælk jeg har blandet sammen og sikke da bare en god idé! Kan også laves med f.eks. jordbæryoghurt.
En cremet og lækker koldskål, der smager meget bedre end den købte og faktisk er den rimeligt kalorielet også, da jeg ikke har tilsat ekstra sukker.
Koldskålen er frisk og lækker, kølig og svalende. Lige det vi har behov for på en dejlig varm sommerdag.
Opskriften er så nem, at det er lige før du ikke behøver en opskrift, men nu får du den altså alligevel 🙂
Koldskål uden æg – nem fedtfattig opskrift
Ingredienser
- 1 liter kærnemælk
- 1 liter cheasy vanilje yoghurt vaniljeskyr kan også bruges. Jordbæryoghurt også
Sådan gør du
- Hæld kærnemælk og vanilje cheasy i en høj skål og pisk det sammen. Du behøver ikke blende det
- Smag evt. til med ekstra vaniljesukker og citronsaft
- Hæld koldskålen op og servér den straks i fine glas. Pynt gerne med lidt jordbær i skiver.
Noter
Kan laves med f.eks. jordbær yoghurt også.
Koldskålen kan holde sig i køleskabet i 2-3 dage.Den nemmeste koldskål, klar på få minutter – helt uden æg.
Koldskålen er cremet og lækker og SÅ nem at blande. Sundere er den også og slet ikke så sød, som den færdigkøbte koldskål.
Du kan også bruge f.eks. vaniljeskyr, men så slipper du nok ikke for at køre en tur med blenderen vroom, vroom 🙂
Du kan jo også bruge f.eks. andre frugtyoghurter og så blende med kærnemælk? Alle de ideer jeg pludselig får til nye lækre koldskåls-varianter. Dem må vi da prøve denne sommer 🙂
Dagens koldskål med kærnemælk og vanilje cheasy var en lynhurtig sommerkoldskål, ovenikøbet i fedtfattig udgave.
Her i huset er det vist tiltrængt, efter flere dage med lidt for mange is 🙂
Et koldskåls-tip fra mig til dig.
Jeg er sikker på, at koldskålen vil blive et hit hjemme hos jer og dine børn vil med garanti elske den.
Herligt også at det er en koldskål du kan servere med god samvittighed. En sundere koldskål uden mange kalorier.
Rigtig god fornøjelse med koldskålen til dig. Jeg vil ile ud i sommerhaven igen med et lækkert glas koldskål i glasset.
Måske du skulle prøve at lave hjemmelavede kammerjunker? Få en god nem opskrift her.
Med 2 liter frisklavet koldskål i køleskabet, er der rigeligt til flere refills. Heldige os 🙂
Du finder selvfølgelig også opskriften på en helt klassisk koldskål med æg på bloggen. Klik her. Prøv også denne lmed jordbær.
Hvis du gerne vil se flere opskrifter på kolde sommer drikke, så klik her eller se et lille udvalg nedenfor.
Få flere gode nemme opskrifter på koldskål her og opskrifter med koldskål her
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.