Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplanerI dag kommer du tur med om bag facaden. Håber du har lyst til at følge med? 🙂

Jeg vil gerne fortælle dig lidt om mine fremtidsdrømme og langtidsplaner med bloggen, jep for der sker mange ting i kulissen – ikke mindst inden i mig. Tanker, refleksioner, ønsker, håb og drømme.

Havde jeg været et “rigtigt” firma, havde jeg jo højst sandsynligt haft en nedskrevet vision og en forretningsplan, men som enmandsfirma, føles det lidt fjollet at indkalde sig selv til en MUS-samtale. “Hvor godt synes du selv lige det går?” og “Hvad er dine mål for det næste år?”. Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

MUS-samtalen har jeg med mig selv, som en konstant og løbende indre dialog. En rigtig spændende snak kan du tro og det fede er, at jeg altid er enig i chefens beslutninger. 🙂

Jeg overvejer konstant om jeg “trykker” på de rigtige knapper og spekulerer på hvordan jeg kan udvikle og optimere bloggen endnu mere, så det kan komme til gavn for dig som læser og så endnu flere nye læsere finder ind på bloggen, når de søger på Google.

Bloggen er mit hjertebarn og jeg elsker at se den vokse og gro, selv her 7 år efter blog-opstarten. Du kan læse endnu et blog-refleksions-indlæg her, hvis du har lyst.

Bloggen er ved at have et stort volumen nu, med tæt ved 2000 opskrifter.

Den er en supertanker, fyldt læsset med mad og kager, men kursen skal jo sættes, for at skuden får vind i sejlene og kan nå sikkert i havn.

Jeg er jo en kaptajn, der mest har forstand på mad og kager, men som på learning-by-doing-manér har jeg med tiden lært lidt om “blog-søfart”. Skuden sejler jo derud af, og faktisk går det jo ganske fint, men måske en anden kaptajn ville sige: “Hvorfor sejler du kun med 2 motorer, når skuden har 6?”.Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

Hvis der er noget jeg har lært, efter at have blogget i 7 år, så er det, at hvis man vil drive noget fremad, så kræver det ressourcer: tid, ressourcer og penge. 

Fremdrift koster tid og ressourcer og så koster det penge, til at aflønne gode, dygtige folk der kan fikse ting, du ikke selv kan fikse. Det er smart, for så bliver der frigjort tid til, i mit tilfælde, at bage nogle flere kager og lave nogle flere simreretter. Mere tid og plads til kreativitet. Ja tak. 🙂

På bloggen har jeg efterhånden flere gode folk koblet på, der kan hjælpe mig, med det jeg ikke selv kan fikse, eller det jeg ikke selv synes er særligt sjovt at bruge tid på.

Dygtige teknikere hjælper mig, når der er tekniske kriser i kulissen, der er reklamefolk der styrer reklamesetuppet og så har jeg netop  i disse dage indgået aftale med et professionelt firma, der kan hjælpe mig med SEO (søgemaskineoptimering).

Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

“Hvad hjælper det at have en fin butik, hvis ingen kender adressen, så butikken aldrig bliver fundet?”

Ja kort fortalt, er det dét SEO handler om.

SEO-firmaet ved lige præcist hvad der skal til for at Google ser mere positivt på indholdet, så positivt at søgeresultaterne præsenteres på en af de første sider – og allerhelst side 1 jo. 🙂

Der er rigtigt mange besøgende på bloggen – ca. 220.000 besøg hver måned, men der er basis for endnu flere besøg. Potentialet er stort.

De næste måneder samarbejder jeg med det professionelle SEO-firma om at løse de “hurdler” der måtte være på min hjemmeside, “knaster” der kan gøre, at søgeresultater fra bloggen måske ikke altid præsenteres helt så godt på Google.  Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner“Vi vil ikke fange fisken for dig, men lære dig at fiske”

sagde de gode fyre fra SEO-firmaet. Det er bare den helt rette ting at sige til sådan én som mig, som er nysgerrig og allerhelst vil indover alle processer. Jeg er interesseret i at lære nyt og i at drive noget fremad, selv.

Jeg glæder mig SÅ meget til at lære nyt og forhåbentlig vil det betyde, at du endnu nemmere vil kunne finde bloggens opskrifter, når du søger på Google.

Det er en investering, men samlet set, er det en billig investering, hvis man sammenligner med en kortsigtet annoncering i f.eks. en avis.

En SEO-investering giver varig værdi, selvom resultatet kan ikke spores umiddelbart. Måske udbyttet først ses måneder efter, men til gengæld vil man så høste frugterne af arbejdet også på den lange bane. Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

Jeg har store forventninger til SEO-samarbejdet kan du nok høre. Tro, håb, drømme og fremtidsplaner, er vigtige at have og det er spændende at arbejde med udvikling og konstant tænke på fremdrift. Det gør jeg.

Tænk hvis blog-supertankeren kunne komme til at køre på alle forhåndenværende motorer? Hvor ville supertankeren så ende? Måske den ville kunne nå helt nye verdensdele og finde havne, endnu længere væk?

Hvis bloggen får endnu mere trafik, giver det indtjening, der måske vil kunne investeres ved at invitere helt andre og nye kompetencer med ombord?

Man kan investere penge i bloggen, ved at få kvalificeret bistand og kompetencer med ombord, men man kan også investere ekstra tid. Tid er en ressource og ekstra tid har jeg netop også investeret i bloggen.

Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

Mange madbloggere arbejder fuldtid med deres blogs, men jeg har indtil nu arbejdet fuldtid som bibliotekar på Randers Bibliotek ved siden af.

Jeg har kunnet få enderne til at nå sammen, ved at arbejde på bloggen hver eneste aften og i weekender – dvs. det meste af min fritid.

Indrømmet. Det har været svært at følge med, også i takt med at bloggen har vokset sig større og større. Der kommer flere kommentarer, flere mails fra læsere/samarbejdspartnere, og med 2000 opskrifter, er der også en del rette-arbejde, der tager tid.

Mit opskriftarkiv, på opskrifter der endnu ikke er skrevet, er kæmpestort. Jeg kunne bruge al min vågne tid på bloggen, og stadigvæk ikke have tid nok.

En app- er også under udvikling og så har jeg jo også lige artikler med hver uge i Randers Onsdags. Der er fuld damp på alle kedler. 🙂

Udvikling og nye opskrifter skulle der jo også gerne være tid til, men det har været svært at kombinere med mit fuldtidsjob. Jeg har virkelig måttet økonomisere med min tid.

Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

Mine refleksioner har derfor, i de sidste måneder, gået lidt på, hvordan jeg vil kunne skrue ned for nogle knapper, i takt med at jeg fik sat skub på endnu flere motorer på bloggen.

Jeg har efter modne overvejelser besluttet mig for at gå ned i tid, så jeg fra 1. september vil få en ugentlig fridag. 1 hél dag, hvor jeg har fri fra bibliotekarjobbet og kan hellige mig blog-arbejdet.

Jeg elsker mit bibliotekar-job, så beslutningen har ikke været nem, men aftalen er underskrevet og nu glæder jeg mig meget 🙂

Tænk at få  mere tid til at fordybe sig, arbejde med SEO og hvem ved, måske også lige afholde en enkelt MUS-samtale med mig selv, med tid til at kigge på visioner og forretningsplaner måske? 🙂

Jep, der venter lidt investeringer på vej på bloggen forude.

Jeg investerer lidt ekstra af mig selv – tid og ressourcer i den kommende tid og jeg håber da, at investeringerne kan mærkes og ses på bloggen, så de kommer dig til gode. 🙂Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner

“Hvad er dine langtidsplaner med bloggen?”

Dette spurgte de gode SEO-folk om.

“Tjo, tja. Jeg synes jo det er mest spændende at udvikle bloggen og arbejde med den mere kreative del: at finde på nye opskrifter og skrive om dem til dig” svarede jeg.

Men spørgsmålet gav mig alligevel anledning til at reflektere lidt.

Hvem ved, om bloggen en dag bliver så stor, at den vil kunne være en slags fuldtidsjob for mig for mig?

Jeg er livrem-og-seler-typen og elsker mit job, så tror aldrig at jeg kommer til at arbejde fuldtid med bloggen. Jeg har brug for social kontakt og mødet med mennesker og elsker mit bibliotekarjob, og de faglige udfordringer det giver mig. Blogbranchen er også usikker og indtægten svingende. Det tror jeg bare ikke, at jeg har nerver til.

Men min skjulte mission er at have bloggen som en slags ekstra “pensionsforsikring”.

Hvis nu mit helbred begynder at drille og jeg ikke længere kan passe mit job, så vil bloggen kunne være en “overlevelsesstrategi” for mig.

Tænk at kunne kaste “arbejdshåndklædet”, når jeg vil, fordi jeg har bloggen at leve af ved siden af? Det ville da være en rar og behagelig tanke.Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplanerFor snart længe siden annoncerede jeg også en anden nyhed på bloggen: App’en. Set i bakspejlet, var det da vist lidt FOR tidligt, jeg fik annonceret at app’en var undervejs.

Hvis der er noget jeg har lært af hele denne proces, så er dét, at ting tager tid. Lang tid 🙂

App’en er lige på trapperne – stadigvæk – og jeg glæder mig meget til at annoncere den for dig. Snart forhåbentligt 🙂

Der er fuld tryk på alle blog-kedler og jeg elsker stadigvæk at blogge. Jeg fortsætter med lyst og engagement, flid og investeringer, der forhåbentligt giver gode afkast 🙂

Tak fordi du læste med til sidste ord og tak fordi jeg lige måtte give dig indblik i mine visioner og “forretningsplaner”. 🙂

Fremtiden ser da spændende ud, synes du ikke? Det synes jeg 🙂

Tak for din loyalitet. Håber du har lyst til at blive hængende. Dejligt du er med ombord 🙂Investeringer i bloggen - fremtidsdrømme og langtidsplaner


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.