Jordbær cheesecake. Uhm her får du opskriften på en nem lækker lille jordbær cheesecake i glas lavet uden husblas.
I dag venter der dig opskriften på en rigtig god lille sommer dessert med jordbær. Tænk at man kan lave så nem og lækker en dessert så hurtigt! 
Jeps der er ikke langt fra tanke til handling hjemme hos mig, når jeg får en idé.
Sommersolen stråler og vi har lige købt friske jordbær. Straks fik jeg lyst til at eksperimentere med en lille ny dessert.
Siden jeg lavede disse nemme jordbærmousse desserter har jeg funderet:
Kunne man mon ikke også lave en lille jordbær cheesecake, med den nemme jordbærpuré af friske bær?
Det skulle prøves.
Wow en lækker dessert! Frisk, syrlig, cremet, blød og med smag af friske jordbær, flødeost og med en lille sprød kiksebund.
Til bunden kan du bruge både Bastogne, Digestive, makroner, kammerjunker eller andre knuste småkager.
Små desserter i glas, der kan laves på ingen tid. Jordbær ostekagerne skal bare køle kort tid i køleskab eller fryser. Straks herefter kunne vi nyde desserterne i solskin på terrassen. Herlig sommer dessert!
Der er i ikke husblas i, så ostekagerne vil ikke kunne skæres ud som hele stykker. Det er derfor jeg har lavet dem i små glas som her.
Hvis du gerne vil have opskriften på en ostekage med husblas, så kig med her.
Få inspiration til flere opskrifter på nemme lækre cheesecakes nederst i dette indlæg.
Allerførst dagens nemme opskrift. Du får den lige her:
Jordbær cheesecake i glas uden husblas – få opskrift er
Ingredienser
Kiksebund:
- 3 Bastogne kiks knuste. Kan udelades eller erstattes med knuste Digestive, makroner, kammerjunker el. andre småkager
- 10-15 gram smør smeltet. Kan evt. udelades
Jordbærpuré - skal ikke koges
- 50 gram jordbær blendes/rives. Ca. 5-6 bær. Kan erstattes med andre bær/anden frugt: hindbær er også lækkert
- 1 tsk vaniljesukker smag til
- 1 spsk flormelis smag til
Flødeostecreme:
- 25-30 gram jordbær skåret i små tern. 3-4 stk ca.
- 50 gram flødeost naturel Mascarpone kan også bruges
- ¾ dl fløde Jeg brugte Cremefine
Pynt:
- 25 gram jordbær 3-4 stk. skåret i halve
Sådan gør du
Kiksebund:
- Smelt smørret i mikroovnen. Knus Bastognekiksene og bland dem med det smeltede smør. Fordel kikseblandingen i 4 små serveringsglas. Kan også laves uden smør.
Jordbærpuré:
- Skyl 5-6 jordbær og blend/riv dem på et rivejern. Bland med vanijesukker og flormelis
- Rør jordbærpuré'en til den er klumpefri
Flødeostecreme:
- Pisk fløden til skum. Må godt piskes lidt fast. Rør flødeosten i og tilsæt nu jordbærpuréen. Skær 3-4 jordbær i små stykker og rør dem flødeostecremen. Smag evt. til med ekstra vanilje/flormelis
- Fordel nu flødeostecremen i de 4 små serveringsglas. Skyl og halver 3-4 jordbær og pynt desserterne. Stil dem til afkøling gerne 10-15 minutter i fryser eller 20-30 minutter i køleskab
Noter
Jordbær kan erstattes med andre bær - desserten er f.eks. også lækker med blåbær eller hindbær
Desserterne kan forberedes i god tid i forvejen og kan holde sig 1-2 dage i køleskabetSommer desserter med jordbær – desserter i glas der er nemme og hurtige at lave
Ej jamen se lige hvor fine de er! Desserterne nød vi i solskin på terrassen og man kan næsten fornemme hvor sommerlige de er. Gid jeg lige kunne byde dig på en smagsprøve.
De er så friske i smagen. Måske det er jordbærpuréen af friske bær og de små frugtstykker i ostecremen der gør det?
Et kæmpe hit! Jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Flødeostecreme med jordbær smager bare så godt! Den opskrift kan vi sagtens bruge til andre kager også. Måske også som fyld i en dejlig jordbærroulade?
Uh den ostecreme glæder jeg mig til at eksperimentere mere med. Jeg elsker nemlig flødeostecreme og med jordbær i bliver den ekstra lækker.
Du kan sagtens også lave desserterne med jordbærkompot også. Få en god nem opskrift på kompot her.
De kan også laves med rabarberkompot. Rabarber cheesecakes er nemlig også et hit. Prøv f.eks. også denne lækre Mascarponecreme med rabarberkompot.
Du kan også bruge lemon curd? Få opskriften på en skøn citron cheesecake her.
Desserten er også skøn med hindbær eller med blåbær. Uh som ideerne pibler på denne årstid med alle de friske bær og frugter, der er i sæson lige nu. 🙂
Desserten minder også lidt om denne dejlige kirsebærmousse? Lækkerier!
Skøn skøn årstid! Med det dejlige sommervejr, er der ikke grænser for alle de sommerdesserter man har lyst til at nyde i haven.
Måske du også lige skulle tjekke opskriften på denne lille koldskåls cheesecake ud?
Få inspiration til flere nemme lækre desserter i glas ved at klikke her eller se med nedenfor.
Nemme cheesecakes i glas – få opskrifter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.