Jordbær pandekager. Uhm i dag får du en rigtig god og nem opskrift på dejlige jordbærpandekager med vanilje.
En rigtig dejlig sommer dessert, der smager skønt med vaniljeis til.
Ideen til pandekager fik jeg fordi jeg lige havde en lille rest jordbær tilovers. Hm, hm. Ideerne begyndte straks at pible.
Jeg havde lige lavet en lækker jordbærmilkshake.
Jeg tænkte. Hmm. Sådan en jordbærmilkshake burde da kunne bruges som base i lækre pandekager?
Jeg elsker at eksperimentere og udvikle nyt. Hvo intet vover, intet vinder du ved. 🙂
Straks gik mit eksperiment i gang og sikke da nogle dejlige pandekager! Friske, syrlige, søde og sommerlige og så var de rigtigt nemme at lave.
Vi spiste de dejlige pandekager med friske jordbær, sirup og et drys flormelis. Uhm de smagte godt!
En kugle vaniljeis, ville have været et hit, så servér du gerne is til.
Jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig, og du får den lige her. Den er super nem.
Jordbær pandekager – få en god nem lækker opskrift hér
Ingredienser
- 125 gram jordbær i små stykker. Kan udelades eller erstattes med andre bær. Frosne optøede bær kan også bruges
- 2½ dl mælk
- 20 gram smør smeltet
- 30 gram sukker kan erstattes med honning ell. sirup
- 1-2 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- smør til stegning
Sådan gør du
- Vask og rens jordbærrene og dup dem tørre
- Skær jordbærrene i mindre stykker
- Blend jordbærrene sammen med mælken.
- Smag til med vanijesukker
- Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt smeltet smør
- Pisk jordbærmilkshaken i. Bland hvedemel med bagepulver og sigt det i dejen. Pisk dejen, til der ikke er klumper i længere
- Smelt lidt smør på en pande og læg dej til 4 små tykke pandekager, på en plade. Du kan også lave større tyndere pandekager i stedet for. Steg pandekagerne 1-2 minutter på hver side
- Stabl pandekagerne på en tallerken, til alle er færdige. Tildæk med stanniol. Drys med flormelis.
- Servér jordbær pandekagerne med sirup, flormelis og gerne vaniljeis
Noter
Lækre, friske jordbærpandekager med vanilje – lavet af jordbærmilkshake. Nemme og hurtige at lave
En stabel pandekager bringer smilene frem og disse med jordbærkager, var altså et hit.De tager kun en enkelt minut længere tid at lave end almindelige pandekager.
Smagen er sommerlig og fin. Jordbærsmagen er delikat og mild.
Jeg lavede små jordbær pandekager, der lignede små tykke amerikanske brunch pandekager.
Du kan selvfølgelig også sagtens lave større og tyndere pandekager. Uhm jeg har helt fået lyst til at prøve at bruge opskriften til en lækker pandekagelagkage også.
Små tynde pandekager, lagt sammen med jordbærskum eller rabarberskum.
Tror du ikke det sådan en pandekagelagkage ville blive en succes?
Vi nød bare pandekagerne med sirup, flormelis og friske jordbær på toppen.
Det var en rigtig fin og let sommer dessert, men det ville have været ekstra lækkert med flødeskum eller vaniljeis til.
Pandekagerne kan laves med andre bær, tænker jeg? Hindbær, blåbær og måske også rabarberkompot? Prøv f.eks. disse med brombær, blåbær pandekager eller disse med hyldeblomstsaft.
Dem må du prøve. Prøv dem og gå amok, når det er jordbærsæson.
God fornøjelse med bær pandekagerne til dig. Jeg er sikker på at de vil blive et hit hjemme hos dig. 🙂
Få flere lækre opskrifter på pandekager med frugter eller bær her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Få en masse andre lækre opskrifter med jordbær ved at klikke her eller se inspiration nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.