Julekage med marcipan. Her får du opskriften på den nemmeste julekage i verden!
Kagedejen kan du røre sammen på få minutter og det er ikke lyv! Du skal bruge få enkle ingredienser. Den må du prøve.
Julekagen er en dejlig krydderkage med kanel, kardemomme og ingefær. Du kan sagtens bruge andre eller flere julekrydderier f.eks. allehånde og nellike?
Marcipanen har jeg skåret i tern og lagt på toppen af kagen, sammen med mandler og perlesukker. En skøn kagetop med knas og bagt marcipan.
Faktisk er det bloggens populære opskrift på julemuffins med marcipan, kanel og nødder jeg har prøvet at lave som hel kage.
Det betyder jo så også, at du sagtens kan bruge opskriften nedenfor til lækre kryddermuffins også. Du bestemmer. 🙂
Julemuffins’ene er et kæmpe hit og da vi skulle bruge en hurtig julekage i familien, fik jeg straks lyst til at bruge dejen til en hel kage.
Jeg har dog brugt mandler på toppen i stedet for hasselnødder, men ellers er det helt den samme opskrift.
Jeg har kaldt kagen for “julekage” fordi den består af juleknas som marcipan og mandler og gode julekrydderier.
Kagen kan selvfølgelig sagtens bages som en helt almindelig krydderkage resten af året.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme julekager.
Allerførst dagens opskrift. Den er rigtig nem og du får den lige her:
Julekage med marcipan opskrift – nem lækker krydderkage til jul
Ingredienser
- 100 gram smør smeltet
- 2 æg
- 85 gram sukker ca. 1 dl
- 70 gram brun farin ca. 1 dl - kan erstattes med alm. sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 125 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2½ tsk kanel
- 1 tsk kardemomme
- ½-1 tsk stødt ingefær kan udelades eller erstattes med stødt nellike
- 1 nip salt
- 100 gram marcipan kan udelades eller erstattes med chokolade
- 75 gram mandler kan udelades eller erstattes med hasselnøddr
- 1-2 spsk perlesukker kan udelades eller erstattes med alm. sukker
Sådan gør du
- Pisk æg med brun farin, sukker og vaniljesukker. Bare brug piskeris
- Bland mel med bagepulver, salt og krydderier og vend det i dejen.
- Smelt smør få sekunder i mikroovnen eller i gryde og tilsæt til dejen.
- Rør dejen til den er klumpefri. Kan røres med piskeris, ske eller dejskraber
- Hak mandler groft og skær marcipanen i små tern
- Fordel dejen i et smurt tærtefad/ildfast fad eller springform. Mit fad målte 20x30 cm. Fordel marcipantern og hakkede hasselnødder på toppen og tryk fyldet godt ned i dejen. Drys evt. lidt perlesukker på toppen
- Bag julekagen nederst i ovnen ca. 20-25 min. v. 175 grader varmluft (eller 200 gr.. alm. ovn). Tjek kagen undervejs. Den er færdig, når den er gennembagt, men stadig klæg/ saftig/svampet. Bagetiden afhænger af formens størrelse
- Julekagen kan nydes lun eller afkølet. Den holder sig frisk og saftig i dagevis. Opbevar den tildækket
Noter
Julekagen kan fint holde sig i 3-4 dage. Fryseegnet
Den nemmeste krydderkage til jul! Så saftig, svampet og lækker og med den bedste smag af brun farin og julekrydderier
Dejen er virkelig nem og hurtig at røre sammen. Jeg rørte bare min dej sammen med piskeris, nemmere bliver det ikke.
Måske du har købt godt ind a marcipan og mandler til jul? Du har jo sikkert også krydderier på lager, fra julesmåkage bageriet? Smør har du sikkert også?
Så er denne julekage helt perfekt for dig. Den fineste kage til julehyggen i familien. Duften der breder sig i huset, når du bager kagen, er skøn! Man kan næsten kun komme i julestemning med den duft!
Kan kagen laves uden marcipan og mandler/nødder?
Ja sagtens! Den vil være helt fin som en meget nem og enkel krydderkage uden nødder også. Hvis du synes marcipan er for dyrt at købe, så kan det sagtens udelades. Du kan også tilsætte f.eks. æbler eller pærer til kagen?
En-to-vupti, så er kagen klar.
Hold øje med julekagen og bag den ikke for længe. Den er bedst, når den stadig er saftig/klæg /svampet indeni, men dog gennembagt.
Bagetiden afhænger meget af den form du bruger. Tjek kagen undervejs med en tandstikker/kødnål el. lign.
Skøn kage og mega nem! Julekagen kom med til familiebesøg. En meget hurtig kage at bage på tur. Bare lige et tip til dig.:-)
Du kunne jo også overveje at bage kagen som muffins? De vil også være nemme at tage med på tur til kolleger eller familie.
En skøn julekage med marcipan. Knasende sprød på toppen og svampet indeni. En dejlig krydret smag af brun farin og kanel, ingefær og kardemomme.
Prøv også denne julekage med varme krydderier. Også en meget nem og svampet krydderkage.
Kagen får familiens bedste anbefalinger og den vil være god hele året og ikke kun til jul.
Måske du også lige kunne bruge en nem julekage til julefrostbordet? Rigtig god fornøjelse med julekagen til dig.
Få flere opskrifter på dejlige julekager ved at klikke her
Er det julesmåkager, du søger opskrifter på, så klik her.
Få flere opskrifter på nemme julekager – julemuffins eller gode krydderkager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.