Kokoskage med æbler. Få en god nem opskrift på kage med æbler og kokos i airfryer her. Æblekage på ingen tid!
Med en airfryer i huset, kan man hurtigt og impulsivt bage små nemme kager. Den lille varmluftovn bager kager på kortere tid, så du kan spare på strømmen.
Denne lækre kokoskage med æbler fik jeg idé til, da vi skulle på kaffevisit i familien. Det er så dejligt at have hjemmebag med på tur, det vækker altid glæde.
Vi skulle besøge mine forældre, da det min mors fødselsdag. Perfekt, hun er nemlig vild med æblekager og kanel. Sådan en kage skulle det være.
Min airfryer er ikke så stor, så det bliver kun en lille kage. Perfekt, for der var nemlig rigeligt med kage nok til 4 personer. Perfekt, hvis man kun er få til kaffebordet.
Dejen til denne kokoskage er super nem at røre sammen. Du skal også kun bruge få og enkle ingredienser.
Faktisk så tager dejen kun få minutter at lave, og så klarer airfryeren ellers resten af arbejdet.
Vi har en masse æbler i haven, så selvfølgelig blev det en lille æblekage jeg lavede i dag.
En rigtig god lille kage grundopskrift.Få mere inspiration på nemme kager du kan bage i din airfryer nederst i dette indlæg.
Kage opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Kokoskage med æbler i airfryer – nem opskrift på kage med æbler
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1-2 æbler ca.150-200 gram. Så mange du kan få plads til
- 40 gram smør smeltet
- 1 tsk vaniljesukker
- 80 gram sukker mængden afhænger af hvor sød/syrlig frugt du bruges
- 1 æg
- 65 gram hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ dl kokosmel
- ½ dl mælk eller surmælksprodukt
- Drys: Kanel og perlesukker kan udelades eller erstattes med alm. sukker eller rørsukker
Sådan gør du
- Smelt smørret i mikrobølgeovnen eller i en gryde og rør sukker og vaniljesukker i. Pisk ægget i. Du kan røre dejen med elpisker, men du kan også bruge gaffel eller ske
- Bland bagepulver med hvedemelet og vend det i sammen med kokosmelet. Tilsæt mælk
- Smør en lille bageform og hæld dejen heri. Jeg brugte min springform på 18 cm i diameter. Du kan bruge en større form, men så skal du nok lave 1½ portion, ellers bliver din kage ikke så høj. Kagen kan også bages som muffins
- Skyl æblerne. Lad gerne skrællen blive på, hvis den er fin. Skær æblerne i tynde både. Læg æblerne på kagen og tryk dem godt ned i dejen. Drys med kanel og perlesukker (ell. alm. sukker).
- Sæt springformen/ bageformen i airfryer trådkurven og bag nu kagen ca. 20-25 minutter v. 160 grader. Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Den må godt være lidt svampet/saftig/klæg.
- Æblekagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt.
- Nyd kagen lun eller afkølet. Servér gerne flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til. Den lille kage holder sig frisk i dagevis. Opbevar den tildækket med stanniol og i plastpose
Noter
Kan også bages i alm. ovn ca 25 - 30 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
Kokoskagen kan bages med anden frugt/andre bærFryseegnet. Kan også laves som muffins - halvér bagetiden i så fald.
Nem æblekage med kokos bagt i airfryer – en hurtig kage at bage og billig i strøm
Kan æblekagen bages med anden frugt?
Jeps. Du kan sagtens lave kagen med anden frugt, det kunne være pærer, eller denne med brombær? Al slags frugt/alle slags bær kan bruges.
Æblekagen bagte jeg i min lille springform på 18 cm. Det bliver en lille kage.
Jeg har bagt kagen i min lille OBH Nordica airfryer. Den er ikke så stor, men den lille springform, er der lige plads til. Du kan også bage kagen i en lille aluform.
Denne fine lille kage er også bagt i den lille springform. Det er SÅ genialt, at man også kan bage i airfryeren.
Hvis din airfryer er lidt større, så kan det være at du kan få plads til en lidt større springform i din trådkurv?
Måske du så kan lave 1½ portion af kagen?
Det kan også være at du har en anden form end en springform i gemmerne du kan bruge?
Alt det udstyr du bruger i en almindelig ovn, kan du nemlig bruge i en airfryer.
Hvis du bager æblekagen i en airfryer ovn, eller en almindelig ovn, så kan du sagtens lave dobbelt portíon af kagen.
Brug bare et almindeligt tærtefad eller springform. (24-25 cm eller deromkring?)
Kokoskagen kan også bages som muffins, både i airfryer eller alm. ovn. Halvér ca. bagetiden i så fald.
Tjek f.eks. denne grundopskrift på kokoskage ud her. En nem kage grundopskrift, du sagtens kan eksperimentere med.
Perfekt med en lille hurtig kage, når vi kun var 4 til kaffen. Fjollet at varme en stor ovn op, for så lille en kage.
Uhm vi nød æblekagen med letpisket flødeskum til. Den smagte bare SÅ godt! Vi glemte bare lige små flag til kagen. Øv da!
Min mor blev glad for fødselsdagsvisit og en lille overraskelseskage. Kokoskagen var stadig lun, da den blev serveret.
Herlige airfryer. Den lille varmluftovn har vi altså meget fornøjelse af, især i denne tid, hvor vi gerne vil spare ekstra på den dyre strøm.
Prøv også at tjekke denne opskrift på Dumle kage bagt i airfryer ud her. Eller en nem lækker brunsviger måske?
Få opskrift på en anden æblekage med kanel her eller denne æblecrumble. Også en nem lille æblekage, bare uden kokos.
Man kan også lave en drømmekage eller en lille sandkage måske?
Hvis du ikke har en airfryer, så kan kagen selvfølgelig også sagtens bages i en helt almindelig ovn. Bare spring på.
Er du interesseret i mere airfryer inspiration, så kan du tjekke mine mine foreløbige airfryer opskrifter ud ved at klikke her eller se med nedenfor:
Bag i airfryer – se flere opskrifter på brød og kager i airfryer eller airfryer ovn her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Få inspiration til flere kokoskage varianter her – lav ½ portion, hvis du vil bage i airfryer :
1.
2.
3.
4.
5.
6.