DSC_3238

Forleden var der forældremøde i 7a. Forældrene blev spurgt : “Gider nogen bage kage?”

JAAAA – Selvfølgelig gør vi da det, var vi nogen der råbte højt 🙂

Men hvad kan man så nå at bage, sådan en ganske almindelig hverdag?

Man kan da nå at bage kokosmakroner! Og skal det være lidt festligt, så kan man hurtigt stoppe lidt smør og chokolade i.

Fra start til slut tager kagerne ca. ½ time at lave. Det er hurtige kager at bage, hvis der kommer uventet besøg eller hvis du pludselig, uden varsel, bliver ustyrligt lækkersulten. 😉

DSC_3227

Her kommer opskriften. Den er let (der bliver 50-60 små kokosmakroner, så halvér gerne opskriften): 

4 dl sukker

4 æg

450 gram kokosmel

150 gram chokolade

½ dl. smør

Fremgangsmåde:

Har du en røremaskine, går det hurtigt. Dejen kan røres sammen på få minutter,

Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Kokosmel røres i.

DSC_3210

Hak og tilsæt chokoladen.

Har du rigtigt god tid, kan du smelte chokoladen og dyppe de bagte kokosmakroner heri, og lade dem tørre, så bliver de rigtigt smukke!DSC_3212

 Saml til sidst dejen med smørret.

Sæt dejen på en bageplade med to skeer. Dyp fingrene i vand og form små toppe.

DSC_3214

DSC_3219

Kokostoppene bages 6-8 minutter ved 175 grader varmluft. De skal være gyldne men ikke for brændte på toppen. Hold godt øje med dem. DSC_3223

Kokosmakronerne fik en noget gusten grå farve, i forhold til almindelige kokosmakroner, jeg tænker det var p.g.a. chokoladen? (se især billedet nedenfor) Måske det var dét der afholdt de fleste fra at prøvesmage til forældremødet?

Kagerne blev dog godkendt. Var sprøde og duftede himmelsk. Dem der dristede sig til at smage, endte med at spise MANGE og resten af kokosmakronerne blev videregivet kageorgie i 7a dagen efter. Til stor jubel. DSC_3245Kast dig gerne ud i et fad hurtige kokosmakroner…

Nemme, lette, sprøde og fristende..

God fornøjelse! 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.