Denne dag giver mig anledning til at reflektere over alle de mange seje kvinder der findes derude!
Både du og jeg og alle de mange stærke kvinder, der har banet vejen for os.
I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Yes we can!
Jeg bøjer mig i støvet! Alle de stærke betydningsfulde kvinder, der har kæmpet for kvindernes stilling i samfundet, både nationalt og internationalt.
Kvinder der har kæmpet imod stramme kønspolitiske traditioner og som har brudt med årelange og fastlåste kønsrolle-spændetrøjer. Både i familieliv og i arbejdsliv.
Mandlig autoritet og årelang maskulin dominans i alle samfundslag, der tog år at ryste af.
Gæve stærke kvinder som har og som stadig betyder så meget for den verden og det samfund vi lever i.
Vi har meget at være taknemmelige for. Det frie selvstændige liv vi kvinder kan leve i dag.
Disse seje kvinder står vi på skuldrene af og i dag tager vi mange ting som en selvfølge.
Stemmeretten, Kvinder i folketinget, kvinder i chefstillinger og på bestyrelsesposter.
Hvad har Kvindernes Internationale Kampdag så med os at gøre i dag?
Globalt er der i mange lande stadig store udfordringer og vi skal ikke tage de indvundne områder for givet.
Herhjemme er der på nogle områder også lang vej igen, ligelønnen er der f.eks. stadig forskel på.
Vi kvinder skal indimellem stadigvæk også råbe lidt ekstra højt for at blive hørt – og set ikke mindst.
Janteloven lever i bedste velgående. Desværre.
Mon ikke også at janteloven også oftere tages i brug, når og hvis vi kvinder “stikker næsen” lidt for langt frem? Det er ihvertfald min fornemmelse og det er super ærgerligt!
Kvinder ER seje. Ikke kun de kvinder der banede vejen for os historisk.
Også alle jer, der hver dag kæmper jeres vej igennem livet og balancerer med hverdagens – og livets – strabadser. Jonglerer med 1000 bolde i både arbejdsliv og familieliv.
Alt det vi – og du – når i livet. Det er jo helt vildt! Vær stolt af dig selv <3
Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag så for lille mig?
På denne Kvindernes Internationale Kampdag har jeg lavet årsregnskab og har i dag konstateret at det går rigtigt godt i mit lille “Bagenørden-firma”.
Jeg er stolt af mig selv og mine bedrifter, både som mor, kone, som virksomhedsejer og opskriftskribent og menneske i denne verden.
Ja nu sagde jeg det højt! Jeg turde! Det er sjældent man roser sig selv og hvorfor mon?
Super ærgerligt at der skal en International Kampdag til, før vi kvinder sætter fokus på os selv og det vi kan. Tør sætte fokus og stille os frem i lyset.
Vi kvinder må altså godt være stolte af vores bedrifter, store som små.
Stolte af at være dem vi er, det vi kan, gør og udretter. Den forskel vi gør i livet, både for andre mennesker, i det nære og i et større perspektiv.
Giv da lige dig selv et ekstra skulderklap på Kvindernes Internationale Kampdag. Jeg giver mig selv et og du fortjener da også ét. Yes we can!
Jantelov kan vi ikke bruge til noget, derimod kunne vi godt blive meget bedre til at rose os selv. Alle andre dage også og ikke kun d. 8. marts.
I mit eget liv, kan jeg ikke bryste mig af at have kæmpet nationalt eller international på Kvindesagens vegne.
Alligevel føler jeg dog, at jeg har gjort en forskel. Både i mit eget liv og for andre. For mennesker jeg har mødt på min vej.
Jeg har ikke udkæmpet store kampe, men har dog sat aftryk og brugt de muligheder jeg har / har haft for at nå det jeg gerne ville. Gjort det bedste jeg kunne som kvinde, uden at gemme mig væk.
Jeg har troet på mig selv og grebet de muligheder der bød sig i livet.
Er meget taknemmelig over at leve i en verden og i en tidsalder, hvor det har været muligt for mig at kunne leve det liv jeg gør. Udleve det jeg gør og nå det jeg har nået. Forfølge mine drømme.
Jeg kan slet ikke drage paralleller til de store gæve kvinder, der har levet og udkæmpet store kampe på Kvindesagens vegne.
Min egen llle virksomhed har jeg etableret som iværksætter ved siden af mit familieliv. I mange år først ved siden af mit “civile” arbejde.
Det var med bævende hjerte, jeg sagde mit faste job op, for at udleve min passion. Det krævede virkelig en tro på mig selv! Uha en stor beslutning, men jeg har heldigvis ikke fortrudt.
Mit lille hjertebarn – min blog – fortsatte med at spire og gro.
Nu kan jeg leve fuld tid af min hobby. Det er da mega sejt og det er jeg meget stolt af! Yes, I can – yes we can!
Tænk sig – at jeg fik banket en virksomhed i gang “bare” med baggrund i mine kreative “husmoderlige” sysler i køkkenet?
En blog der startede som en fritid – og hobbyblog, måske bare lidt for sjov, men som nu er blevet mit levebrød.
Drevet af min passion og mit engagement og fordi jeg ikke har kunnet lade være.
Nogetiovnen.dk er en madblog hvor jeg dagligt inspirerer jer med opskrifter på suppe, steg og is – og kage ikke mindst.
Flere af jer skriver til mig at I med mine opskrifter, nu har fået lyst til – og tro på – at i kan lave mad og bage kager.
I skriver, at I nu, med hjælp fra mine opskrifter, spiser hjemmelavet mad i jeres familie hver dag. Det er da fantastisk!
På den måde har jeg alligvevel sat et lille aftryk i verden.
Ikke på det store samfundsomvæltende plan, men i det små og det er rigtigt dejligt og betyder alverden for mig!
Det gør mig både stolt og glad at jeg kan inspirere dig og din familie med mine mad og kage-ideer.
At gøre en forskel for mennesker, er det vigtigste for mig i livet. <3
Arbejdet med nogetiovnen.dk har givet mig så meget tro på det kan jeg og det jeg gør.
Jeg er blevet klogere, har lært en masse nyt, har fået pondus og kan nu samtidigt tjene mine helt egne penge.
Bloggen har den sidste måned haft næsten 1 mio. besøg. Vildt!
Hvem skulle have troet det? Jeg synes sgu da faktisk at det er rimeligt sejt og jeg er jo bare lille mig? 🙂
Var det virkelig “noget” at dyrke? Kunne jeg? Ville det være muligt?
Blogturen har været – og er – stadig et giga-spændende projekt – og et hjertebarn – for mig. Bloggen blev mit 3. barn.
Blogteknik, plugins, momsregler, søgemaskineoptimering, fotografering, SOME-markedsføring, CVR, skatteregler og statistik.
Alt det jeg ved nu og som jeg ikke anede jeg overhovedet kunne finde ud af.
At drive min blog-virksomhed har helt klart givet mig en tro på, at selvfølgelig kan jeg. Hvis ikke jeg kan, så kan jeg lære det.
Selve “blog-turen” har rustet mig og det har jeg kunnet bruge i mange af livets øvrige facetter også.
Min tilgang på bloggen har været, at problemer er udfordringer, der endnu ikke er løst. Er der noget der ikke virker, må det fikses.
Jeg skal nok finde ud af det på en eller anden måde og jeg kommer altid i mål – næsten.
Enten ved egen hjælp eller ved at finde de allerbedste rådgivere at læne mig op ad.
Nu har jeg fået en god bogholder, en god webmand og andre gode konsulenter. Intet menneske er en nemlig ø.
Det har været skønt for mig at se mit eget projekt spire og gro og slippe iværksætter-ildsjælen løs.
Skønt at klappe sig selv på skulderen bagefter og kigge tilbage. Min idé fostrede jeg sgu selv og jeg troede på at jeg kunne!
Tænk at min lille ide nu har gjort at jeg nu kan følge min passion.
En god gammel veninde fik mig i gang i sin tid i gang med bloggeriet ved at sige “You can do it”
Min veninde var en sød, rar og sindig vendelbo-veninde, der.
Helt uden de store armbevægelser, fik hun “boostet” min selvtillid så meget, at jeg fik en tro på, at selvfølgelig kunne jeg da finde ud af at drive en blog.
You can do it sagde hun ikke, hun er jo fra Brovst, men betydningen var den samme. Hun troede på mig. “Gitte, du skal da bare lave en blog? Hvorfor laver du ikke en blog?”
Ja det kunne jeg jo ikke lige svare på, så derfor tog jeg udfordringen op.
Tak kære veninde fordi du fik mig overbevist. TAK for dit push kære du! Er du vimmer alt det jeg har lært og jeg kunne jo! Du havde jo ret! 🙂
“Yes, we can!” kan jeg kun sige.
Mit budskab til dig er, har du en lille ildsjæl gemt i din mave, en passion, en kærlighed og et hjertebarn, du gerne vil dyrke, så kan jeg kun sige til dig: Spring ud i det du – YOU can do it!
En passion kan udleves på mange måder.
Mon ikke også du allerede nu har gang i mange interessser, du kan være stolt af? Måske du har et hjertebarn du godt kunne tænke dig at dyrke endnu mere?
Kast dig ud i det. Følg din passion og tro på dig selv. Vær stolt af det du kan og gør!
Giv også lige dig selv et kæmpe skulderklap i dagens anledning og på alle årets andre dage. Tro på dig selv. Du er er god nok – faktisk den bedste!
Hermed lige et kæmpe skulderklap fra mig til dig.
Gode tanker fra mig til dig på Kvindernes Internationale Kampdag.
Mange hilsner fra Gitte