Vandbakkelse i bradepande med glasur og blåbær på toppen.

Uhm sådan en lækker kage spiste vi som en slags nem fødselsdags “kagemand” pyntet med glasur og blåbær toppen.

Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Du kan sagtens forme en rigtig kagemand af dejen og pynte den med slik, karamelhår og slik-mund og øjne? :-). Så vil alle børn – og voksne børn – blive glade.

Min datter Amanda fyldte 21 og hun havde bestilt store vandbakkelse bagt som bradepandekage.

Fødselsdagen fejrede vi i stor stil i sommerhuset i dag. Skøn dag!

Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Vandbakkelses fødselsdagskagen blev super god! Jeg har ALDRIG i mit liv bagt så god en vandbakkelse som i dag!

Perfekt med en flot og lækker kage til fødselsdagsbarnet. Det fortjener den søde pige da også. 🙂
Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Vandbakkelsesdejen bredte jeg ud på en hel bageplade.

Du kan også lave små vandbakkelser/walesboller, som du kan fylde med f.eks. bærskum eller creme og/eller flødeskum. Man kan også lave en lækker walesstang?

Få flere opskrifter på vandbakkelser nederst i dette indlæg.

Blåbær på kagen pyntede så fint og det smagte super godt med glasuren.

Andre bær kan sagtens bruges også, jordbær f.eks.? Enkelt – og rigtigt lækkert! Kagen er også rigtig fin bare med glasur.

Pynt gerne din kage med dit eget yndlingsfyld. Måske I også skal fejre fødselsdag hjemme på din matrikel?

Det er nemt og hurtigt at lave en vandbakkelse i bradepande. Bare følg mine tips i opskriften.

Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Opskriften på den lækre kage får du lige her:

Vandbakkelse i bradepande med glasur og blåbær – opskrift

Lækker vandbakkelse med glasur og blåbær i bradepande
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Keyword: vandbakkelse
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Vandbakkelsesdej:

  • 100 gram smør
  • 3 dl vand
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 175 gram hvedemel
  • 4-5 æg afhængig af størrelse
  • Evt.: Blåbær

Glasur:

  • 100 gram flormelis måske lidt mere
  • 2 spsk kogende vand til passende konsistens ca.

Sådan gør du

  • Kog vandet i en gryde og læg smørret heri. Tilsæt salt og sukker. Når smørret er opløst, så pisker du hvedemelet i. Rør godt. Pisk med et piskeris, til dejen slipper gryden.
    Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær
  • Tag gryden af varmen og lad dejen afkøle 5-10 minutter. Pisk æggene i et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Måske du ikke skal bruge alle æg? Dejen må ikke blive for blød. Du skal kunne trække toppe i den
    Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær
  • Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug en dejspatel til at trække dejen ud. Bag vandbakkelsen midt i ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 25-30 minutter.
    Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær
  • Hold øje med den ikke bliver for mørk. OBS: Åbn ikke ovnlågen undervejs, så kan din vandakkelse falde sammen. Lad kagen afkøle på bagepladen. Klip evt. små snit i kagen, så dampen kan slippe ud, så undgår du at kagen klasker sammen.
  • Rør glasur og fordel glasurstriber henover kagen, når den er helt kold. Drys evt. med blåbær.
    Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Noter

Du kan smøre dejen ud til en kagmand/kagekone på bagepladen. 
Kagen er bedst på bagedagen. Skønt med vandbakkelser der ikke falder sammen
Dejen kan bruges til fastelavnsboller walesboller med bærskum, vandbakkelser med creme. Prøv også kakao vandbakkelser.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

 Vandbakkelses bradepandekage – perfekt kage til fødselsdag

Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Vandbakkelse er en lidt sjov kagedej, for dejen skal bages op, på samme måde som du laver en opbagt sovs.

En spøjs dej næsten helt uden sukker og de sædvanlige kagebageingredienser. Du kan også blande kakao i dejen, og få kakao vandbakkelse? Få opskrift her.

Kagemand af vandbakkelse - nem opskrift

Sådan undgår du din vandbakkelse falder sammen.

Det er vigtigt at du lader den opbagte smør/melblanding afkøle, før du pisker æg i. Måske du ikke skal bruge alle æggene? Dejen må ikke blive for tynd. Du skal kunne trække toppe i den, så er den perfekt.

Åbn heller ikke ovnlågen imens din vandbakkelse bager. Med disse få råd, er du godt på vej til en vellykket vandbakkelse.

Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Det tager ingen tid at lave vandbakkelse En god hurtig kage til uventede gæster eller en travl dag, hvor du får fødselsdagsgæster på visit?

Sådan laver du vandbakkelse i bradepande – se billederne her:

Det blev da bare den flotteste og lækreste fødselsdagskage og fødselaren jublede:

“Så lækker en vandbakkelse har vi aldrig fået før” “Ej sikke en pæn fødselsdagskage jeg får i år. Den er så pæn, at den skal på Instagram”. 😉Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbær

Hvis du er vild med vandbakkelser og gerne vil se flere lækre opskrifter, så kig med her:

1.

Walesstang med creme - nem vandbakkelse
Nem og lækker opskrift på vandbakkelse med vaniljecreme
Se opskriften her
Walesstang med creme - nem vandbakkelse

2.

Vandbakkelser med kakao og kaffe flødeskum
Lækre kakao vandbakkelser med kakao, kaffe flødeskum og mokkaglasur
Se opskriften her
Vandbakkelser med kaffe flødeskum og glasur

3.

Vandbakkelser med creme - nem opskrift
Lækre vandbakkelser med flødecreme - gode som fastelavnsboller
Se opskriften her
Vandbakkelser med creme - nem opskrift

4.

Vandbakkelser - walesboller med fyld opskrift
Lækre vandbakkelser lavet som walesboller med bærskum
Se opskriften her
Vandbakkelser - walesboller med fyld opskrift

5.

Fastelavnsbolle vandbakkelser med fyld
Nemme fastelavnsboller af vandbakkelsesdej
Se opskriften her
Fastelavnsbolle vandbakkelser med fyld

6.

Kagemand af vandbakkelse - nem opskrift
Nem kagemand af vandbakkelsesdej
Se opskriften her
Kagemand af vandbakkelse - nem opskrift

Kagen var en succes og den blev nydt til solens stråler på terrassen.

Blå himmel, dannebrogflag der vejrer, fødselsdagskage i det fri, solskin på næsen og gåtur i skoven og ved bølgen blå.

Vi fik gang i grillen og spiste lækker is med hindbær til dessert. Åh sikke dog en underskøn dag! 🙂

Dagen lang småpludrede vi i langsommelig sommerferiestemning. Solen berigede vores dag og gjorde os alle euforisk lalleglade. Ingen skyer på vores himmel.

Fødselaren var glad og nød dagen i roligt tempo.

Hun tog fri fra uni-studierne og trængte i den grad til en solskinsfridag med familien. Vi stornød hinandens selskab dagen lang. Hvor er vi bare gode sammen og for hinanden <3

Vi kunne sidde i det fri – i T-shirt! Ikke engang i sommerferien var der så skønt på terrassen. Åh altså – vi elsker forårsvejret på vores nye skønne sommerhusmatrikel.Vandbakkelse opskrift med glasur og blåbær

Lige i disse dage er det 1 år siden vi købte sommerhuset – vi har ikke fortrudt et eneste sekund.

Den allerskønneste plet stod klar til os og vi elsker hvert eneste øjeblik her. Vi har brugt sommerhuset meget i vinters og vi kan fint holde varmen, når bare brændeovnen buldrer løs. Sommerhuset vinder os med sin charme – året rundt.

Vores store børn elsker deres nye frirum herude og de bruger stedet sammen, alene eller hver for sig.

De nyder roen, naturen, freden og idyllen – akkurat som os voksne. Unge mennesker har også brug for at stå af ræset for en stund – og det kan man fint gøre i et sommerhus.

Går du i sommerhusovervejelser, kan jeg kun sige “GO!”

Du vil ikke fortryde det. Jovist er der ekstra træværk der skal males og en ekstra græsplæne at slå – men tro mig, når du er i sommerhus, går selv de sure pligter oftere som en leg.

Selv fødselsdagene bliver også meget bedre i sommerhus, siger dagens glade, taknemmelige fødselar:-) 
Vandbakkelse i bradepande med glasur & blåbærRigtig god vandbakkelse-fornøjelse til dig.

Åh hvor jeg sådan håber, at din ovn er samarbejdsvillig i vandbakkelse-sammenhæng. Prøv lykken  🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.