Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturSe lige hvor magisk et eventyr man kan være så heldig at finde, en helt almindelig hverdagsaften. Helt almindelig var dagen nu ikke, for vi har sommerferie og sommervejret er komplet vidunderligt. Mageløst faktisk.Løvenholm Gods på Djursland - på sommertur

Vi holder sommerferie i sommerhuset og det går helt forrygende med at komme omkring på vores nye elcykler. Vi cykler Djursland tyndt og det frie ferieliv gør, at vi nu kan opsøge arrangementer og aktiviteter vi ellers ikke har tid til, fordi vi er på job til hverdag.Løvenholm Gods på Djursland - på sommertur

Den sommertur du skal høre om i dag, er et eksempel på en udflugt der spontant blev til, fordi vi lige tjekkede det lokale Kyst og Fjordcenters hjemmeside.

På Facebook var vi blevet tippet om at man kunne tilmelde sig miniture i lokalområdet. Fedt at have tid – og overskud – til at opsøge den slags arrangementer, og så på en helt almindelig mandag – eller næsten helt almindelig 🙂

Denne lille fortælling til dig til inspiration.

Det er jo  slet ikke sikkert du har Djursland som enemærker, men måske du også kan finde et lignende arrangement i dit lokalområde? Lokale frivillige og ildsjæle fra forskellige foreninger arrangerer nemlig ofte en hel masse forskellige ture i lokalområdet. Det er bare lige med at støve arrangmenterne op, på div. hjemmesider, Facebook og i lokale pjecer o.a.Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturVi oplever, at det er en genial måde at få viden om lokalsamfundets historie på og sidegevinsten er at man kommer på tur og oplever nye steder OG samtidig møder nye mennesker.

Ildsjælenes begejstring er altid meget smittende. Man får mega-god energi, når man er sammen med mennesker der giver god energi fra sig.

Min mand og jeg ved bare, at vi kommer til at tilmelde os MANGE af den type arrangementer  når vi engang går på pension – men indtil da, må vi bruge ferier og weekender.Løvenholm Gods på Djursland - på sommertur

I går gik turen til det lokale Løvenholm Gods, hvor vi var en lille flok der mødtes foran godset og deltog i en parkvandring omkring godset med en kyndig lokal guide.Løvenholm Gods på Djursland - på sommertur

Vi tog cyklerne til Løvenholm og heldige os, turen gik ad Margueritruten. Denne sommer har vi primært cyklet ad Margueritruter, når vi har kunnet, og det har da bare været den allerbedste ferie-ambition.

Der er så mange smukke strækninger i Danmark langs disse ruter, så gå gerne efter Marguerit-skiltene, når du ser ét. Sådan en afstikker fortryder du ikke 🙂Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturLøvenholm Gods ligger natursmukt ved. Løvenholm-skovene tæt på Auning. Området er rigtigt smukt og det var bare den dejligste sommeraften, hvor solen skinnede så smukt i trækronerne. Lyset der reflekteredes, var magisk.
Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturDeltagerne til aftenens arrangement skulle mødes på parkeringspladsen foran godset, men vi var kommet i god tid, så vi havde tid til at cykle omkring godset først. Her ser du den gamle smedje, som var fint istandsat. Smedjen kan man godt komme ind i, så kig ind, hvis du kommer forbi. 🙂Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturHer ser du parkeringspladsen med stien der fører op til godset.Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturVi fik oplyst, at parkområdet omkring Løvenholm Gods er offentligt og det betyder at alle godt må gå ture i området. Det blev vi alle meget begejstrede for at høre. Løvenholm Gods på Djursland - på sommertur Bliver du inspireret af mine billeder her, så kan du altså sagtens tage på tur til Løvenholm Gods, selv uden en kyndig guide. Selve godset er dog lukket for offentligheden, men man kan fint beundre rammerne udefra og parkområdet omkring er virkelig et besøg værd.

Parken er meget velholdt. Der er små søer og lindetræer og det var bare så stemningsfuldt at slentre igennem de smukke omgivelser. Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturSelve godset er ikke så kæmpe stort, men det er alligevel majestætisk og meget flot vedligeholdt.

Er du interesseret i at læse om Løvenholm Gods’ historie, så læs med her:

Stedet drives i dag af en fond og er ikke beboet. Guiden fortalte om de tidligere ejere og små historiske anekdoter. Spændende at lytte til og vi fornemmede historiens vingesus, som vi stod der på gårdspladsen. Slottet kan dateres tilbage til 1600-tallet og man kan næsten høre tramp fra hestehovene henover voldgraven her.Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturVi vandrede af den smukke allé igennem skoven. Forestil dig, at der var helt stille, altså lige bortset fra insekters summen og lyden af travle mejetærskere i det fjerne. Så stemningsfuldt.Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturPå den anden side af voldgraven, kunne vi beundre slottet på afstand. Jamen se lige en eventyrlig ramme. Sommersolen skinnede så smukt og kastede de flotteste stråler på slottet og parkområdet. Det ligner jo næsten en scene fra et eventyr eller ja et guldalder-maleri?Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturHer ser du slottet igen.

Faktisk er det et ret smalt slot kan du se, men rummene skulle være flotte og velholdte og rimeligt moderne i indretningen. Mange af møblerne skulle være de originale – ih hvor kunne det være spændende at se de rum!

Vi fik fortalt, at når der en sjælden gang er “åbent slot”, hvor man kan komme ind og se slottet, så er der mega-lange køer af interesserede besøgende. Køen strækker sig langt ud på vejen og da lokalområdet er rimeligt tyndt befolket, så siger det ikke så lidt.

Vi vil også helt sikkert holde øje og når “åbent slot” igen annonceres, så cykler vi med garanti til Løvenholm igen.:-)Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturEj jamen altså se lige hvor smukt der var. Åndeløst smukt! 🙂Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturHer ser du en mindesten for slottets sidste ejer Valdemar Uttental, der døde i 1951.

Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturSlottet fremstod bare så smukt i solskinnet og her kan du rigtigt se det på den anden side af voldgraven. Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturJamen hvordan var det så at deltage i sådan en skovvandring, med mennesker vi ikke kendte?

Det var mega-hyggeligt!

Vi faldt i snak på kryds og tværs imens vi slentrede igennem den smukke skov. En rar måde at være sammen på. Imødekommenheden og samtalelysten i gruppen var stor. Herligt.
Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturVi vandrede igennem den smukke skov, forbi den største rhododendron-busk jeg har set i mit liv. Guiden fortalte at den er fantastisk smuk, når den blomstrer, så vi planlægger allerede en visit til parken når det bliver april-maj måned igen. Den kæmpe blomstrende rhododendron vil vi nemlig bare se!
Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturVandringen førte os til et mausoleum Valdemar Utteltal har ladet opføre til sig selv. Efter sigende, skulle han have sørget for, at hans favorit-hest blev skudt og begravet sammen med ham foran mausoleet. Vi talte lidt om, hvad der mon skete med hans hustru?

Det kunne der ikke findes oplysninger om. Vi jokede med at vi ikke håbede, at hun også var blevet taget af dage ligesom hesten 🙂Løvenholm Gods på Djursland - på sommerturTuren sluttede, da vi returnerede til parkeringspladsen. Guiden havde sørget for friskbagte muffins og vi nød en dejlig stund på tæpper med kaffekander. En dejlig afslutning, på et fint arrangement og en rigtig fin sommerferie-dag.

På hjemvejen nød vi høst-duftene fra markerne. Solen var tæt på at gå ned i horisonten og fluerne sværmede. Der var tørt og stille og alt var godt.

Jeg håber du havde lyst til at komme med på tur – igen?

I dag har vi cyklet til Gjerrild og retur og i morgen tager vi cyklerne med til Tunø. Vi nyder virkelig sommerferie-livet og har slet ikke tid til at komme retur på job igen. Vi nyder hvert et øjeblik som frie feriefugle 🙂

Melder alt vel – håber også du nyder livet der hvor du er 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.