Madplan uge 23. Vejrudsigten lover sol og sommer og jeg er nu klar med en ny madplan til dig med nemme lækre sommer retter.
Retterne i denne uges madplan er heldigvis nemme og overskuelige at lave.
Du finder både grill retter, lette salater, enkle gryderetter, hurtige pastaretter. Selvfølgelig får du også denne uges bonus opskrifter.
Med denne madplan har jeg forhåbentlig gjort det nemmere for dig at finde på aftensmaden. Du vil kunne planlægge dine indkøb og med en madplan fra mig, vil du både kunne spare tid og penge.
Madplanerne er gratis at bruge for dig.
Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nogetiovnen’s nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig her: https://nogetiovnenstaging.com/nyhedsbrev/
Allerførst får så får du madplanen i kort oversigtsform. Nedenfor får du opskrifter med billeder og tips til hvad du kan servere til retterne.
Madplan uge 23 – i kort oversigtsform:
- Mandag: Kartoffelsalat med asparges og grillet kyllingefilet med bacon
- Tirsdag: Marineret svinemørbrad på grill med flutes og sommer salat med frugt og bær
- Onsdag: Pastasalat med spidskål med ugens brød
- Torsdag: Melonsalat med skinke med hurtigt madbrød og pesto
- Fredag: Kalkun stroganoff med ris
- Lørdag: Stuvede ærter og gulerødder med karbonader med rugbrød
- Søndag: Gryderet med kylling, grøntsager og bacon med pasta
Bonusopskrifter i uge 23:
- Denne uges dessert: Banan smoothie
- Ugens kage: Chokoladekage med kokos
- Denne uges grønt: Stegt aubergine med rasp
- Brød: Majsscones med parmesan og krydderier
- Airfryer opskrift: Marengs i airfryer
- Ugens stop madspilds opskrift: Romkugler af kagerester
Rigtig god fornøjelse med ugens madplan. Jeg håber du kunne finde inspiration til aftensmaden i den kommende uge.
Få inspiration i madplanerne fra andre uger ved at klikke her
Madplan uge 23 – opskrifter på nemme sommer retter
Mandag: Kartoffelsalat med asparges og grillet kyllingefilet med bacon
Dejlig sommermad. Kold kartoffelsalat med grillet kyllingefilet. Har du ikke en grill, så kan kyllingen også steges på pande eller i ovn.
Tirsdag: Marineret svinemørbrad på grill med flutes og sommer salat med frugt og bær
En skøn grillret! Har du ingen grill, så kan svinemørbraden sagtens steges i ovnen eller på grillpande. Grill gerne rigeligt kød og gem lidt du kan servere kold til onsdagens menu.
Onsdag: Pastasalat med spidskål med ugens brød
Prøv en nem pastasalat med spidskål. Den smager rigtigt godt og er nem at lave. Servér gerne ugens brød til og måske kylling eller en frikadelle?
Torsdag: Melonsalat med skinke med hurtigt madbrød og pesto
En perfekt ret til varme sommerdage, hvor appetitten måske ikke er så stor.
1.
2.
3.
Fredag: Kalkun stroganoff med ris
Prøv en lækker gryderet med kalkun. Retten er hurtig færdig, for kalkun bliver hurtigt gennemstegt. Kan også laves med kyllingebryst. Server f.eks. pasta eller ris til og ugens grønt måske?
Lørdag: Stuvede ærter og gulerødder med karbonader med rugbrød
Måske du også har et grill rotisseri/grillspyd til din grill? Så skulle du prøve at grille en nakkesteg. Kan også sagtens tilberedes i ovnen.
Søndag: Gryderet med kylling, grøntsager og bacon med pasta
En nem gryderet, der er hurtig at lave og hvor I får mad nok til flere dage. Skønt med nem mad til en træt mandag også.
Ugens bonusopskrifter – uge 23
Denne uges dessert: Banan smoothie
En frisk smoothie, der er nem at lave. Perfekt til en dejlig sommerdag.
Ugens kage: Chokoladekage med kokos
En chokoladekage kan man altid spise. Denne er meget nem at lave og svampet og lækker.
Denne uges grønt: Stegt aubergine med rasp
Paneret aubergine er den lækreste snack. Kan også laves med squash. Nemt lækkert tilbehør
Ugens brød: Majsscones med parmesan og krydderier
Prøv disse nemme scones med majsmel, krydderier og parmesan. De er super gode og skal slet ikke hæve.
Airfryer opskrift: Marengs i airfryer
Jeps man kan også bruge airfryeren til at bage marengs kyskager i. Den er god nok – de bliver sprøde og lækre.
Ugens stop madspilds opskrift: Romkugler af kagerester
Skulle du have en kagerest, så kig med her
Fakta om madplanerne på nogetiovnen.dk
- Spar penge med madplaner og reducér impulsindkøb og udgifterne til takeaway
- Alle de opskrifter, du finder på nogetiovnen.dk, er nemme billige retter. De ingredienser, du skal bruge, kan du købe i alle supermarkeder.
- Madplanerne vil jeg udgive hver fredag. Klar til brug, for jer, der køber stort ind til den kommende uge, i weekenden.
- Du får opskrifter på retter til alle ugens 7 dage
- I madplanerne vil der være forslag til både hovedretter, tips til tilbehør og salater, du kan servere til. Dvs. en komplet menu.
- Der vil også være ugens stop madspildstip, en lørdags dessert, ugens brød og ugens kage.
- Opskrifterne jeg udvælger, vil afspejle årstid og sæson, så de råvarer, der er nævnt, kan købes rimeligt billigt.
- Om sommeren, vil der f.eks. være mere fokus på grillretter og om vinteren mere fokus på simremad og gryderetter
- I vinterhalvåret, vil der være en ugentlig suppedag
- Hver uge vil der være en ret til en kødfri dag
- Som hovedregel, er retterne være til 4 personer. Nogle dage, vil I kunne have mad til 2 dage, eller til frokost dagen efter. Har I mange rester, så erstat én af maddagene med en restedag.
- Med tiden vil du kunne plukke i andre ugers madplaner og selv sammensætte din egen madplan
Madplanerne er gratis at bruge. Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nyhedsbrevet. Du kan tilmelde dig her: https://nogetiovnenstaging.com/nyhedsbrev/
Abonnerer du på nyhedsbrevet i forvejen, så får du automatisk madplanerne, i det nyhedsbrev der udkommer lørdag morgen.
Feedback til madplanerne modtages altid gerne. Bare skriv en kommentar under madplanen, så får jeg direkte besked