Majskolber i mikroovn. Vidste du, at du kan lave de saftigste majs i mikrobølgeovnen på ingen tid?
Når der er majskolber i butikkerne, så forsyn dig. Køb en dynge og lav dem i mikrobølgeovnen og spis dem med smør og salt. Det gør vi. I lange baner. 🙂 
Det er super nemt at tilberede majskolberne i mikroovnen.Læg dem ind med bladene på og tilberede dem sådan. Når tilberedningstiden er gået, kan du skære stokken af og skubbe majsen op. Så nemt!
Du kan også tage bladene af og så tilberede dem på en tallerken under et plastlåg. Du bestemmer.
Tilberedningstiden afhænger af hvor mange du tilbereder af gangen. 1 stk skal have ca. 4 minutter og 2 ca. 8 minutter er min erfaring. Tilbered op til 3 af gangen.
Fordelen ved at tilberede majskolberne i mikrobølgeovnen er flere :
- du slipper for at bruge tid på at koge og rengøre gryde
- vitaminerne bevares i majsen og bliver ikke hældt ud med kogevandet
- kolberne dampes og koges ikke. Det gør dem ekstra saftige.
Opskriften på de nemme majskolber får du lige her:
Majskolber i mikroovn – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 4 majskolber
Sådan gør du
Majskolber tilberedt med blade på:
- Læg majskolberne ind i mikroovnen med blade på. Sæt mikroovnen på høj effekt og giv majsene ca. 4 minutter pr. stk
- Når majsene føles tilberedte, så skær stokken af og skub majsene op. Fjern evt. tråde o.a.
- Nyd majsene med smør og salt på
Majskolber tilberedt under plastlåg:
- Du kan også tilberede majskolberne under låg. Tag de grønne blade af majskolberne og læg dem på en tallerken. Lad evt. bare det inderste lag blive på.
- Læg et mikroovns-plastlåg over majskolberne på tallerkenen og damp majsen ca. 4 minutter pr. stk
- Fjern evt. blade, hvis du har ladet dem blive på. Serveres varme med smør og salt
Noter
Søde, saftige dampede majs i mikroovn – nemme og hurtige at lave
Om sommeren, og i sensommeren især, kan vi nyde friske majs hver eneste dag.
Når det er vinter må vi nøjes med de frosne, men de frosne majskolber er altså også rigtigt fine at lave i mikroovnen.
Det smager lidt af sommer? Uhm – så lækkert med smør og salt på.
Majskolber smager godt som tilbehør til mange retter, men jeg må indrømme at de passer ekstra godt til hotwings eller grillede kyllingelår.
Det skulle du næsten prøve 🙂Søde majskolber, olieristede kartofler og hotwings.
En nem og lækker menu.Majskolber er gode i mikroovnen, men har du grillen i gang så kan du også sagtens tilberede majskolberne på grillen. Se en nem opskrift her
Du kan også pakke majskolberne ind i stanniol og tilberede dem i ovnen, hvis du alligevel har ovnen i gang?
God fornøjelse med dine majskolber, hvad enten du tilbereder dem i mikrovnen, ovnen eller på grillen. 🙂
Måske du også, som jeg, skulle slutte af en kæmpevindrue til dessert? 🙂
Få flere gode opskrifter med majs her:
1.
2.