Marengsroulade med rabarber. I dag får du opskriften på en lækker roulade med marengs, rabarber og flødeskum.
Juhuu – en marengsroulade har stået på min ønske-bageliste længe og i dag lykkedes det!
En lækker roulade rullet af en marengsbund og fyldt med flødeskum med rabarberkompot i.
Uhm hvor den bare smagte godt. Den kan du altså godt glæde dig til at smage. En meget nem roulade og den er sommerlig, frisk og let.Det ville have klædt kagen med nogle friske bær i flødeskummet eller ovenpå.
Marengsrouladen kan fyldes med andre lækkerier: lemoncurd, syltet frugt, bananskiver, chokoladestykker?
Jeg blandede bare rabarberkompot i flødeskummet sammen med vaniljesukker. Uhm en lækker rabarberskum 🙂Det er første gang jeg prøver at lave en marengsroulade, men bestemt ikke sidste. Jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med opskriften.
Næste gang tror jeg, at jeg vil putte fintblendede hasselnødder i marengsen, for så bliver det nemlig en fragilite. Sådan én har også længe stået på min kage-bage-to-do.
Du kan også bare drysse mandelflager på denne marengsbund, så bliver det også en fragilite?
Der er også noget med at man kan fryse en marengsroulade og så næsten få en slags isroulade? Orv manner, det vil jeg altså også prøve.
Havde vi plads i fryseren, så havde jeg helt klart også prøvet frysereksperimenteret.
Hvis du tænker “Åh nej, jamen marengs det kan jeg bare ikke finde ud af og slet ikke når den skal rulles”, så bare rolig.
Du får nogle rigtigt gode marengstips i opskriften nedenfor.
Opskriften på marengsrouladen er rigtig nem og du får den lige her:
Marengsroulade med rabarber og flødeskum – få en god nem opskrift her
Ingredienser
Marengsbund:
- 3 æggehvider
- 150 gram sukker
- 1 knivspids salt
- 1 tsk eddike kan udelades. Du kan bruge lagereddike æble- eller hvidvinseddike
Rabarberflødeskum
- 2 dl piskefløde
- 5-6 spsk rabarberkompot
- ½-1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Marengsbund:
- Put æggehviderne i en helt ren skål. Pisk æggehviderne stive Drys sukkeret forsigtigt i meget lidt af gangen imens du pisker samtidig. Ialt skal du piske marengsen 5-7 minutter, til massen er tyk og sej og du kan trække små toppe i marengsmassen.
- Tilsæt eddike og og salt når du har tilsat det sidste sukker. Pisk 1 minut bagefter. Eddike kan udelades Bred marengsmassen ud i et jævnt lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Papiret skal dække hele bagepladen.
- Bag marengsbunden ca. 12-14 minutter v. 175 gram varmluft. Hold øje med at den ikke branker. Bunden er færdig, når den er gylden og sprød.
- Når marengsbunden er kølet lidt, så vend den ud på et stykke bagepapir og træk herefter papiret i bunden af.
Rabarberflødeskum
- Pisk fløden til skum og smag til med rabarberkompot og vaniljesukker. Jeg brugte 4-5 spsk og ½ tsk vaniljesukker
- Smør nu rabarberflødeskummet ud på marengsbunden. Sørg for at trække den helt ud til kanten
- Rul nu marengsrouladen godt sammen, ved at bruge bagepapiret. Den vil nemt sprække, men hold så godt sammen på den, som du kan. Læg sammenføjningen nederst.
- Flyt rouladen forsigtigt over på et serveringsfad. Pynt gerne rouladen med friske bær. Jeg dryssede med lidt flormelis
Noter
Du kan bruge andet fyld: syltetøj, bærpuré, lemoncurd, mokkacreme?
Kompot kan laves hurtigt i mikroovnMarengsrouladen kan fryses. Tages op af fryseren 1 time før servering
Eddiken binder proteinerne i æggehviderne sammen og gør at marengsbunden bliver mere sammenhængende. Kan ikke smagesRoulade med marengs og rabarber flødeskum – en nem og lækker roulade
Ja faktisk er denne marengsroulade bare en marengsbund der er rullet sammen. Det er SÅ nemt.
Brug du gerne det. I sommerhuset måtte jeg bruge de forhåndenværende ressourcer og det var en lækker portion nylavet rabarberkompot. Det var nu da heller ikke det værste 🙂
Rabarberkompot er f.eks. nemt at lave i ovnen, find en god opskrift ved at klikke her.
Du kan også lave kompot i mikroovnen. Få en nem opskrift ved at klikke her
Har du ikke lige rabarberkompot på lager, så rør f.eks. en puré af friske bær i flødeskummet eller brug syltetøj.
Prøv også denne Budapestrulle – en fragilité med nøddemarengs – den er også super god.
Sådan laver du en perfekt og vellykket marengs – med eller uden eddike
Tricket er tilsætte sukkeret meget langsomt, efter hviderne er pisket stive, og så piske massen i flere minutter, til den er tyk og sej.
Eddiken i marengsen binder proteinerne i æggehviderne og får marengsen til at hænge bedre sammen.
Eddike kan dog sagtens udelades – men det fordamper under bagningen, så du skal ikke være urolig for smagen.
Salt stabiliserer også også marengsen og så giver det også en god smags til den søde marengs. Eddike og salt er nogle gode fiduser 🙂
Se lige hvor fine marengstoppe jeg kan trække nu. Det kan du også, ved at følge de små enkle fifs.
Kombinationen af flødeskum, friske bær og marengs er også bare fænomenalt god. Prøv f.eks. også at tjekke denne lækre Pavlovaopskrift ud – uhm 🙂
For nogle uger siden lavede jeg også med succes forårslagkage og siden har jeg bare haft lyst til at bage endnu mere med marengs.
Opskriften på den skønne forårslagkage kan du se her:
Jeg tænker også at vi kan putte den gode mokkacreme fra forårslagkagen i denne marengsroulade? Det ville være også være et hit tænker jeg.
I dagens marengsoulade piskede jeg bare flødeskum og rørte med rabarberkompot, fordi det er i sæson lige nu.
Om vinteren vil marengsrouladen også være en skøn kage, måske med bærkompot fra fryseren eller bare med lidt syltetøj i måske?
Her i huset var vi vilde med marengskagen og jeg er sikker på at den også vil blive et hit hjemme hos dig.
Den er helt perfekt som sommerkage på terrassen og den vil også være rigtig fin som dessert efter en god middag 🙂
Jeg nød et stykke marengsroulade både til eftermiddagskaffen og endnu ét til aftenkaffen.
Faktisk havde kagen godt af lige at sætte sig lidt, selvom den blev lidt mere blød i det. Jeg tror dog den er bedst på bagedagen, men det vil jeg nok kunne fortælle mere om i morgen 🙂
Det eneste minus ved marengsrouladen er, at det er svært at skære elegante stykker ud. Det lykkedes ihvertfald ikke mig, som du kan se her. Brug gerne en savtakket kniv.
Dette stykker vinder vist ingen fotopræmie, men til gengæld så smagte det bare skønt! 🙂
Spring du bare på marengsouladen.Den smager SÅ godt og så er den nem at lave.
Top du den gerne med friske bær indeni eller på toppen, det ville bestemt klæde kagen både hvad angår smag og udseende.
Måske du skulle prøve marengskagen i weekenden? God fornøjelse med bageriet til dig 🙂
Hvis du er vild med rabarber, så prøv også denne rabarberroulade eller denne rabarberlagkage.
Få flere lækre opskrifter på roulader og marengs kager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.