Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Hov hvad skete der lige med den weekend? Den sluttede jo før den rigtigt var begyndt? En doven lørdag efterfulgt af en aktiv rengøringssøndag. Pludselig var klokken 16 søndag eftermiddag og jeg kunne mærke weekenden smuldre væk.

Jeg VILLE bare have tid i læsestolen med den gode bog, selvom det nogen gange er et kapløb med tiden i weekenderne. Storme rundt og ordne hus og have, skynde sig for at kunne nå at slappe af inden ugens ræs starter igen.

Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Jeg nåede det i dag! Takket være min Römertopf kunne jeg smække stængerne op og læse bog imens maden lavede (næsten) sig selv. Fantastisk opfindelse sådan en Römertopf!

Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

I dag blev Römertopfen fyldt med 2 kg vaskede kartofler, 3 rødløg i både og 1 peberfrugt i strimler og så lige kronen på værket: en marineret okseculotte på toppen. 
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Römertopfen blev sat i vand imens jeg vaskede kartofler og ordnede grønt. Løg og peberfrugt giver en særlig god smag til oksestegs-retter synes jeg, så det valgte jeg at tilsætte. Brug gerne det grønt du har og som du foretrækker som smagsgiver. Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Kartofler og grønt blev vendt i Römertopfen, tilsat salt, peberblanding og en lille smule olie. Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Jeg brugte min norske peberblanding som jeg er blevet helt vild med. Den består af alle mulige lækre tørrede krydderier. Håber der går lang tid før bøtten er tom (der er lidt langt til en refill).

Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Jeg havde købt en marineret okseculotte til billig pris i Lidl. Jeg plejer at købe cuvetter men nu var det en culottes tur til at komme i Römertopfen. Cuvetter er billigere og jeg synes faktisk at de bliver supermøre i en Römertopf. Smager ganske glimrende, så ofte er jeg for nærig til at købe en culotte.
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehørCulotten blev lagt godt til rette ovenpå kartoflerne. Jeg skyllede posen for at få det sidste marinade med ud og hældte vandet i Römertopfen. Max. ½ dl. væde. 
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Römertopfen var godt fyldt ud. Kartoflerne nåede op til kanten og culotten fyldte godt på toppen. Ingen grund til bekymring. Låget er højt, så du kan sagtens fylde den øverste del op også. Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør

Römertopfen blev sat i en kold ovn. Temperaturen blev sat til 175 grader varmluft den første time. Hvorfor? Jeg havde et franskbrød jeg lige skulle have bagt imens. 😉 Da brødet var færdigt skruede jeg temperaturen ned til 80 grader varmluft i ca. 2 timer.

Spændende at løfte låget af efter endt stegetid! Var spændt på om kartoflerne var kogt i mos, men de var heldigvis fine og faste. Stegen havde afgivet overraskende meget væde/stegesky, kartoflerne var nærmest blevet kogt. Det var ikke helt planen.

Marineret okseculotte i stegeso med tilbehørStegen var fin mør. Giv evt. stegen yderligere 10 minutter uden låg ved 175 grader varmluft for at få “grillstegt” overflade. Den er lidt blød ellers. Jeg pakkede stegen ind i staniol i stedet og lod den hvile imens jeg færdigtilberedte kartofler og sauce.
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehørKartofler og grønt fiskede op af Römertopfen og lagde dem i mit aluminiums-kartoffelfad, så de kunne blive ristet sprøde. De var jo nærmest blevet kogte i stegens stegesky, så var nødt til en plan B. Jeg satte ovnen på 175 grader varmluft og “ristede” kartoflerne i 20 minutter, til de var blevet sprøde og lækre. Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Den gode stegesky jævnede jeg med fløde og tyttebærsyltetøj. Oh la la!Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Måske den ikke ser så appetitlig ud, men den sauce blev bare SÅ lækker! Jeg smagte til med salt, peber og tyttebær. Måske den skulle have et par dråber kulør? Uhm flødesauce med tyttebær. Ren mormormad på en søndag! 😉Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Efter hviletid skar jeg culottestegen ud i tynde skiver. Jeg er vist ved at lære det, at skære på tværs af fibrene. Tror jeg? Ihvertfald blev stegen supermør. Var det mon også fordi det var en culotte eller var det den lange tilberedningstid?

Se lige en flot søndagssteg, her serveret på mit flotte nye fad fra Keramikladen. Nej Keramikladen er ikke fast sponsor, selvom man skulle tro det. Henvender de sig er jeg til at tale med 😉Marineret okseculotte i stegeso med tilbehørKartofler, peberfrugt og løg blev sprøde og lækre efter en tur i ovnen. Smagen var fortrinlig. Man kunne sagtens smage at de var blevet tilberedt sammen med culotten. Stegeskysmagen hang ved. Uhm. 
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehørSå er der serveret. Lækre sprøde stegeskystegte kartofler og grønt. Mør okseculotte og flødesauce med tyttebær. Søndags-mormormad 🙂
Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør Det eneste der lige manglede til menuen var en bønnesalat. Den ville have passet perfekt. Vi fik søde majskolber med smør og salt til i stedet. Det er med at bruge årstidens grønt og majskolberne smager jo helt fantastisk lige nu (og er til at betale). Ristede majskolber med smør og salt smager godt til det meste, også til okseculotte 😉

Lækker lækker søndagsmenu der næsten lavede sig selv i mens jeg læste i min bog. Det allerbedste er, at der er nemme madrester til imorgen. ELSKER nemme madrester på en mandag.

Marineret okseculotte i stegeso med tilbehør


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.