Meilgaard slotskro og skønne Meilgaard skov. I dag kommer du med på tur til Meilgaard, hvis du vil?

Lørdag, i det skønne sommerferievejr, var vi på en dejlig cykeltur på i Fjellerup og Meilgaard skovene, hvor vi bl.a. besøgte Meilgaard Slotskro.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Solen skinnede. Det var den dejligste sommerdag. Vi havde fri og al tid i verden.

Vejrudsigten var lovende og sådan en dag skal man bare skynde sig at komme afsted. Man skal ikke udsætte en god cykeltur, når sådan en dejlig lejlighed byder sig.

Efter vi har fået vores elcykler, er vi bare blevet så gode til at komme på gode lange cykelture. Vi nyder det virkelig. Vores begejstring kan du læse mere om ved at klikke her .

At cykle igennem skoven på denne årstid er et sandt sansebombardement.

Duften af varm skov. Grannåle. Solen der opvarmer skovbunden, giver flashbacks til gode sommerminder fra svundne tider. Barndommen. Oplevelser der ligger langt tilbage eller tæt på.

Der er intet som gode dufte, der kan kickstarte minder og sende små film på repeats til afsted til hjernen.

Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

På cykle kan man ikke andet end nyde og beundre alt det skønne – lyde, dufte, syn.

Vi har også opdaget, at vi taler så godt sammen, imens vi cykler. Man kan ikke andet, end at være nærværende.

I en bil, kan det være sværere at holde sin medpassagers opmærksomhed. Måske lokker radioen, telefonen eller en middagslur?

Vi taler om det vi ser og det der falder os ind. Noget vi har læst, hørt, tænkt på og glemt at sige. Elsker bare de gode samtaler vi har, når vi suser afsted på cyklerne i de store, ret så øde skovstrækninger, der er på Djursland.

Vi har sommerhus i Fjellerup, så vi cykler tit rundt omkring på Norddjursland.

Vores elcykelbatterier rækker langt, så vores cykelture kan godt være op imod 50 kilometer – helt uden vi får sved på panden. Jamen er det ikke bare fantastisk!? Vi elsker det og nyder det virkelig.

Det har virkelig været en god investering for os at købe de elcykler.

Vi får så meget ekstra bonus på livskvalitets-kontoen. Får faktisk også rørt os mere end før og så sparer vi jo også på benzinen.:-)Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi har klart fået flere oplevelser og har også opdaget nye steder, efter vi har købt elcyklerne.

Hermed lige en anbefaling til dig, hvis du ikke allerede har en elcykel. Går du og overvejer at anskaffe dig én, så vil jeg sig: tøv ikke.

Er du mest vild med en helt almindelig cykel, så kan sådan én jo selvfølgelig stadigvæk bruges, med helt samme fordele, som dem jeg har nævnt ovenfor.

Ah jamen se lige hvor smukt det var i skoven igår?!Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi cyklede fra Fjellerup ind i skoven og planen var at ende ved Meilgaard Slotskro, hvor vi ville spise en dejlig frokost.

Min mand er en kort-nørd og er super god til at finde vej via satelitkort på telefonen.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Smart at have sådan en stifinder med på cykeltur ude i så stor en skov, som Meilgaard skovdistrikt er.

Hvis du er i området, kan jeg virkelig anbefale dig at tage på skovtur til Meilgaard og slutte af på kroen.

Den er et besøg værd. Personalet er super søde og maden rigtig lækker.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Udvalget på menukortet er ikke kæmpestort, men det er faktisk rart, for så er det nemmere at vælge, for ubeslutsomme typer som jeg. 🙂

Vi har prøvet flere af deres retter efterhånden og vi har været ret begejstrede, for dem alle.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Når vi er på Djursland, og f.eks. besøger den gode Cafe Kajkanten, så spiser vi tit fisk og gerne stjerneskud.

I går ville vi derfor prøve noget andet, så det blev til en lækker Club Sandwich med kylling og bacon, på Meilgaard Slotskro.

Jeg beklager det lidt dumme lys på billederne her, men jeg håber du kan fornemme, hvor lækker en servering det var. Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Saftig, mørt kyllingebryst med bacon, groft surdejsbrød med urtemayo og coleslaw med blomkål og broccoli.

Det var en rigtig lækker frokostservering. Det smagte skønt og så var der kræset om både smag, æstetik og farver på tallerkenen.

Meilgaard slotskro – på cykeltur i Meilgaard skov

Vi blev mætte, men på den gode og ikke overproppede måde. Det var en helt perfekt og meget vellykket frokost.

Når man spiser på Meilgaard Slotskro, så er man så heldig, at man kan sidde udenfor, på dejlige sommerdage.

Man kan sidde på den overdækkede terrasse, hvor der er frit udsyn til slotsparken. Se lige en udsigt, vi havde fra vores bord. Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Naturen er helt tæt på. Man får alle de gode dufte og lyde med. Vindens susen i trætoppene. Solens lune stråler.

Vi sad og beundrede alt det smukke og grønne, imens svalerne susede omkring. Se lige et smukt træ, et lindetræ eller måske et kastanjetræ måske?

Træet var hjemsted for en masse fugle – måske det var svalereder der var i trætoppene? Der var et herligt fugle-leben uden lige.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Skønt med fuglesang og natur helt tæt på. Helt ideelt for os, der havde cyklet “i skovens dybe stille ro” i en time. Vi var komplet nede i gear.

Vi elsker at besøge de mange gode steder i lokalområdet.

I juli måned er det højsæson for feriegæster på Djursland. Det er herligt, at så mange besøger vores lokale nabolag og finder glæde ved at besøge de steder vi også selv sætter så stor pris på.

Når det er højsæson, kan der godt være pænt proppet på turist-magnet-stederne i Fjellerup og Bønnerup, så det var helt perfekt at besøge Meilgaard Slotskro i uge 29.

Der var gæster, men ikke så mange, at der ikke også var ro og overskud til at nyde både natur og fuglesang. Personalet havde tid til at småsludre med os.

Hyggeligt, at vi efterhånden kender de ansatte, på vores yndlingssteder. Hvor gør de det altså bare godt! Sød og personlig betjening, alle de steder vi kommer hen. Det betyder meget. <3

Det går rigtigt godt for Meilgaard Slotskro, kunne personalet fortælle.

Selvom restauranten ikke altid er proppet med gæster til hverdag og i weekender, så går det rigtigt godt med den mad ud af huset-gesjæften.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Slotskroen er også tit optaget p.g.a. bryllup. Det må da virkelig også være de smukkeste rammer til et dejligt bryllup.

Vi var helt nede i gear og med ro og lykke-zen i kroppen. Stemningen fortsatte efter opholdet på slotskroen. Stedet er virkelig et besøg værd.

Inden du suser afsted til Meilgaard Slotskro, så tjek lige deres åbningstider på hjemmeside/Facebook/telefon. Åbningstiderne kan svinge meget efter sæson og travlhed.

Efter vores dejlige frokost, gik vi en tur i slotsparken.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi kunne spadsere langs denne flotte lindeallé eller måske det er en poppelallé? Ja beklager at jeg er så elendig til botanik.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Hvis du kan genkende træerne, så læg gerne en kommentar og gør gerne mig, og andre der læser med her, klogere. Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi spurge det søde personale i Slotskroen og de fortalte at kroens gæster godt må gå ture i slotsparken. Det er er kun indenfor voldgravene på Meilgaard Slot, der er privat område.

Heldigvis kan man sagtens beundre det smukke Meilgaard Gods på afstand.Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi kom forbi en branddam, eller måske det var en lille skovsø? Sikke et smukt syn. Ja det ligner jo næsten et guldalder-maleri <3

Insekterne summede og fuglene sang. Det var et magisk smukt øjeblik og vi nød det begge.
Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Der var lunt. Helt stille, uden larm fra hverken biler, trafik, mennesker eller andet gøgl.

Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg næsten pris på sådanne steder og min mand har det heldigvis på samme måde. Ro, fred og dejlig mad drager os 🙂

Om nogle uger “forstyrres” freden dog ved Meilgaard Slot af årets traditionsrige koncert. En oplevelse som vi glæder os til at deltage i.

Èn gang om året er der musik ved godset, hvor Lars Lilholt vist nok har spillet fast igennem de sidste mange år.

Vi har aldrig kunnet deltage før, men glæder os til at kunne være med i år. Lige så meget vi værdsætter fred og ro, lige så glade er vi nemlig for skøn musik, især i flotte, naturskønne omgivelser.

Vi støtter op om lokale initativer og arrangementer. Det bliver sjovt at se slotsskoven forvandet til et koncertsted. Vi glæder os!

Efter besøget på Meilgaard Slotskro, ventede der os en god lang cykeltur hjemad igen. Hvad betyder det, når det er så smukt som hér?

Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Min mand ledte os igennem skovene hjem igen. Jeg er ikke helt lost uden ham. Retningen har jeg styr på, men det er ikke altid man kan cykle i fugleflugtlinje 🙂

På vejen hjemad besøgte vi Skippershoved Skovkirkegård.

Kirkegården er en af de smukkeste og mest stemningsfulde kirkegårde, jeg kender. Den ligger lige midt i skoven. Den er uplejet. Tilgroet. Naturlig. Vild. Frodig. Tilvokset. Helt perfekt.

Kirkegården er for slægtninge og bekendte af Meilgaard Gods.

Havde den været fri og åben for alle, tror jeg at dette godt kunne blive mit sidste hvilested.

Vi gik rundt på kirkegården og blev “ramt” af den særlige stemning, der altid rammer mig/os, når vi besøger kirkegårde.

Ærefrygt og respekt for de mennesker og deres levede liv. Jeg funderer altid over de menneskelige skæbner, men møder her.

Hvad var det for nogle mennesker. Hvilke historier gemmer de på? Hvem var de. Hvordan var deres liv?

Engang har vi været til skovgudstjeneste på Skippershoved Skovkirkegård. Det var virkelig en helt særlig stemningsfuld oplevelse at høre kirkeklokken gjalde i trætoppen. Meget stemningsfuldt at synge salmer i skoven også.

Et kirkerum kan noget, men det kan naturen også. Oplevelsen står stadigvæk stærkt i min erindring.

Måske du også får lyst til at besøge kirkegården nu? Lov mig at værne om det smukke sted og vise respekt <3Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi fortsatte den lange cykeltur hjemad igennem den varme, velduftende bøgeskov. Rig på dagens oplevelser og naturindtryk ikke mindst.

I en del af skoven kunne man møde frie vildsvin.

Uha – i den sammenhæng er jeg ikke helt lige så risikovillig som min mand, så min cykel fik lige et ekstra tryk på power-knappen. 😉

Det var nok fjollet, for mon ikke vildsvinene ville være mere mange for mig, end jeg for dem? Måske? Det fandt jeg heldigvis ikke ud af. 🙂

Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Vi susede hjemad. Vinden luftede i håret. Kinderne var røde, og vores cykelben og cykler var godt støvede.

Sikke en dejlig sommerferie-agtig dag. Jeg har sommerferie om 1 uge, men dagen i går føltes næsten som rigtig ferie. En helt perfekt feriedag.

Når vejret er skønt, er det bare at komme afsted. Vi glæder os allerede til næste tur ud i det grønne.

Jeg håber du synes det har været sjovt at læse med og komme med os på tur? Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skov

Holder du sommerferie på Djursland, så kan vi virkelig anbefale dig skovture i Meilgaard skovene.

Du kan også besøge den lokalt så berømte køkkenmødding hér, en af landets største køkkenmøddinger fra den såkaldte Ertebølletid.

Meilgaard slotskro - på cykeltur i Meilgaard skovRigtig god tur til dig. Djursland er et rigtigt dejligt sted 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.