Makronmuffins. Uhm i dag får du opskriften på lækre makronmuffins med chokolade.
Kender du de små makronmuffins vi stornød i 80’erne og 90’erne? Du ved de små knasende, sprøde kager i muffinsforme, med konfekt/-marcipan-agtigmidte?
Det er synd, at kagerne er gået i glemmebogen, de skal da findes frem igen 🙂
Tidligere på sommeren bagte jeg denne skønne variant: makronmuffins med rabarber.
Kagerne var en total succes, hvor rabarberne gav en fin kontrast til den søde makronsmag. Jeg har også prøvet dem med brombær. Uhm – skønne kager.
Få flere opskrifter på lækre makronkager og makronmuffins nederst i dette indlæg
Min datter sagde: “Åh mor, skal vi ikke også bare bage makronkagerne kun med chokolade? Åh mor, ligesom dem du bagte, da vi var små?”
Amanda fik næsten julelys og glød i øjnene. Hun synes vist ikke helt rabarber-makronkage-versionen mindede nok om barndommens klassiske version?
Hvis der er noget en mor har svært ved at modstå, er det børns listige kage-plagerier.
Især hvis børnene lige er flyttet hjemmefra, så bliver man endnu mere blød og eftergivende. Bare vent, eller måske du kan genkende det? 🙂
I lørdags holdt min datter housewarming i sin nye lejlighed. Selvfølgelig skulle der da bages makronkager til den glædelige begivenhed.
Det var en skøn dag og sikke hun trakterede for os. Vi sluttede dagen af med picnic på stranden og pizza i sommerhuset. En rigtig skøn dag. Jeg bagte kager til strandturen og du kan jo nok næsten gætte, hvad der blev serveret der på strandtæppet?
Makronkager med chokolade – og mandelstykker på toppen, perfekte kager at tage med på tur
Kagerne var en succes – i den grad, hos både gæsterne og Amanda.
Faktisk plagede min fraflyttede datter om at få resterne af kagerne med hjem til sin nye bolig, men slukøret blev hun.
Gæsterne spiste nemlig dem alle – de var en kæmpe succes hos både store og små. Herligt 🙂
Kagerne er rigtig nemme at lave og de vil være et hit på ethvert kagebord.
En oplagt servering hvis du skal have små gæster til kage, servere kage i børnehave, skole eller ja til kollegerne også?
Jeg iler med at bringe dig opskriften på makronkagerne lige her:
Makronmuffins – få en nem opskrift på makronkager med chokolade her
Ingredienser
- 3 æg
- 250 gram sukker
- 1 spsk mandelessens kan erstattes af 100 gram revet marcipan eller Amarettolikør
- 125 gram smeltet smør
- 125 gram hvedemel
- 125 gram knuste makroner ca. ½ pose
- Ca. 150 gram chokolade kan udelades
- En god håndfuld mandler grofthakkede. Kan udelades
Sådan gør du
- Smelt smørret i gryde ell. 20 sekunder i mikrobølgeovnen og lad det afkøle.
- Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt mandelessens
- Rør det smeltede smør i/pisk kun let.
- Sigt hvedemelet i og vend dejen rundt med dejskraber.
- Knus makronerne og rør dem i. Makronerne knuses nemmest i en plasticpose.
- Hak chokoladen groft og tilsæt.
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Læg ca. 1 spsk dej i hver papirmuffinform
- Der bliver ca. 20 muffins af denne portion.
- Hak mandlerne groft og drys på toppen (mandlerne kan også vendes i dejen)
- Bag muffins'ene ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft.
- Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.
- Kagerne kan nydes lune, men smager også godt afkølede. De bliver knasende sprøde, når de er helt kolde.
- Opbevares i tætsluttende kagedåse. De kan holde sig i flere dage og bliver de for tørre, kan de lunes 10 sekunder i mikrobølgeovnen.
Noter
Lækre sprøde muffins med makroner og chokolade – små nemme hurtige kager
Køb en pose makroner, så har du til to forskellige slags makronmuffins.
Makronmuffins’ene med rabarber er altså et hit. De kan også sagtens laves med hindbær, brombær, jordbær, ribs, blåbær eller stikkelsbær måske?Jeg dryssede mandler på toppen og det var et hit, men du kan også fint udelade mandlerne. Du bestemmer 🙂
Totalt lækre, små makronmuffins – som alle vil kunne lide.
Nemme, hurtige kager der er perfekte at tage med på stranden, på skovturen, på jobbet eller på besøg hos dine fraflyttede store børn?
Måske jeg skulle bage en ny portion til min søde Amanda?
Så har moren jo også en anledning til lige at stikke forbi? Kagestrategi er vist ikke en helt skidt strategi? 😉
Få flere lækre opskrifter på lækre makronkager og makronmuffins her:
1.
2.
3.
4.
5.
Hej Gitte. Jeg har bagt disse makronkager med mini smarties, men de ender i bunden af kagerne. Kan man undgå det?
Hej Gitte, tak for en god blogg, jeg er hyppigt der inde og kigge, meen jeg mangler en side hvor man kan gemme sine opskrifter, jeg syntes det er svært at huske hvilken opskrift var det nu jeg kiggede på og vil bage, en side hvor man gemmer dine opskrifter som er favorit hos den enkle bruger. Håber på svar☺
Ved godt at jeg er lidt sent ude, men ville aldrig anbefale de her kager til en nøddeallergiker, for makroner er lavet af mandler, såååå…. Men de smager super godt
Hejsa, Jeg kunne virkelig godt tænke mig at bage disse kager, hvilken størrelse muffin form skal jeg bruge?
Var det ikke tvebakker, man brugte, dengang i 80’erne – og derfor et godt skvæt mandelessens til!
Mange hilsner fra
Mon det ikke er OK at fryse disse små makronkager?