Sunde rabarbermuffins – her får du en god nem opskrift på nemme fedtfattige muffins med rabarber.
Kan hun da blive ved med at skrive om rabarber?
Jep kilden er uudtømmelig, ihvertfald så længe jeg har rabarber i haven – eller i fryseren. 🙂
Denne gang har jeg prøvet at bage sunde rabarbermuffins. De er ihvertfald et lidt sundere kage alternativ, fedtfattige og med mindre sukker.

Muffins’ene er nemme at lave og kan fint fungere som et sundere sødt mellemmåltid også.
Rabarbermuffinsene er svampede og lækre. Jeg har reduceret fedtstoffet og brugt græsk yoghurt i stedet.
Det kan man sagtens og det er altså bare et hit at bage med græsk yoghurt.
Du kan sagtens bruge andre surmælksprodukter f.eks. alm. yoghurt, tykmælk, ymer, ylette ell. lign. i stedet for.Har du ikke lige rabarber på lager, kan muffins’ene bages med al anden frugt eller andre bær også.
Brug bare hvad du har og hvad der er sæson for lige nu.Opskriften får du lige her. Den er nem og dejen tager kun få minutter at lave.
Sunde rabarbermuffins – fedtfattige muffins med rabarber
Ingredienser
- 1 æg
- 125 gram sukker
- 2 tsk. vanillesukker
- 25 gram smeltet smør
- 1½ dl. græsk yoghurt yoghurt/vanilje cheasy/tykmælk/ymer/kærnemælk kan bruges i stedet for
- 225 gram mel
- 2 tsk. bagepulver
- 300 gram rabarber skåret i ½-1 cm stykker eller andre bær/frugt
- Drys: Rørsukker eller perlesukker almindeligt sukker kan bruges
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker til æggesnaps. Tilsæt vanillesukker, smeltet smør og græsk yoghurt ell. lign. Rør godt.
- Tilsæt mel iblandet bagepulver. Vend nu kun dejen rundt med en dejskraber
- Vask og rens rabarberne og skær dem i stykker på ½-1 cm.
- Vend rabarberstykkerne i dejen
- Fyld dejen i muffinsforme af papir eller silicone. Formene skal kun fyldes 2/3. Drys med rørsukker eller perlesukker.
- Bag muffinsene ca. 15 minutter ved 175 grader varmluft.
- Muffins'ene er færdige, når de er sprøde, gyldne og gennembagte
Noter
Lækre, svampede, syrligt, søde rabarbermuffins – fedtfattige og med mindre sukker
Det er denne opskrift på fedtfattig brombærtærte, jeg har brugt som ide. Her har jeg bare bagt kagerne med som muffins og med rabarber i stedet for.
En genial opskrift, jeg har fundet på dér, hvis jeg selv skal sige det 🙂 Bare brug den frugt/de bær, der er i sæson.
Du kan tro, at det er nogle skønne sunde rabarbermuffins. Saftige, svampede og lækre.
Tænk, at 16 muffins kan laves med kun 25 gram smør? Surmælksprodukter er bare genialt i bagværk.
Det gør kagerne lidt sundere, når du kan spare på fedtstoffet.
Dejligt også at kager og brød bliver ekstra svampede og saftige.
Jeg snuppede en rabarbermuffin til min aftente og uhm – en lækkerbisken.
En frisk, syrlig, sød og helt perfekt lille muffin. En lidt sundere kage. Helt perfekt, hvis du gerne vil “synde” men alligevel gerne vil reducere lidt på kalorierne.
Prøv også disse rabarbermuffins, der også er lidt sundere end traditionelle muffins.
Skal du kun bruge en lille portion, kan du også bage rabarbermuffins i airfryer.
God fornøjelse med dine rabarbermuffins 🙂
Hvis du gerne vil se flere opskrifter med rabarber, så klik her
Prøv også disse muffins med rabarber:
1.
2.
3.
4.
5.
6.