Næsgårdmarked. I dag kommer du med på tur.

Hvis du er til kunsthåndværk og brugskunst, så kommer der et ret så begejstret indlæg til dig fra turisten på Djursland.

Hvis du følger bloggen trofast, vil du vide at jeg elsker keramik og flot brugskunst. I dag har jeg været i himmerige!

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Jeg er bare SÅ glad for at jeg tilfældigvis læste på Instagram, at der på Djursland blev afholdt det årlige Næsgårdmarked denne weekend.

Det lød som et virkelig spændende sted, som var et besøg værd. Jeg spurgte straks min søde sommerhusnabo om hun ville med, da vi begge deler samme passion for keramik og smukke ting.

Hun var klar og vi susede straks afsted mod Grenå.

Næsgårdmarked afholdes på en stor slægtsgård udenfor Grenå (v. Enslev). Så vidt vi kunne få oplyst, afholdes det den 3. weekend i juli hvert år.

Det var derfor lige på et hængende hår, at vi fik nys om markedet i dag søndag. Tænk hvis vi havde misset det!

Vi er helt “høje” efter vores besøg, og tilbragte mange timer det skønne sted. Der var alt hvad hjertet kunne begære.

80 udstillere fra nær og fjern, og særligt mange lokale, fremviste og solgte alle deres fine hjemmeproducerede ting.

Der var SÅ meget smukt keramik, glaskunst, fine vævede ting, filtede ting, ravboder, garnboder, pileflet, malede sten, knivmagere, smykker i sølv og natursten, Der var også lokale delikatesser, madbod, lækkert hjemmebag, italiensk is og god kaffe.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Ej jamen jeg mener virkelig at jeg/vi kom i himmerige!

Vi var kørt afsted uden ægtefæller og det var en bevidst god strategi. Vi har søde tålmodige mænd begge to, men SÅ tålmodige, at de ville have lyst til at være 4 timer på et marked, tvivler jeg nu alligevel på de ville være. 😀

På gårdspladsen kunne man dog nyde kolde fadøl fra Ebeltoft Gårdbryggeri, så mon ikke de ville elske dagen alligevel.

Der var faktisk også mange stande for mænd. De mænd vi så på markedet, så ihvertfald ud til at hygge sig meget.  🙂

Vi nød at kunne lunte rundt i eget tempo og sludre med udstillerne. Alle var bare så søde, glade og engagerede og ville så gerne fortælle om deres håndværk.

Virkelig ildsjæle, der lyste op, når de berettede om deres yndlingshobby.

En sød keramiker, hvis bod vi besøgte flere gange, sagde: “Da jeg blev pensionist, skulle jeg jo finde på et eller andet og jeg er bare så glad for at jeg kastede mig over keramikken”.

En anden udstiller fortalte levende om hvordan man laver glasperler – helt ned i nørdede detaljer og pludselig fik det en masse mennesker til at stoppe op og lytte med.

Det var bare vildt dygtige mennesker, der havde de forskellige stande.

Selvom jeg jo egentlig har praktiseret “Buy nothing” længe, og været rimeligt stolt af det, så gik det totalt galt for mig i dag, men på den fede måde! 😀

Alle de ting jeg købte, er der lagt liv og sjæl i. Jeg vil mindes den dejlige dag og de gode snakke, med de gæve folk der havde fremstillet de fine sager.

Nederst i dette indlæg kan du se mine kup. Vi begrænsede os endda. Vi kunne have købt meget mere! Åh alle de smukke mohair-sweatre jeg forelskede mig i!

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Næsgård er en stor 4 længet gård, så selvom der var virkelig mange mennesker, så virkede der slet ikke proppet og trangt.

Der var plads til en masse biler på marken. Det er fordelen ved at besøge et marked langt ude på landet. 🙂

Der var en rigtig god akustik i de fint istandsatte ladebygninger, så det føltes ikke larmende, heller ikke selvom vi var virkelig mange mennesker samlet. Man fordelte sig på mange kvadratmeter, i de flotte omgivelser.

Ej hvor var det bare skønt at gå rundt og beundre alle de fine ting.

Vi fik en masse visitkort med hjem fra udstillerne og jeg er da helt sikker på, at vi sagtens kunne få lyst til at besøge nogle af udstillerne igen, inden næste års Næsgårdmarked.Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Vi lagde en slagplan inden.

Vi ville se udstillingerne i laderne først og så tage en frokost. Herefter tage sidste etape, og besøge udstillerne på gårdspladsen, før vi ville prøve den italienske is og den gode KAMA kaffe fra Grenå.

Ej jamen det var virkelig som at komme i himlen for mig. Jeg kan love dig for, at ellers så nærige mig, flottede mig og købte mange fine ting.

Jeg vil bare så gerne støtte gode mennesker, der laver fine ting og som giver en en lille historie og fortælling med i købet.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Jeg er vild med at købe unika-ting, for de har bare så meget historie og der er lagt så meget sjæl og personlighed i.

Alle de ting unika ting jeg har købt igennem tiden, både brugskunst og kunsthåndværk, kan jeg huske hvor jeg har købt. Jeg kan næsten sætte ansigt på “producenten”, og altid huske den stemning jeg var i.

Mine keramik krus bruger jeg hver dag.

Når jeg sidder ved computeren med te i koppen, så sidder jeg mange timer og beundrer de fine keramikkrus, og jegvskifter hver dag. Det er jo derfor jeg er nødt til at have mange! 😀 Mine nye keramikskatte ved jeg bare at jeg kommer til at sætte SÅ stor pris på i årene fremover.  🙂

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Vi startede turen i laderne og inden der var gået 2 minutter, havde vi allerede tastet det første beløb ind på mobilepay. Så smart med mobil-betaling, kontanter havde vi nemlig ingen af.

Den første bod, var den fineste strikkebod der solgte fine pandebånd, halsedisser og punge.

Jeg købte en fin halsedisse, som kan bruges under cykelhjelmen også. Sådan en har jeg altid manglet, når jeg cykler i iskulde om vinteren. Se lige hvor fin den er.

Jeg købte også 2 små fine strikkede tasker, simpelthen bare fordi de var så søde. Er det ikke også argument nok? 😀

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland  Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Se lige nogle fine filtting i ramme nedenfor. Min underbevidsthed begyndte straks at fortælle mig, at jeg jo faktisk også altid har manglet sådan en fin ramme med filtfugle til væggen.

Når først ens “buy nothing” er sat på pause, kan det virkelig godt gå helt amok og begynde at gribe om sig!

Heldigvis kunne jeg godt styre mig og jeg købte slet ikke alt det jeg forelskede mig i.

Priserne var absolut rimelige. Fine keramikkrus for 200 kr og de fine strikkede små tasker til 25 kr. Ej altså, er der noget at syge til at jeg blev fristet?

Se da også lige noget finurlig keramik her. Er disse små ænder ikke bare komplet uimodståelige?

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Jeg har bare et eller andet med prikket keramik og det ved min veninde godt. Hun kunne nærmest forudsige ved hvilken stand jeg ville “falde i”. Hun kender mig vist for godt.  😀

Da vi nåede denne bod med prikkede ting, så var der ikke 10 vilde heste der kunne styre mig. Se lige et fint prikket krus jeg købte. Jeg elsker det allerede! Det er fint lyseblåt indeni. Wow! Jeg mener at den dygtige keramiker hed “Krukkeriet” fra Silkeborg.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland   Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

 

Her ser du fine glasting i ramme. Altså så glade farver og så mange detaljer og du ser også mere glad keramik i glade farver.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland  Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland  Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Wow – se lige! Vi snakkede med en glaskunstner, der havde lavet et skakbord i glas! Så fint det var!

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Hun fortalte hvordan hun havde fået ideen til at “udsmykke” en tiloversbleven skammel hjemmefra sit køkken.

Ej jamen så kreative dygtige folk med så mange fine ideer!

Man bliver sulten af shopping! Der blev sendt gode maddufte fra laden, hvor der var den hyggeligste stemning.

Fritlagte bjælker og svaler der fløj rundt oppe ved tagryggen, helt upåvirkede af al den festivitas og de mange mennesker.

Det var jo ikke en helt almindelig dag på Næsgård, men der skal åbenbart mere til at holde svalerne væk fra deres svalereder. 🙂

I madboderne serveredes der en lækker frokost bl.a. en platte med salat og en meget populær oksepølse.

Vi nøjedes med salaten og du kan se den på billedet her.

Det var en lækker pastasalat med pesto, peberfrugt og syltede rødløg. Der var også marinerede gulerødder i? Uhm og ristede kerner på toppen.

Vi nød maden, imens vi sad og drøftede hvordan den fine salat mon var lavet. Vi ville nemlig så gerne også kunne lave den selv! Der var lækkert madbrød til og den skønneste aioli – haps en lækker frokost for kun 40 kr!

Boderne var super hyggelige og menneskene bag disken var så søde, venlige og overskudsagtige.

Selvom der var kø, ventede vi ikke mange minutter. Der var smil og ingen stress. Så god en stemning og det var der faktisk også i alle boderne, uanset hvor vi gik

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Efter frokost gik vi rundt på gårdspladsen og besøgte udstillerne udenfor. Vi måtte også lige genbesøge en af de keramikere, vi allerede havde besøgt. Min søde veninde var altså bare NØDT til at købe noget keramik, hun ellers var gået forbi.

Man fortryder kun alt det man ikke gør, blev vi enige om. Keramikken var imellemtiden blevet nedsat i pris, så hun gjorde nogle gode kup.

Vi gik tilbage til laden og besøgte den italienske bod, hvor man kunne købe gode olier, pølser og pasta i lange baner. Der var et særtilbud med 5 poser pasta for 100 kr og vi købte mange sjove pastatyper med hjem.

NæsNæsgårdmarked - kunstværkværk på Djurslandgaardmarked - kunstværkværk på Djursland

Mon ikke du har en del pastaopskrifter i vente på bloggen?

Du kan glæde dig til sort pasta farvet med blæksprutte blæk bl.a. Der var også flere af poserne, vi faktisk ikke helt hvad er. Hvor bliver det spændende at eksperimentere med i køkkenet. Mon ikke jeg kan bruge Google translate, så jeg kan læse mere om de spændende pasta produkter. Spændende at prøve noget nyt. 🙂

Her kan du se nogle af alle mine pastakup. 20 kr pr. pose er slet ikke dyrt, for god italiensk specialimporteret pasta.

Det er jo tæt på at en almindelig pose pasta fra supermarkedet også kan koste den sum, ihvertfald i disse tider og hvis den ikke er på tilbud.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Nu var det tid til god kaffe og kage.

Den dejligeste italienske is, der er let og ikke så flødetung, som dansk is. Vi spiste stracciatella, kirsebær og jordbæris. Wow hvor den smagte!

Den lokale KAMA kaffe var så god, at min veninde hentede en ekstra kaffe kop. Hun syntes da også lige at vi skulle prøve den gode drømmekage og citronkage.

Sådan det det til, at vi fik både is og kage til vores eftermiddagskaffe. Heldige os. Der gik også en del timer før vi blev sultne igen 😀

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland   Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Vi ankom til Næsgårdmarkedet kl. 10.30 og var først hjemme i sommerhusene igen kl. 16.00. Den allerbedste dag, hvor timerne bare smuttede afsted.

Det eneste ærgerlige er, at vi nu skal vente et helt år, til der er Næsgårdmarked igen. Godt at vi nu har opdaget, at markedet findes. Du kan tro, at vi allerede har plottet datoen ind næste år.

Jeg tænkte derfor straks på at skrive et blogindlæg om det skønne marked, så du og alle læserne her på bloggen, måske kan blive inpireret til en tur?

Kunsthåndværkmarkeds-influencer vil jeg sørme da gerne være 😀

Det næste Næsgårdmarked bliver i weekenden d. 22.-23. juli 2023 og i de kommende år, den 3. weekend i juli?

Følg Næsgårdmarked på Facebook, så kan du få præcis info. Tjek også gårdens hjemmeside for nærmere info, hvis du er interesseret i at besøge det dejlige marked.

Min veninde og jeg har allerede aftalt at vi nu hermed har startet en ny tradition. Vi SKAL bare besøge Næsgårdmarked sammen hvert år fremover.

Trætte, mætte og glade og fyldt med en masse gode indtryk.

Se lige hvor fyldt bilens bagagerum var, på hjemturen.Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Vi besøgte markedet tæt på lukketid, så søde flinke blomsterpiger fra blomsterboden solgte ud af deres blomster med klækkelig rabat. Alle de gode sager vi fik købt!

Jeg er vokset op i Grenå og mødte faktisk både gamle skolekammerater, gamle gymnasiekammerater, gamle kolleger og bekendte fra Randers.

Jeg blev også genkendt som “Bagenørd” flere gange. “Ej der kommer da hende bagerdamen” og “Hej Bagenørd” var der nogle der sagde og det var super hyggeligt. Flere har i eftermiddag skrevet til mig, at de har set mig på markedet.

Vildt nok alligevel, at lille mig bliver genkendt sådan ude i byen – men hvor er det bare søde mennesker jeg møder på min vej. Heldige mig. Så hyggeligt! 🙂

Her nedenfor kan du se alle mine nyindkøbte skatte – lige krydret med lidt ord. Desværre kan jeg ikke lige umiddelbart huske hvad de forskellige producenter hed. Jeg er kommet til at blande alle mine visitkort sammen, ups! His du er interesseret i nogle af de fine ting, så kan jeg kun sige:

Besøg Næsgårdmarked næste år, de fleste udstillere fortalte at de kom igen, så der kan det jo være at vi mødes?

Det var virkelig en dejlig dag. Sådan en dag man bare husker altid. Sikke en skøn stemning, atmosfære og godt håndværk. Totalt lige mig – og min veninde og dig også. er jeg sikker på.

Hermed en kæmpe stor anbefaling til dig. Hold lige øje med det næste Næsgårdmarked. Jeg er sikker på at du vil blive lige så vild med at besøge det, som jeg.

Evt. “buy nothing” må så lige sættes på pause en stund. Alle disse skatte er dog i kategorien “livsnødvendigheder”, synes jeg. Så må man godt afvige fra reglen 🙂

Se alle mine nyindkøbte skatte her:Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Ej se lige – fine nye prikkede krus, med så flotte blå prikker. Jeg er solgt og har skam allerede fået plads til dem i mine overfyldte skabe.

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Se lige en fin taske, en sød dame har syet af stof fra Spanien (mener jeg det var).

Den var bare så flot lavet, at jeg var nød ttil at købe den, selvom jeg egentlig ikke mangler en taske. Ups <3 165 kr – et fund for de penge. Den bliver jeg glad for. 🙂

Se lige – nogle fine keramikvaser, der var lavet af den sødeste ældre keramikerdame fra Beder. Hvor er hun bare dygtig!

Jeg købte 2 sæt. 1 i klar grønt og 1 i lys mintfarvet. Ih altså – nu har jeg vist også vaser nok i sommerhuset 🙂

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Den høje vase er lavet efter inspiration fra en Butternut squash og det kan man jo godt se. Så skægt fundet på.  🙂

Den vase skal Amanda have. Jeg har spurgt Mikkel, om han vil have den anden runde vase. Han synes dog, at ham og kæresten har vaser nok.  Ej jamen det forstår hans mor jo slet ikke. Hvordan kan man have vaser nok?? 😀

Jeg fik også købt nogle fine hjemmelavede hårelastikker, og den fineste hæklede brødkurv. Jeg glæder mig at bage boller og dele billeder med boller i den fine brødkurv.Ej så flot den er!

Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland  Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Ej og så skal du da lige se mit nye yndlingskrus. Det er jeg allerede super glad for. Jeg glæder mig til at drikke morgenkaffe af det i morgen tidlig. Næsgårdmarked - kunstværkværk på Djursland

Sikke en dejlig dag.

Nogen vil sige, at det gør en lykkelig at købe ting, men det er faktisk slet ikke købeiveren, der gjorde mig allermest lykkelig idag.

Det var simpelthen den kærlighed til deres fag,  man kunne mærke strømme fra de dygtige ildsjæle på markedet. Man fornemmede også tydeligt, at det var et rart sted, at være udstiller. Det sammenhold der opstår omkring sådan en weekend på gården.

Flere udstillere gav udtryk for, at Coronatiden har været hård for kunstnerne. Tænk bare at sidde isolerede derhjemme og “nørkle” med deres ting, uden at kunne hverken møde mennesker eller få solgt/få anerkendelse for deres arbejde.

Så godt at weekendens Næsgårdmarked var en succes. Den var meget velbesøgt og jeg er sikker på at mange af os kommer igen næste år.

Hermed lige en kæmpe anbefaling til dig.

Måske du lige skulle sætte kryds i kalenderen til næste år?

Øv også at jeg ikke hørte om markedet i går, så kunne jeg have nået at tippe dig, så du også kunne have besøgt stedet i dag.

Vi må glæde os til næste år. Mon ikke også at jeg/vi kommer til at sætte mit “Buy nothing” på pause igen? Nu har jeg jo et år at spare op i  😀

Mange hilsner en glad Gitte


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.