Nem cheesecake med rabarber. Her får du opskriften på en skøn nem dessert – nemlig cheesecake glas med rabarber kompot og crumble drys.
Jeg elsker bare de nemme hurtige desserter. I dag får du opskriften på endnu én. Nemlig en dejlig lille ostekage, du kan lave på ingen tid.
Rabarber sæsonen er lang – og jeg trækker/plukker gerne rabarber fra maj til frosten kommer. Skønt med en lang rabarbersæson.
Her skal du bare bruge en lille smule rabarberkompot, og den kan laves nemt og hurtigt i mikroovn.
Desserten er nem at lave. Nedenfor får du inspiration til hvad du kan lave desserten med, hvis du ikke skulle have rabarber i haven. Du får også tips til andet drys.
En skøn dessert, du kan glæde dig til at lave og til at smage. Prøv den til gæster eller til din familie? Den kan være klar på ½ time og kan laves helt uden husblas.
Allerførst opskriften. Den kommer til dig lige her:
Nem cheesecake med rabarber & crumble drys – nem opskrift
Ingredienser
Cheesecake:
- 100 gram flødeost neutral (Buko/Philadelphia el. lign.) Mascarponeost kan også bruges
- 1½ dl fløde piskefløde eller Cremefine
- 2-3 tsk vaniljesukker smag til
- 2-3 tsk citronsaft smag til
Topping og drys:
- .2-3 spsk rabarberkompot kan erstattes med anden kompot af f.eks. bær eller anden frugt: jordbær, hindbær, brombær, æbler, pærer?
- 3-4 spsk crumble drys kan erstattes med knust Bastogne, kammerjunker, kammerjunker?
Sådan gør du
- Pisk flødeost og fløde til en dejlig flødeostecreme. Smag til med citronsaft og vaniljesukker. Fordel lidt crumble drys i bunden af 4 små dessertglas og fordel flødecremen herpå.
- Stil de små cheesecakes til afkøling i køleskab, gerne 15-30 min. Kan også køles hurtigt på 10-15 minutter i fryser. Top med lidt rabarberkompot el. lign. og drys med lidt crumble drys på toppen lige før servering
Noter
En meget nem dessert med flødesostecreme og rabarberkompot og crumble crunch drys
Flødecremen er let og luftig og smager diskret af både vanilje og citron. En lækker dessert, du sagtens kan variere med anden topping.
Kan desserten laves med andet end rabarber?
Jeps. Hvis du ikke har rarbarber i haven længere, kan det jo være du har en smule jordbærkompot på lager? Det kan også være hindbærcoulis, eller æblekompot med kanel måske? Brombærkompot kunne det også være?
Bare brug hvad du har. Kun fantasien sætter grænser tænker jeg.
Kan crumble drys erstattes med andet?
Som knas i desserten brugte jeg denne nemme crumble drys. Den er nem, hurtig og billig at lave. Drysset kan du erstatte med f.eks. knust digestive, knuste kammerjunkere eller knust Bastogne måske?
Genialt med de små ostekager, man kan lave helt uden husblas.
Jeg serverer gerne disse ostekager i glas, da man ikke kan skære stykker fint ud. Hvis du gerne vil se opskriften på en ostekage med husblas, så kig her.
Fordelen ved at lave cheesecake uden husblas, er helt klart at det er meget nemmere og hurtigere at lave desserten.
Du skal ikke vente på at cremen tykner, så en meget nem dessert, til dig der en utålmodig sjæl, der ikke kan vente (som jeg).:-)
Rigtig god fornøjelse med den skønne dessert.
På nogetiovnen.dk har jeg samlet en masse opskrifter på desserter i glas her. Du kan også se et lille udvalg nedenfor:
Få flere gode nemme opskrifter på cheesecake i glas her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.