Nutella lagkage – her får du en god opskrift på en nem chokoladelagkage med Nutella flødeskum, jordbærsyltetøj og jordbær.
Tænk at man kan lave så lækker en lagkage på få minutter!
Jeg lavede lagkagen til min mands fødselsdag og sikke en succes. Vi nød kagen en dejlig sommerdag i haven. Totalt vellykket fødselsdagskage.
Nutella lagkagen er en rigtig god og enkel dessertkage, som både børn og voksne vil elske.
Jeg snød lidt og brugte færdige lagkagebunde, pisket flødeskum, Nutella og friske jordbær til pynt. Voila! Lagkage på ingen tid.
Du kan selvfølgelig sagtens bage lagkagebundene selv. Få opskriften på en lys variant og en chokolade lagkagebunde her.
Her kan du se lagkagen indeni. Skøn kage, med luftige bunde.
En skøn lagkage, du kan servere til fødselsdag, sommerfest eller bare til kaffegæster i weekenden.
Chokoladelagkagen smager virkelig godt og ser så festlig ud. Man forstår faktisk slet ikke, at den er så nem og hurtig at lave. Kæmpe succes.
Jordbærrene giver lagkagen et friskt pift og en fin syrlighed til den søde nutellacreme.
Lagkagen smurte jeg også med lidt jordbærsyltetøj imellem lagene og så fordelte jeg også lidt jordbær i skiver på bundene.
Hvad kan du pynte Nutella lagkagen med?
På toppen brugte jeg grofthakket chokolade og blåbær. Det var godt med lidt knas på kagen. Blåbærrene både pyntede og gav også kagen lidt ekstra syrlighed.
Du kan sagtens pynte kagen med andre bær eller anden pynt.
Jordbærlagkagen med chokoladebunde smagte virkelig godt og Nutella i flødeskummet var prikken over i’et.
Hvis du gerne vil lave kagen med jordbær uden Nutella, så prøv at kigge med på denne opskrift. En skøn lagkage, hvor der også er makroner i.
Lagkager kan man lave med alt muligt lækkert fyld. Få mere inspiration nederst i dette indlæg.
Nutella lagkage – nem opskrift på chokoladelagkage
Ingredienser
- 3 chokolade lagkagebunde færdigkøbte eller hjemmelavede
- 6 spsk jordbærsyltetøj kan udelades eller erstattes med anden syltetøj
- 5 dl piskefløde
- 4 spsk Nutella smag til - kan erstattes med anden nøddecreme eller f.eks. knuste marengs rutebiler
- 500 g friske jordbær kan erstattes med f.eks. hindbær, syltede pærer i skiver, blåbær eller banan
- 25-50 gram hakket chokolade kan udelades
- Blåbær kan udelades
Sådan gør du
- Læg en lagkagebund på et fad og smør 3 spsk jordbærsyltetøj på. Skyl og nip jordbærrene og dup dem tørre. Skær halvdelen i skiver og gem resten til pynt. Fordel lidt jordbær i skiver på kagebunden
- Pisk fløden let til skum og vend forsigtigt Nutella i flødeskummet med en dejskraber. Smag dig frem, hvor kraftig en Nutellasmag du ønsker. Smør herefter 1/4 af nutellacremen på den underste kagebund.
- Læg den næste lagkagebund på. Gentag. Smør jordbærsyltetøj på, læg jordbærskiver på og fordel 1/4 af Nutella flødeskum på.
- Slut af med den øverste bund og smør resten af cremen ovenpå og på siderne.
- Skær de sidste jordbær ud i halve/kvarte og pynt lagkagen med dem. Hak chokoladen groft og drys den på toppen. Fordel evt. også blåbær ovenpå. Opbevares på køl. Den kan laves dagen før, men vent med at pynte den.
Noter
Prøv en nem chokolade lagkage med jordbær og Nutella flødeskum
Skal du lave kagen om vinteren, så prøv at lægge lidt bananskiver imellem lagene. En chokoladelagkage med bananer smager nemlig også virkelig godt.
Det er bare skønt, når det er jordbærsæson og her nyder vi allerhelst de danske jordbær. Til denne lagkage brugte jeg dog spanske jordbær, da de danske ikke er klar endnu. De spanske var faktisk rigtigt fine. Dem brugte jeg, imens vi venter på de danske.
Min mand havde været på tur til Færøerne og her havde han købt en pakke lagkagebunde med hjem. Det var disse kagebunde jeg brugte til denne lagkage og de var rigtigt gode. Meget luftige chokoladelagkagebunde.
Måske du kan se at der står lagkøkubotnar på posen her? Med lidt god vilje, kan man jo godt tyde at der står lagkagebunde her.
Her kan du se chokoladelagkagen imens jeg var igang med at samle den. Det er virkelig en nem og hurtig lagkage at lave, især hvis man “snyder” med lagkagebundene.
Man kan dog nemt at bage sine egne lagkagebunde. Det kan f.eks. super nemt, hvis man bruger en rouladebund som lagkagebund.
Skal du bruge lagkage til mange, så prøv f.eks. denne lagkage i bradepande lavet af rouladebunde.
Kan man lave lagkagen med andet end Nutella?
Jeps du kan bruge al anden nøddecreme eller du kan også bruge knuste rutebiler i flødeskummet. Prøv også med hindbærskum eller denne med jordbærcreme.
Mængden af Nutella, du skal bruge, afhænger lidt af hvor kraftig en Nutella smag du synes om. Bare smag til.
Lagkagen trækker mere smag efter nogen tid og den bliver også mørkere i farven. Lagkagen er faktisk næsten endnu bedre dagen efter, men sådan er det jo altid med lagkager.:-)
Skøn Nutella lagkage som vi nød i haven med vores gæster. Den smagte virkelig lækkert til en god kop kaffe. Perfekt med sådan en kage til min mands fødselsdag. Han elsker nemlig chokolade, så det var jo en helt perfekt fødselsdagskage til ham. 🙂
Dagen efter kunne vi nyde de lækre lagkagerester. Uhm – heldige os, med lækker kage 2 dage i træk.
Hvad kan nutella lagkagen serveres til?
Denne Nutella lagkage vil være et hit, hvis du skal bruge en nem lagkage til:
- Fødselsdag
- Studentergilde i haven
- Børnefødselsdag
- Sommerdessert
- Nem dessertkage til gæster
Den må du prøve. Det er virkelig en lækker kage og vi giver kagen vores allerbedste anbefalinger.
Er du vild med lagkager? Så kan du finde inspiration i bloggens lagkage kategori her.
Prøv også en lagkage med æbler, med pandekager eller rabarber. Du kunne også prøve den sønderjyske lagkage med rugbrød.
Få flere opskrifter på lagkager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.