Okseculotte i ovn – uhm her får du opskriften på en saftig og lækker culottesteg stegt i ovnen. Kan også tilberedes på grill eller i airfryer.
Skal I spise en god oksesteg til nytår eller en anden festlig anledning? Så får du her opskriften på en saftig rosa okseculotte.
Du får tips til både kernetemperatur og stegetid.
Vi var heldige at finde en lækker oksesteg til nedsat pris og en okseculotte er altså bare lækkert oksekød.
Normalt så langtidssteger jeg gerne oksekød – få f.eks. en god opskrift her. Den okseculotte, du skal høre om i dag, er stegt efter slagterens anvisninger på pakken. En nem og hurtig på at stege oksesteg på.
En virkelig lækker mør oksesteg, stegt på under 1 time. Nogle gange er det dejligt, at man ikke behøver vente længe på maden.
Vi spiste den lækre okseculotte til bønner med bacon og lækre flødekartofler. Nytårsmenuen sidste år og næsten også den vi skal have i år. En sikker vinder, der aldrig slår fejl.
Jeg forbrunede oksestegen i vores gode Scanpan bradepande, som både kan bruges på komfur og i ovn.
Smart at man lige kan sætte oksestegen i ovnen bagefter og lade den stege færdig i samme pande. Du kan sagtens bruge en almindelig pande også. Måske din også kan sættes i ovnen?
Stegen kan også forbrunes i ovnen. Bare følg anvisningerne i min opskrift nedenfor.
Husk at krydre stegen godt og læg gerne smør i skiver på toppen, under stegningen. Så bliver stegen nemlig saftigst og bedst.
Læg gerne f.eks. rosmarinkviste ved, det giver også en god smag. Du kan også stikke hvidløgsfed ind i kødet, eller gnide stegen med hvidløg.
En okseculotte kan du også grille. Få en god nem opskrift her.
Opskriften på okseculottestegen er nen og du får den lige her:
Okseculotte i ovn – rosa & lækker – få opskrift hér
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 okseculotte min vejede 1,9 kg. cuvettesteg, oksehøjreb ell. f.eks. ribeye steg kan også bruges
- salt, peber
- 30 gram smør ca.
- 1-2 dl vand
Sådan gør du
- Rids stegens fedtkant. Krydr godt med salt og peber. Brun stegen med fedtkanten nederst ved høj varme på en stegepande/ bradepande, der også kan bruges i ovnen. Kan også forbrunes i ovnen 10 minutter v. 225 grader
- Krydr evt. stegen lidt ekstra med salt og peber og evt. smør på toppen og evt. rosmarinkviste. Hæld lidt vand ved og steg den nu ca. 45-60 minutter v. 150 grader gr. varmluft (175 gr. alm. ovn) til kernetemperatur på ca. 58-60 gr. - rosa
- Stegetiden afhænger af størrelsen på din steg. Hæld stegeskyen fra og gem den til sauce. Lad nu stegen hvile 10-15 minutter. Vær obs på at kernetemperaturen stiger lidt i hviletiden.
- Stegeskyen kan du jævne med fløde til en lækker flødesovs. Tilsæt evt. kulør og smag evt. saucen til med rødvin eller lidt tyttebærsyltetøj. Servér okseculottestegen med f.eks. flødekartofler og bønner i baconsvøb.
- Skær stegen ud i tynde skiver, fra stegens spids, på tværs af fibrene. Vend stegen, når du er halvvejs.
Noter
Opskriften kan bruges til: Marineret okseculotte, Cuvettesteg, rib eyesteg, oksehøjreb.
Kan laves med hvidløg som her. Kan også tilberedes i airfryer eller på grill.Kernetemperatur for oksekød:
Rød: 55-57 Rosa: 57-59 grader Medium: 60-63 grader Gennemstegt: 64-66° graderEn saftig og lækker rosastegt culottestegt – stegt nemt og hurtigt i ovn eller på grill.
En fornem menu! Sikke en mør og saftig oksesteg. Den var et kæmpe hit herhjemme.
Faktisk spiste vi den nytårsaften sidste år, men det er først nu jeg får skrevet opskriften. Lige på høje tid. 🙂
Du kan bruge flere slags udskæringer til opskriften: Cuvettesteg, ribeyesteg, oksehøjreb.
Hvilken kernetemperatur skal en okseculotte have?
Denne steg stegte jeg til den havde en kernetemperatur på 58-60 grader. Den var rosa/mediumstegt, som du kan se på billederne.
Rødt kød: 55-57 grader Rosa: 57-59 grader Medium: 60-63 grader Gennemstegt: 64-66° grader.
Hvis du dækker stegen til, imens den hviler, fortsætter stegningen og kernetemperaturen vil stige. Bare lige en obs’er til dig.
Hold øje og brug stegetermometer. Tag gerne din steg ud i god tid, så du ikke risikerer den får for meget.
En okseculotte kan også tilberedes på grill eller i airfryer.
Du kan også tilberede stegen i din stegeso? Uhm sådan en Römertopf steg bliver altså også god.
Skal du kun tilberede en lille steg, så steg den gerne i airfryer.
Hvis du skal tilberede ovnkartofler alligevel, er det nok billigere i strøm, at tilberede stegen i din store ovn.
En marineret okseculotte smager også godt – få en god opskrift på marinade her.
Få flere ideer til hvordan du kan stege din culottesteg her – jeg har flere lækre opskrifter til dig:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.