Opskrifter med butterdej. Her får du en liste med lækre retter, kager og desserter du kan lave med færdig butterdej. Butterdej med fyld af alle slags.
Det er så nemt at købe en rulle butterdej i supermarkedet. Jeg køber dem tit fersk, men de kan også købes på frost.
Hvad er butterdej og hvad kan man bruge butterdej til?
Butterdej kaldes også for “puff pastry” og det er nemlig lige hvad det er. Dejen bliver sprød og “puffet” , når den bages i ovnen.
Butterdejstærter med æble og kanel
Der er meget smør i smagen, og det er med til at give den søde lidt salte smag. Sprød butterdej smuldrer let i små flager, lidt a la wienerbrød.
Butterdej kan du bruge til så mange lækre retter, både til de søde og det salte køkken. Du får en masse gode ideer fra mig her.
Asparges i butterdej
Dejen er nem og hurtig at trylle lækre snacks eller kager med. Den færdige dej, kan tit bare rulles ud på det bagepapir der følger med i rullen. Nemmere bliver det ikke.
Du kan lave så mange lækre ting med butterdej. Tærter, snacks, hapsere, butterdejsstænger, butterdejspakker, pølsehorn, butterdejshapsere.
Lækkerierne kan du bruge som forret, frokost, snacks, appetizers eller som kager og desserter på buffet eller kageborde.
Efterhånden har jeg fået skrevet en hel del opskrifter med butterdej på nogetiovnen.dk. Nu har jeg samlet alle opskrifterne til dig ét sted.
Hvis du lige har en rulle butterdej i køleskabet, så får du her inspiration til hvad du kan bruge butterdejen til.
Allerførst får du en liste over opskrifter med butterdej til det salte køkken og herefter en liste til det søde køkken.
Listen bliver løbende udbygget, så bare hold lidt øje med den.
Jeg har endnu til gode at lave butterdej selv.
Har ikke helt den store tålmodighed til at rulle smørlag ind, så dejen bliver perfekt, men det skal da prøves engang.
Lige hér springer jeg over hvor gærdet er lavest og køber gerne rullerne. Du finder dem på køl i langt de fleste supermarkeder.
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier.
Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar.
Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.