Påske cookies. Uhm her får du opskriften på nogle sprøde og lækre cookies med påskeæg.
Faktisk er opskriften en rigtig god cookie grundopskrift, som du kan bruge til alle mulige andre slags cookies.
Du kan blande andre lækkerier i kagedejen, nødder, chokolade, Daim, skumfiduser, pebermyntebolcher til jul måske?
Jeg havde nogle chokolade påskeæg, der passede perfekt til kagerne. Små chokoladeæg, jeg “kvaste”, ved at banke på dem med en grydeske. De små påske blev blev basis som fyld/topping på kagerne.Påskeæggene var fint farvede, så de pyntede på kagerne. Se om du kan finde nogle i din butik. Jeg tænker at marcipan æg også vil kunne bruges?
Hvis ikke du kan finde påske lækkerier til kagerne, så kan de selvfølgelig sagtens også bare pyntes med almindeligt chokolade, måske Daim?
Det er nogle lækre cookies – også uden påskeæg. 🙂
Kagedejen er rigtig nem at røre sammen. Den kan fint røres bare med ske. Småkager klar på et kvartér!
Jeg har brugt brun farin og sirup til dejen. Det både søder godt og giver småkagerne en særlig god krydret smag.
Almindeligt sukker kan selvfølgelig også sagtens bruges.
Ingredienslisten er kort og måske du har alle ingredienserne i dine køkkenskabe? Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Påske cookies med påskeæg – få en god, nem oprskrift på småkager til påske her
Ingredienser
- 100 gram smør smeltet
- 100 gram sukker
- 80 gram brun farin kan erstattes med rørsukker eller alm. sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 1 æg
- 175 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2 spsk sirup lys ell. mørk kan bruges. Kan erstattes med f.eks. appelsinsaft/ Bailey/ kaffe
- 75 gram påskeæg knuste/skåret i små stykker. Eller så mange påskeæg du har. Kan erstattes med f.eks. nødder/chokolade eller andet guf
Sådan gør du
- Smelt smørret i mikrovn eller gryde. Lad det køle lidt af. Bland sukker/brun farin og vaniljesukker i en skål. Rør smørret og og tilsæt ægget
- Bland hvedemel med bagepulver og rør det i dejen, sammen med sirup. Dejen kan sagtens røres bare med ske.
- Skær påskeæggene i små stykker - eller put dem i en pose og "bank" på dem med en grydeske, til de knuses i grove stykker
- Sæt cookies på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg brugte 2 teskeer. Jeg fik 30 småkager af denne portion. Fordel lidt knust påskeæg på hver cookie og tryk fyldet lidt ned i dejen
- Bag kagerne ca. 8-9 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde
- Er kagerne for bløde efter afkøling, kan de bages nogle minutter igen. Opbevares i tætsluttende kagedåse. Holdbarhed 1-2 uger
Noter
Sirup kan erstattes med appelsinsaft, kaffe, Baileys?
Småkagerne kan holde sig ca. 1-2 uger i tætsluttende kagedåse. Kagerne er fryseegnede
Nemme påske småkager med påskeæg – sprøde og bløde i midten. Helt perfekte cookies til påske – kan røres uden elpisker
Sikke nogle lækre småkager! De smagte rigtigt godt og var helt perfekte i konsistensen. Sprøde i kanten og bløde i midten.
Cookies’ene kan bages både så de bliver bløde/chewy i midten, eller helt sprøde.
Bare forlæng bagetiden med et par minutter, hvis du ønsker dem helt sprøde. Er de for bløde efter afkøling, kan du sagtens bage dem nogle minutter igen.
Pep gerne småkagerne op med anden type smag – de kan sagtens trylles om til andre slags cookies
Du kan bruge både lys og mørk sirup til kagerne. Sirup kan også erstattes med f.eks. appelsinsaft, Bailey, Nutella eller kaffe? Eksperimentér gerne med opskriften.
Knas nogle dejlige småkager! Dem må du prøve!
Cookies’ene smager godt hele året rundt og er ikke kun et hit til påske. Bare spring på en portion, når du er lækkersulten.
Prøv også at tjekke denne opskrift på påskekage ud eller disse påskemuffins? Denne påskelagkage er også fin. Så kan du/I blive klar til påske 🙂
Kunsten bliver nok at “gemme” påskeæg til bageriet. Sådan var det ihvertfald her i huset. 🙂
Jeg måtte gemme påskeæggene for min mand, der er helt vild med chokolade. Han elsker chokolade højere end han elsker kage.
Hvis man spørger ham, er det da mega spild at bruge påskeæggene til kage. 🙂
Heldigvis får han ikke lov til at bestemme over mine kageeksperimenter. Jeg må bare gemme mine lagre af påskeæg ekstra godt for ham. Mon det også vil være sådan hjemme hos dig? Det gætter jeg på. 🙂
Rigtig god fornøjelse med dine påske cookies og rigtig god påske til dig også.
Få flere opskrifter på lækre cookies ved at klikke her eller få inspiration nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
De skal helt sikkert prøves ?Har dog lige et spørgsmål : Du skriver at de kan holde 2-3 uger i køleskab.Jeg går ud fra at det er de ubagte kager?