Påskereder med fyld. Her får du opskriften på nemme fuglereder med kakao og fyld.
Jeg pyntede fuglerederne med små påskeæg og chokoladegrene. Planen var at de skulle ligne små påskereder. Håber du kan se min idé. 🙂
Påskerederne var hurtige og nemme at lave og du skal bruge få ingredienser.
En fin nem dessert, der vil være et hit som både dessert og på et kagebord.
Marengsrederne formede jeg bare med en ske, men du kan også sagtens sprøjte massen ud med en sprøjtetylle.
Påskerederne kan selvfølgelig sagtens laves året rundt. Chokolademarengs fuglerederne kan jo sagtens pyntes med andet fyld.
Det kunne være jordbær om sommeren eller brombær i sensommeren? Det kunne også være rabarberskum, jordbærcreme eller hindbærskum?
De vil også smage skønt med bananskiver under flødeskummet og de vil også være lækre med kaffeskum?
Få tips til andre lækre opskrifter på marengs kager nederst i dette indlæg.
Påskereder – opskrift på chokolademarengs med fyld
Ingredienser
Marengs:
- 2 æggehvider
- 100 gram flormelis
- 1½ spsk kakao ca. 20 gram
Fyld:
- 1-1½ dl piskefløde eller tynde skiver vaniljeis
- Påskeæg og chokoladegrene kan erstattes med andre bær
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne stive, til du kan vende skålen på hovedet. Pisk 2/3 af flormeliset i, men kun 1 spsk af gangen. Pisk længe, til du har pisket en blank og sej marengs og du kan trække toppe i med elpiskeren.
- Bland resten af flormeliset med kakaopulveret og sigt det i dejen. Pisk ikke her.
- Vend forsigtigt kakaoblandingen i marengsen med dejskraber. Rør ikke for meget, så bliver luften rørt ud og marengsen bliver for blød.
- Beklæd en bageplade med bagepapir. Drys gerne lidt siet flormelis under hver fuglerede, så slipper de bedre bedre efter bagning. Fordel 1-2 spsk marengs pr. fuglerede. Smør massen ud til små flade cirkler. Jeg fik 7 fuglereder
- Lav en bred fordybning i midten, med en ske, så det ligner en fuglerede. Du kan også sprøjte marengsmassen ud med sprøjtetylle
- Bag marengsfuglerederne ca. 1 time v. 100 grader varmluft (125 grader alm. ovn). Marengsene er færdige, når de er sprøde og tørre. Lad gerne marengsene afkøle/tørre i ovnen.
- Løsn forsigtigt fuglerederne fra bagepladen, når de er helt afkølet. Pisk fløden til skum og fordel på bundene. Pynt med påskeæg og chokoladegrene.
Noter
Marengs fuglerederne kan laves i god tid og de kan holde sig længe.
Chokolademarengs med fyld – fuglereder med kakaomarengs pyntet med flødeskum og påskeæg
Jeg fik 7 påskereder af denne portion. Skal du bruge flere, så laver du jo bare en større portion. Vi var kun 3 i sommerhuset, så her passede portionen perfekt.
Det er nogle ret søde kager, så de fleste vil kun kunne spise en enkelt kage.
Hvis du gerne vil lave hvide marengs fuglereder, så udelad bare kakao. Så bliver det hvide marengs fuglereder som i denne opskrift.
Du kan også tilsætte smeltet chokolade som i denne opskrift på store kyskager med chokolade.
Marengsmassen kan også bredes ud, til 2 større marengsbunde. På den måde kan du nemt trylle en nem hurtig marengslagkage. Få opskrift på chokolade pavlova med kakao marengs her.
Prøv også denne populære forårslagkage med marengs eller denne fragilité med bær.
Som du kan se, så brugte jeg ikke en sprøjtetylle til bundene. Jeg synes ikke det gør noget de ser lidt “naturlige” ud, når det nu skal være fuglereder.
Marengsmassen kan godt blive for blød/tung, hvis du rører for meget i marengsen, efter du har tilsat kakao.
Vend kun den sigtede kakao/flormelis forsigtigt i og rør meget let med dejskraber.
Spring du bare på en nemme dessert og pynt dem med lige hvad du har lyst til. Måske du også har lidt påskeæg til overs?
Vi nød den fine dessert i sommerhuset, serveret på min svigermors flotte fad. Uhm de var lækre med en god kop kaffe til.
Håber du har haft en god påske? Det har jeg 🙂
Hvis du gerne vil se flere opskrifter på påskekager, så prøv denne med marcipan og citron, eller denne påskelagkage.
Prøv også disse til påske?
Få flere gode nemme opskrifter på kager med marengs her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.